Kald det overgrebskøb – Tale 8.marts 2015

Det er rart, når man kan gøre status 8. marts og sige: Der er rykket på noget siden sidste år! Vi bevæger os fremad! Det går den rigtige vej.

Det kan man på prostitutionsområdet, når vi kigger lidt rundt: Frankrigs parlament har vedtaget at kriminalisere prostitutionskunderne. I Nordirland er det samme sket, og Irland er lige på trapperne til at følge efter. Lithauen er på vej med et lovforslag, og også Canada har forholdt sig til de europæiske anbefalinger og vedtaget et forbud. I Tyskland og Holland, hvor man ellers havde valgt den modsatte model, har man nu taget sin lovgivning op til revision. Her måtte man nemlig se i øjnene, at det kun havde haft en negativ virkning med mere legalisering.

MEN ..så kigger vi tilbage på Danmark. Her er der sket. .ingenting. Vi er ikke kommet ud af flækken. Vi har faktisk haft et tilbageskridt, efter at Enhedslisten for nylig besluttede at stille sig med op i den lange række af partier, der ikke går ind for et forbud mod sexkøb.

Det er ikke fordi ingen prøver at gøre noget. 8. marts initiativet fortsætter utrætteligt arbejdet for at holde denne sag på dagsordenen og gribe ind med faktuelle modsvar, år efter år, når der bliver fremsat postulater og fordrejninger af virkeligheden i prostitutionsdebatten.

Dansk Kvindesamfund og Mænd mod Købesex holder også fokus på sagen, og nu er der repræsentanter for fagbevægelsen, der lige er kommet på banen igen med en offentlig påmindelse om, at det er på tide, der sker noget.

Særligt skal selvfølgelig nævnes Tanja Rahm. Hun har siden sidste 8. marts gjort et helt uvurderligt, kæmpe stykke arbejde for at gøre en forskel, dels med sine altid saglige gennemarbejdede blog- og debatindlæg, og med utallige taler og oplæg både herhjemme og ude i verden, og ikke mindst som drivkraft i Netværksgruppen for kvinder der har erfaring med og er ude af prostitution, hvor der foregår et stort og vigtigt arbejde på det her felt.

Jeg er meget stolt af at stå her, hvor netop Tanja Rahm stod sidste år, og jeg håber, jeg kan bidrage til at fastholde og videreføre den energi og ihærdighed, som det forpligter til.

For der er brug for energi og virkelig ildhu. For sexkøbsforbud er endnu engang – som altid – og stadig -  noget, som næsten ingen i Danmark vil røre ved med en ildtang: Vi VIL have sexkøb, – det må være den eneste grund til, at politikere, og medierne, og de fleste andre, bliver ved med at lytte til det manipulerende og faktuelt fuldstændig ukorrekte spin fra en lille samling lobbyister der har det som deres flammende og brændende mærkesag, at sexkøb IKKE skal forbydes. I kampen for at sikre, at dette ikke sker, holder lobbyisterne sig ikke tilbage for noget.

Det jeg vil sige i dag, drejer sig ikke om handlede kvinder, og heller ikke om al den vold, prostituerede oplever til daglig. Det jeg vil sige noget om, er det spin, der stadig udfolder sig,  – spin, der altid lægger låg på debatten, fordi det åbenbart finder en meget dyb genklang i nogle ældgamle dele af vores danske folkesjæl.

For jeg tror, vi er nødt til at forstå det og få det frem i lyset for at kunne gennemhulle det og pille det i stumper, indtil det bliver mindre og mindre og tilsidst kan suges op i en støvsuger og ryge ud i skraldespanden, hvor det hører hjemme.

Den ene del af det her spin består i at så tvivl om erfaringerne fra Sverige. Selvom de klart og tydeligt viser, at vores nabolands sexkøbsforbud har virket ret godt. Konklusionerne er tydelige og ganske lettilgængelige. De er, at loven forebygger, at mænd begynder at købe sex. Og:

-      At antallet af sexkunder i Sverige er faldet siden loven blev indført.

-      At svenske prostituerede IKKE oplever forværrede livsvilkår eller øget vold.

-      At svenske prostituerede tværtimod oplever, at loven har givet dem mere magt over deres situation, fordi de kan bruge loven til anmelde truende eller voldelige kunder for sexkøb.

-      At loven har gjort det nemmere for prostituerede at stoppe i prostitution og søge hjælp.

Men at insistere på, at Danmark er bedre end andre lande, ligger dybt i vores folkesjæl. Den har åbenbart Kresten Poulsgaards ord som motto: Hvis det er fakta, så benægter a fakta.

Det næste spin-modul er lidt mere diffust, men nok så relevant, for det virker utvivlsomt effektivt.

Det er den del, der handler om at fastholde en fælles forestilling om, at prostitution hænger sammen med seksuel frigørelse. Vi ved jo alle, at begrebet seksuel frigørelse handler om kvinders seksuelle frigø’relse, for mænds seksualitet har generelt altid haft langt bedre legitimitet end kvinders. Vi lever trods alt i Patriarkatet, det er også kun derfor, man kan arbejde med begreber som, at mænd ”ikke kan styre sig” og ”skal have afløb” rent seksuelt, selvom det jo er ret fornærmende overfor mandekønnet som man jo, hvis det var rigtigt, ikke ville kunne betro at betjene tungt maskineri eller nogensinde at opholde sig i trafikken, eksempelvis.

Men – der er en særlig dansk hyggeglæde over at lege, at prostitution har noget med kvinders seksualitet og kvinders frigørelse at gøre. For eksempel – og meget typisk – skrev en af sexkøbenes mest halsstarrige forkæmpere, Christian Groes, i et af sine nyere i rækken af talløse debatindlæg om sagen,  at det svenske sexkøbsforbud ”begrænser kvinders seksualitet” og at det herved ”mister en del af sit kvindefrigørende potentiale. Kontrollen med kvinders seksualitet, hvad enten det gælder antal sexpartnere, strategiske transaktioner eller erotiske adfærd i det offentlige rum, har været underlagt kontrol i evigheder.” Citat slut.

Vi skal altså simpelthen lege, at det at sælge sine kropsåbninger og dertil hørende service til mænd og udføre netop det, som kunden ønsker, har noget med kvinders seksualitet at gøre. Det er der nok en del prostitutionskunder, der synes, det er skønt at bilde sig selv ind, og undersøgelser viser da også, at mange af dem mener, at der er tale om gensidig nydelse.

Det siger de tidligere prostituerede så, at der IKKE er. Faktisk tværtimod, så føles det som overgreb og betalt voldtægt. Måske fordi det er det, det er. Dertil kommer så et aspekt af magtudøvelse, både psykisk og fysisk, ofte voldeligt. Ifølge den seneste undersøgelse herhjemme er der en del prostitutionskunder, der lægger vægt på den rare følelse af magt, som det giver dem at gå til prostituerede.

Det, der foregår mellem prostituerede og deres kunder er en handel. Den går ud på, at kunden har ret, og det kan så være mere eller mindre tåleligt eller ubehageligt for den prostituerede.

Det er LOGIK, men fordi ydelsen handler om en form for sex, så kan fortalerne tage alle modstandere som gidsler i et krydsfeldt hvor sværdslaget står om definitionen: ER det sex eller ej? Det er populært at kalde det sex-køb og dermed definere transaktionen som sex. For så kommer der en klang af gensidighed i det, og så kan man tillade sig at lade som om, at kvindens seskualitet er involveret lige så vel som mandens.

Men her er det tid at spole tilbage. Kvindens seksualitet er ikke involveret.

Dels handler alt i transaktionen om mandens seksualitet. Det er ham, der vil noget, ham der opsøger, ham der afgiver ordrer, ham der får, og ham der betaler. Men vi skal spole et lille stykke mere tilbage og lige fjerne ordet sex fra ligningen: Det er ikke sex-køb. For det der foregår er netop ikke sex. Sex er noget gensidigt. Dvs med lyst og frivillighed fra begge parter. Sex er ikke noget, man bliver hverken fysisk eller psykisk syg af at dyrke, eller som man får langvarige skadevirkninger af. Jeg gider ikke uddybe det mere, for alle ved det.

Lobbyisterne ved det også – men leger, at de ikke ved det og ikke er i stand til at skelne, under påskud af, at der ikke er noget at skelne imellem. Det er derfor, de har indført ordene ”Sexarbejdere” og ”sexkøb”. Men faktisk burde vi overhovedet ikke bruge de ord. Det, vi taler om, bør retteligt hedde ”overgrebskøb.” Det andet er spin. Det er sludder. Det er beregnet på at male tingene lyserøde og samtidig tage alle som gidsler i en debat der flyttes over i et seksualmoralsk felt. Som om man er modstander af sex, hvis man er modstander af prostitution. Det svarer til at sige at jeg hader appelsiner, hvis jeg er vegetar.

Der er desværre rigtig mange der holder fast i og hopper med på den rare trygge diskurs om at man er snerpet, hvis man ikke bryder sig om prostitution. Fordi definitionen på det, der foregår, stadig er, at det er sex.

Sexkøb, som sagt. Hvor det burde hedde ”voldtægtshandel”, ”betalt overgreb” eller ”Kropsåbningskøb.” Den der har definitionsretten, har som bekendt magten. Og den ligger desværre hos det store flertal af folk og lobbyister, politikere og debattører, der formår blive ved med at definere det, der foregår som sex.

For når man kan slå modstanderen ned med ord som ”moral” og ”snerperi”, så er man godt foran.

Vi ved godt, at i Danmark er vi helt fantastisk frigjorte, se bare hvor hyggeligt alle mødre må amme på cafeerne, og hvor skønt vi alle sammen har det med vores krop, og hvordan vi 100% har afskaffet ideen om, at piger og kvinder er ”billige” eller ”nemme” hvis de har mange sexpartnere! Det er også derfor vi overhovedet ikke kender noget til hævnporno i Danmark – hævnporno virker jo kun, hvis man har en kultur hvor man kan udskamme kvinder for at vise sig nøgne eller flashe deres seksualitet.  (NB: Dette sagt i et forhåbentligt stærk ætsende ironisk tonefald!)

Nå, måske ikke lige på de punkter..men vi kan i hvert fald godt lide BILLEDET af os selv som frigjorte, det virker charmerende og afslappet, og så pyt med at 80% af danske kvinder har oplevet sexchikane. – altså sådan noget grænseoverskridene magtudøvende, måske truende, måske også fysisk, og i hvert fald ubehagelig krænkende seksuelt ladet opførsel…Det tror vi jo heller ikke på, heldigvis! Den der EU-rapport kan bare ikke være rigtig, derfor gider vi ikke at snakke om den.

Nej, vi er bare frigjorte på den fede måde, og derfor skal vi selvfølgelig have prostituerede, der simpelthen dyrker sex med kunderne fordi de synes det er livsbekræftende og lækkert, – fuldstændig ligesom minearbejdere i Ukraine har jobbet, fordi de er så fascineret af at arbejde med kul, og ligesom folk der bor på lossepladser i U-landene de er der, fordi de går meget op i genbrug.

Så den fælles konsensus i Danmark er altså, at prostitution er vigtigt, for ikke at støde an mod frigjortheden, (kvindernes), som man gør hvis man kriminaliserer kunderne.

Og her mener vi jo – dvs. den fremherskende mening – IKKE at det her har noget med kundernes seksualitet at gøre, for den vil vi ikke snakke om. Nej, det skal hedde sig, at det handler om kvindernes seksualitet, som vi vil begrænse eller prøve at kontrollere via et forbud. Ligesom man ville forhindre folk på lossepladserne i Indien i at dyrke deres interessere for recycling, hvis man havde et socialt sikkerhedsnet, der gjorde det muligt for dem at have en bolig.

Det er til gengæld slående hvordan det, der skaber HELE grundlaget for at prostitution findes, vitterligt aldrig nævnes i debatten. Det er jo kundernes – og ikke mindst de potentielle kunders – behov. Det er sådan set deres seksualitet og utvivlsomt i mindst lige så høj grad deres behov for at føle og udøve magt over det andet køn, som det hele handler om.

Det er primært i DERES interesse, at de kan gå til prostituerede uden at skulle bekymre sig om straffeattesten . Og uden en mulig stigmatisering som følge af forbud, som den vi har set med rygning, hvor rygeloven faktisk har skabt et overvejende meget forandret syn på rygere.
Det, der ikke må anfægtes – det er jo nok sagens kerne: Det er mænds berettigelse.

Berettigelsen til altid at kunne købe sig til seksuel tilfredsstillelse. Berettigelse til altid at kunne blive betjent af en kvinde, altid at kunne føle sig bedre og over i forhold til en kvinde. Den berettigelse, som hver syvende mand i Danmark benytter sig af, og som resten uanset om de afskyr tanken, eller om de leger lidt med den, eller om de stort set aldrig tænker på det – har. Den samme berettigelse, som en del mænd i almindelighed også benytter sig af til at kommentere på kvinders udseende, ansigtsudtryk, tøj, vægt, bryster med mere.

Berettigelsen, som også er en fælles dybt forankret vedtægt af at mandens ret og krav overfor kvinder står over alt andet. Det er DET vi skal snakke om nu, når vi snakker om et forbud. At vi i Danmark mener, at mænds behov for at få deres berettigelsestrip bekræftet står over det faktum, at prostituion er en alvorlig hindring for ligestilling i samfundet. Noget de har indset i mange andre lande, hvor man har lyttet til Europa-Parlamentets anbefalinger fra sidste år om at indføre den svenske model.

Anbefalinger der bygger på så mange data om, hvordan prostituion skaber og fastholder et negativt kvindesyn.

Det er åbenbart det kvindesyn, man i Danmark ønsker at holde fast i, fordi det føles så varmt og loddent indvendigt med al den berettigelse.

Det er DET vi skal have på bordet, og det skal vi, for vi er nødt til at blive ved med at tale om det her i Danmark, og debatten skal ud af det underlige mugne bur af spin om sex og snerperi, som den bliver låst ind i igen og igen, så den er i behørig afstand af Patriarkatets sukkermad.

Men vi skal tage den sukkermad, og så skal vi gøre det, som den fortjener at vi gør med den. Det skal vi gå i gang med nu, og så skal vi fejre det næste år 8.marts!

Jeg holdt talen 8. marts til 8.marts-initiativets arrangement efter demonstrationen for forbud mod sexkøb.

Ja, I ved stadig for lidt om prostitution

blog prost2 saloonskøger

Så er Christian Groes og co. igen på banen med et flammeskrift for mærkesagen: Sexkøb må IKKE forbydes.

Over de 11 spalter i Politikens kronik får den for sædvanlig udblæsning om hvor lidt man (ifølge skribenterne) ved om, hvordan et sexkøbsforbud gavner handlede kvinder – idet der med mange falbelader og ingen fakta tales midt imod de svenske og norske erfaringer med sexkøbsforbud – som foreløbig viser, at forbuddet har virket.

Men Groes og co. snakker abstrakt og manipulerende imod resultaterne, idet de emballerer deres antagelser i floromvunden forskerretorik og den klare mening: Vi ved ikke nok om, hvorvidt det virker, og derfor kan det også være, at det virker imod hensigten, og derfor bør vi ikke forbyde sexkøb. Først efter syv spalter på den sædvanlige kæphest kommer Groes & Co. frem til det, der erfaringsmæssigt er en sikker dealbreaker i dagens Danmark: Forsøg på at outcalle fortalerne for kriminalisering som snerpede, moralske vogtere. Det vil ingen jo være, så den skal lige føres til torvs (igen) nu hvor læseren er varmet op af de syv spalters akademiske udmattelsesridt omkring de handlede kvinder, der altid bruges som alibi for at ”beskytte” prostituerede mod en kriminalisering af kunderne.

I 8. spalte kommer ouverturen: Norden…ligestilling…bla bla, og så: ”…arbejdet med sex bliver genstand for en bekymring på ligestillingsområdet.” Bemærk betegnelsen ”arbejdet med sex.” Nu er læseren elegant sporet ind på, at det hele faktisk handler om sex – som de fleste vel forstår som noget, nogle mennesker gør sammen, fordi de har lyst til det og/eller lyst til at være intimt sammen med den anden person, og de begge (eller alle) gør specifikke ting i den akt, fordi de hver især har lyst til at gøre netop det . Mange tidligere prostituerede betegner det, der foregår mellem en kunde og en prostitueret som meget langt fra sex: Nemlig  som onani i et andet menneskes kropsåbninger – eller betalte overgreb. Det samme gør mange kvinder, der ikke selv har prøvet at være prostituerede. Men Christian Groes  foretrækker at kalde disse interaktioner for sex, så det gør han.

”Den svenske debat og politik har f.eks. i særdeleshed været ideologisk motiveret og fremhævet prostitution som en undertrykkende vareliggørelse af kvinder..” kommer det så, efter at Sveriges sexkøbsforbud er slået definitivt hen med en afrundende,  diffus fisen: ”Ligeledes er det fortsat uklart, hvilken effekt den svenske model i det hele taget har haft.” That’s big science for you!

blog prost svar til Groes

Det handler om kvinders seksualitet
Banen således kridtet op, skridter general Groes sejrssikkert ind i manegen med følgende svada: ” Men når dette tiltag samtidig begrænser kvinders seksualitet, mister det en del af sit kvindefrigørende potentiale. Kontrollen med kvinders seksualitet, hvad enten det gælder antal sexpartnere, strategiske transaktioner eller erotiske adfærd i det offentlige rum, har været underlagt kontrol i evigheder.”

Aha! Og hvordan er en kriminalisering af kunder en begrænsning af kvinders seksualitet?

Prostitution handler som alle på jordkloden har vidst i mange tusind år -  om at mænd betaler for at få adgang til kvinders kropsåbninger og for at få diverse serviceydelser af kvinderne i den forbindelse. Det handler om, at kvinden gør, hvad kunden ønsker, og kun dét. Kunden er bruger af kvindens krop og ydelser – kvinden stiller dette til rådighed, fordi kunden betaler. Handelen går ud på, at kundens ønsker opfyldes, og at hans lyster bliver tilfredsstillet.

Ethvert barn ved dette. Analfabeter ved det. Retarderede ved det. Det er nemlig ikke svær tilgængelig viden. Men Christian Groes ved det altså ikke. Eller foregiver ikke at vide det. Vi skal nemlig lege, at det handler om kvinders seksualitet – altså at prostituerede – undtagen lige de handlede – velovervejet ønsker at være prostituerede, fordi de har lyst til at lege med deres seksualitet og være sammen med mange mænd.

Som om dette ikke kunne lade sig gøre uden at være prostitueret? Som om man har mulighed for at udleve sine egne lyster ved at være prostitueret? Det svarer til at vi skulle lege, at arbejderne på tekstilfabrikkerne i Bangla Desh vælger jobbet, fordi de er vilde med haute couture. Eller at folk i U-lande bor på lossepladser, fordi de elsker tanken om recycling.

Det er rigtigt, at der findes en luksusdomina i det indre København, som har et almindeligt og socialt anerkendt arbejde ved siden af, mens hun et par dage om ugen lever nogle fantasier ud med nøje screenede kunder i domina-biksen, hvor hun styrer slagets gang minutiøst efter forudgående skriftlige aftaler. Hun har flere gange blandet sig i debatten og villigt stået frem (uden navn) som alibi for argumentet om, at prostitution handler om kvinders lyster. Måske findes der også sådan en i Jylland.

En alvorlig helbredsrisiko
Men for prostituerede er hovedreglen, at det ikke er for sjov, og at de får alvorlige skader af deres arbejde. Sådan lyder vidnesbyrdene fra eks-prostituerede, eksempelvis Tanja Rahm, og det samme viser resultater fra de undersøgelser, der ligger til grund for Europaparlamentets resolution om sexkøb fra februar i år, hvor de anbefaler den svenske model, altså kriminalisering af kunderne.

I resolutionen fremhæves det således, at “prostitution is also a health issue, as it has detrimental health impacts on persons in prostitution, who are more likely to suffer from sexual, physical and mental health traumas, drug and alcohol addiction, and loss of self-respect, as well as a higher mortality rate, than the general population.” Altså: Prostituerede har flere fysiske og psykiske lidelser, højere dødelighed, og får i højere grad misbrugsproblemer og mangel på selvrespekt end den generelle befolkning.

Man bliver hverken fysisk eller psykisk syg af at følge sine egne lyster. Derfor er det en stærkt provokerende påstand, når Groes & Co. overhovedet nævner kvinders seksualitet som noget, der er i spil i forbindelse med, at kvinder er prostituerede.

Kunder er generelt ikke Julemanden, der kommer for at være rare  – de kommer for at få, hvad de har betalt for, hvad det end er. Og det er ofte ting, som alle kan være enige om ikke er rare – også hvis man sidder på en høj hest og ignorerer Tanja Rahm og ligesindedes oplevelser af, at hver kunde, uanset hvordan han var, udførte overgreb mod betaling – hvilket ikke føles rart.

Et voldeligt erhverv
Derudover er mange prostitutionskunder voldelige og grænseoverskridende. Europaparlamentets resolution anfører, at forskning blandt prostitutionskunder viser at disse har et degraderende/nedsættende syn på kvinder. Og parlamentet skriver: ”  the normalisation of prostitution has an impact on violence against women; points in particular to data that show that men buying sex were more likely to commit sexually coercive acts against women and other acts of violence against women, and often presented misogynist attitudes.”

Mandlige “sex”købere er altså mere tilbøjelige til at begå seksuelle overgreb og andre voldelige handlinger mod kvinder. Se selv i bunden af resolutionen her, hvor der er henvisning til et hav af data, rapporter og undersøgelser, inklusive dem om de voldelige kunder.

Det vil sige, at ikke alene de prostituerede generelt oplever vold i forbindelse med deres erhverv, hvilket som bekendt normalt kun er tilfældet hvis man arbejder med udadreagerende psykisk syge eller er fængselsbetjent. I de andre erhverv er man imidlertid behørigt uddannet og trænet, velforberedt og mentalt og fysisk klædt på til disse konfrontationer. Desuden har man en fagforening og en ledelse i ryggen. Ingen af disse faktorer gælder for prostituerede, som ofte oplever volden når de er 100% sårbare og helt fysisk afklædte. Som Tanja Rahm udtrykte det i et radioprogram: ”Der er vist ingen andre erhverv, hvor man pludselig risikerer at få stukket en finger op i røven.”

Ingen adgang til godteposen
Groes & Co. arbejder altså for eksistensen af et erhverv med høj risiko for allehånde skader. Men læs nu, hvordan han manipulerer videre: ”Hvis et politi- og straforienteret forbud mod sexkøb er en legitim indsats over for mænds adgang til kvindens seksualitet, ophæves den legitimitet til gengæld af en stigende kontrol med og stigmatisering af kvinden som et seksuelt handlende væsen. Derfor er et forbud ikke nødvendigvis det samme som ligestilling. Forbudstilgang er i sig selv udtryk for et brud med en ellers nedtonet kriminaliseringspolitik i Norden, hvor øget frisættelse af kvinden har stået over formynderisk kontrol.”

Mænds adgang til kvinders seksualitet? Sikke en italesættelse. For det første er det ikke kvinders seksualitet, prostitutionskunder får adgang til. Det er deres kroppe og deres ydelser, på kundens betingelser og efter kundens krav og ønsker. For det andet: ”Adgang”? Ordet signalerer, at vi taler om en attraktiv goodiebag, der kun er åben for særligt godkendte, og at der er noget lidt snerpet ved denne tilgang. Det er en gammelsexistisk ide, at sex i almindelighed er en vare, som kvinder kan belønne eller straffe manden med alt efter om hun udleverer den eller ikke. Og den idé bærer Groes og co. næring til, idet de på samme tid siger, at det er det altså – og at det vil forbudstilhængerne bekæmpe. Men – for det første er sex i almindelighed jo ikke en vare, men som før nævnt efter min – og forhåbentlig den almindelige moderne opfattelse – noget, folk gør med hinanden, fordi de har lyst. Så giver det jo ingen mening at påstå, at nogen skulle synes, at det må de ikke. Men med de retoriske kneb – man fristes til at sige listepik-agtigt – får forskerne her italesat tingene som om, at hvis man vil kriminalisere prostitutionskunder, så vil man ikke have, at folk skal have sex, for man er imod at kvinder har mange sexpartnere, og man er imod at mænd har sexmed kvinder. Det er gudsbenådet sludder og håbløst pladder.

Jo, det handler nemlig om ligestilling
Som så ”leder hen” til ”konklusionen” om at sexkøbsforbud ikke nødvendigvis er ligestilling. Europaparlamentet konkluderer ellers netop i resolutionen – på baggrund af utallige data – at eksistensen af prostitution forhindrer ligestilling generelt. Blandt andet skriver de: “whereas prostitution and forced prostitution are intrinsically linked to gender inequality in society and have an impact on the status of women and men in society and the perception of their mutual relations and sexuality.”

og:

“whereas any policy on prostitution has an impact on achieving gender equality, affects the understanding of gender issues and delivers messages and norms to a society, including its youth”

og:

“Recognises that prostitution, forced prostitution and sexual exploitation are highly gendered issues and violations of human dignity, contrary to human rights principles, among which gender equality, and therefore contrary to the principles of the Charter of Fundamental Rights of the European Union, including the goal and the principle of gender equality.”

Det vedrører altså os alle, om vi har prostitution eller ej. Signalværdien af den svenske model skubber ligestillingen i den rigtige retning, mens accept af kundernes status som forbrugere og købere fastholder stereotyper og en negativ udvikling på ligestillingsområdet.

Derudover er det ikke kun de prostituerede, der rammes af den vold, faget giver kunder mulighed for at udfolde. Resolutionen nævner netop, som citeret før:  “data that show that men buying sex were more likely to commit sexually coercive acts against women and other acts of violence against women, and often presented misogynist attitudes.” De voldelige handlinger rammer altså ikke kun prostituerede, men kvinder generelt. Her minder jeg lige om den EU-rapport om vold mod kvinder, der kom i marts, og som viste at 50% af kvinder i EU har oplevet fysisk eller seksuel vold eller trusler om vold  siden 16-årsalderen. I Danmark er tallet 55 %. Se nationale data her.

Og ja, flest kvinder rammes af partnervold, og flest mænd begår det. En ligestillingsproblematik, som fastholdes og forstærkes, så længe vi insisterer på at holde prostitutionskunders rettigheder i hævd og dermed understøtte et kvindesyn, der burde høre fortiden til.

Alt I alt – det eneste rigtige, Christian Groes og Co. skriver i deres kronik i dag, er den åbenhjertige overskrift: ”Vi ved stadig alt for lidt om handel med sex.”

 

Prostitution – vores sidste cirkustiger

Borte med blæsten er de. Så mange skønne ting, vi havde:
Kolonitidens elegante charme med masser af imperie-feeling, sukkerplantager og flittige slaver.

blog prost2 Vestindien

Og isbjørneskind foran ildstederne.
Borgerskabets og overklassens tiltalende endeløse gæstebud, som blev holdt på benene af Laura, der tjente forever, 24/7 idet arbejdet bar langt det meste af lønnen i sig selv.
Masser af cigaretter i stuerne og på gaderne, på klubberne, på redaktionerne og i flyet på vej til Rio de Janeiro.

blog prost2 rygning

Cirkustigre – så trist at måtte undvære de dygtige fætre.

blog prost2 cirkustigre

For ikke at tale om offentlige henrettelser, den største folkeforlystelse ever, som samlede hele befolkningen i eufori på torv og fælled, hvor der blev parteret løs, så det var en fryd. Alt det maleriske, fascinerende, ægte – ting der har henrykket millioner og som i dag bare er nostalgiske drømmebilleder med en særlig kolorit og en duft af tiden fra før verden gik af lave.

Tiden før rygepolitik og sundhedsforskning, dyreværnsforkæmpere, fagforeninger og trepartsforhandlinger, moderne lovgivning, demokrati og FN og alt sådan noget kedeligt noget. Alt det, der stopper festen, kortslutter anlægget og tænder lyset med en spand koldt vand af facts og pådutning af dårlig samvittighed og dødssyge krav, der får alting til at minde om en tur med bussen til et forstadsindustrikvarter i regnvejr i januar.

Og nu vil de også tage vores glædespiger. De festlige skøger, de herlige horer, de muntre maitresser, de lykkelige letlevende piger, der er fjasende og fjollede, altid smilende og med på den værste.

blog prost2 mand m luder

De er en nødvendighed i vores liv, de er en grundpille i vores kulturhistorie, hvor de til alle tider har fornøjet sømændene, trøstet kongerne, pirret de blaserte, ægget de elendige og været moderlige over for de mismodige.

blog prost2 loose company

Altfavnende, med alle de bedste træk fra Lolita, Florence Nightingale, Mother Theresa, Jomfru Maria rullet sammen i én on-demand pakke tilsat et generøst skvæt slavetøs, der lyder den mægtige herremand, og selvfølgelig seksuelt til rådighed. I lige præcis den dosis af aktiv eller passiv, pervers eller blid, munter eller klynkende eller bare neutral , som tiltaler Herren lige netop den dag.

blog prost2indfødtbes

Men det allerbedste er jo næsten, at de ALTID har været der, og det at være en mand der går til en luder har ALTID været en mulighed, en rettighed, en naturlighed, selvom der har været enighed i mange kredse om, at man holdt det lige under en tynd overflade af diskretion for samfundsordenens, skinhelligheden og det almindelige hykleris skyld. Men enigheden består samtidig stadig i, at ingen mand skal føle sig forkert eller dårlig eller noget, fordi han betaler penge for sex i stedet for at være sammen med en, der af sig selv har lyst til ham.

blog prost2 prodigal son in tavern

Alle ved, fra litteratur og tilbage til runestenene og frillernes tid, at mænd går til prostituerede. Flere gamle danske konger er sønner af mødre, hvis navne er ukendte, fordi de var friller. Kendte forfattere, malere og musikere har lagt alen til deres ry som levemænd og libertinere, fordi de kunne finde vej hen til en luder – flere forsøger sig såmænd med det endnu, og hyldes derfor som frisindede og farverige, spændende, virile etc.

blog prost2 van gogh

Det er en OK ting at gøre. Hvis du fødes som en dreng, har du det naturlige privilegie, at du må gå til ludere uden at skamme dig eller være et ringere menneske. Kun den fine fernis af sociale konventioner forhindrer at du er 100% offentlig omkring det – medmindre du er noget ved musikken, eller kendt som kreativ/kunstnerisk, hvor det er en del af det officielle brandingspektrum at man gør sådan noget. Vi ved alle, at vores samfund egentlig ikke anser det for skamfuldt at være luderkunde. Mål selv på din indre skamskala. Ikke den intellektuelle – men det instinktive sociale vurderingsbarometer, der fortæller hvilken skam der anses for størst af vores samfund: Luderskammen eller kundeskammen. Har du nogensinde hørt ordet ”luderkunde” brugt som skældsord? Prøv så ”Luder.”

Tanja Rahm siger, at hun ikke syntes, det var fedt at være prostitueret. Hverken generelt eller til hverdag – eller med de kunder, der opførte sig civiliseret. Hun nød hverken skuespillet, samtalerne eller den fysiske del af det hele. Og af en eller anden grund lytter alle til hende. Tusindvis af mennesker har da også overfaldet hende med grovheder i håb om at kvæle hendes udsagn. Det samme skete, da en anden tidligere prostitueret ugen efter trådte frem. Helene Nørskov Strange kom i Politiken med endnu et vidnesbyrd om, at det er hele vejen igennem skadeligt og ufedt at være prostitueret, og hun forklarer også, hvorfor man ikke kan se det, så længe man stadig er i det.

Det skabte ramaskrig blandt Politikens læsere. En lang række (mandlige) læsere reagerede som myrerne i en myretue, som nogen havde stukket en pind i: De for panisk rundt i alle retninger og pissede:

1) En anførte, at det nok mest er ludere, der udnytter kunderne – og ikke omvendt. Læseren argumenterede med en undersøgelse fra 60’erne, der viste at trækkerdrenge ofte lod sexhandler gå over i røverier.
2) En anden undrer sig over, at mange kvinder er imod sexkøb, idet han mener at de ignorerer, at prostituerede tit LOKKER kunder til at modtage deres ydelser..
3) En mener, at prostitution tit fører til fantastiske karrierer, det kan man selv se på to franske pornostjerner og en italiensk ditto.
4) Så er der selvfølgelig en, der mener, at hvis man forbyder købesex, så skal man også forbyde swingerklubber og onenightstands.
5)Og at det er vanvittigt, hvis politiet skal brug ressourcer på at jagte folk, der vil have sex, ligesom de jagter ”personer på Christiania.”
6) Naturligivis må modstandere også lige have skudt skurvede motiver i skoene: ”Kvinder er imod, fordi ”tænk hvis ”han” havde et andet sted at gå hen.”

blog prost2crybaby

7) Og endelig er der de små grædende drenge med forvrængede mundvige, der kalder på deres MOR: ”Jeg håber andre kvinder i branchen vil komme på banen med svar og indlæg. Jeg har læst indlæg fra mange kvinder med et helt andet syn på sexsalg, end det der kommer til udtryk her. Det hjælper ikke noget at generalisere udfra enkelt tilfælde.” En selvretfærdig fælle citerer bare fra Politikens serie om ‘bordellet’ (som fik kritik for at være skønmalende): “…min generelle opfattelse er, at de fleste piger kan lide dette erhverv, eftersom det er selvvalgt, og samtidig noget vi ofte har drøftet, når vi er på vagt sammen. Jeg elsker mit job, elsker mine gæster…” “…generelt er de fleste mænd, der besøger mig, ualmindeligt søde…”

Hold da op! Det er fandme vigtigt for mange, at luderkunder kan fortsætte med at være lovlige. Som i altafgørende vigtigt. Overvældende vigtigt! Nok til at komme med desperat idiotiske argumenter, som jo henholdsvis siger:

1) Det er IKKE synd for luderne, for de er onde ved kunderne. Derfor er der ingen grund til at forbyde sexkøb for ludernes skyld.
2) Det er IKKE synd for luderne, for det er DEM der bestemmer at kunderne skal købe sex. Derfor er der ingen grund til at forbyde sexkøb for ludernes skyld, og det vil desuden være synd for de mange kunder, der ikke selv kan gøre for, at de forledes til at onanere i en andens kropsåbning, mod deres vilje.
3) Det er IKKE synd for luderne, for de fleste får et fedt, glamourøst og velhavende liv, når de stopper. Derfor er det stik imod ludernes interesser, hvis vi forbyder sexkøb, det kan enhver se.
4) Vi skal slet ikke snakke om, hvorvidt det er synd for ludere, for det er totalt umuligt at forbyde sexkøb uden også at forbyde frivillig sex mellem folk.
5) Og det er jo dumt at bruge politiets ressourcer på at arrestere mennesker, der har sex med hinanden, og det vil man jo være nødt til.
6) Det er ligegyldigt, om det er synd for ludere. Og de kvinder, der nævner det, gør det kun, fordi de er jaloux på luderne, fordi deres mænd altid har en ekstra valgmulighed, så længe der er ludere. Og den valgmulighed skal mænd have, især hvis nogen kvinder ikke synes det.
7) Det er IKKE synd for ludere. De har det tværtimod FEDT, det har jeg selv hørt én sige. Er der ikke flere, der lige vil sige det og hjælpe mig her? MOAR!

Den sidste er den mest velkendte kæphest i debatten: Vi må skynde os at finde nogle ludere, der kan sige, at de synes, det hele er honky dory, top notch og aldeles anbefalelsværdigt. Bare vi også i tide havde fundet nogle enkelte slaver i Vestindien , der sagde, at de syntes, deres arbejds- bolig og kostforhold var udmærkede, og at de var tilfredse med at være ejede af Danmark. Nogle cirkustigre, der sagde, at de fik gode bøffer og havde en virkelig empatisk domptør. Nogle flere tjenestefolk som Laura, der syntes at fagforeningssnak bare satte griller i hovedet på de unge stuepiger. Og vi har jo alle hørt om storrygere, der levede til de var 100 og kun døde fordi de fik en tagsten i hovedet. Men desværre – de tog er nok kørt. Skal det her tog virkelig også forlade stationen – eller skal vi kæmpe for at holde det tilbage med næb og kløer, uden at sky nogen midler, f.eks. trusler, onde angreb og papirstynde modbeviser? Om det så kræver at vi hver især kommer med de mest skrigende desperat idiotiske argumenter imod et forbud – såsom at de stakkels uskyldige kunder bliver lokket af de slemme ludere.  (Den slags fristerinder har vi jo kendt siden middelalderen. allerede dengang var de så dominerende at man faktisk blev nødt til at futte dem lidt af.)

blog prost2 hekse

Politikerne viser foreløbig vejen ved at anvende det mest effektive middel til tilbageholdelse af farlige tog: Absolut og total tavshed – en markant mangel på reaktion, der i dette tilfælde virker som en aktiv handling, der egentlig må kræve en del energi. Ikke mindst fordi debatten er helt oppe og ringe i Norge, hvor politikerne med stor interesse forholder sig til problemerne – og endda lytter til og debatterer med danske Tanja Rahm, der hidtil ikke har fået en eneste henvendelse fra en politiker, endsige en omtale. Nej, i Danmark vil vi ikke have stoppet den fest det er, at mænd må købe ludere. Vi vil OVERHOVEDET ikke høre noget der kunne få os til at føle at vi som samfund burde ændre retning. Vi værner krampagtigt om det som vigtigt, festligt, nødvendigt, identitetsskabende, bedre end både cirkustigre, cigaretter, billige tjenestefolk, søndagsblodbade på Fælleden og fede kolonier med gratis sukker – tilsammen.

Købesexforbud – derfor

Frank Jensen

Frank Jensen vil gøre det forbudt at købe sex.

Stik mod hans eget partis seneste dispositioner. Jensen fastholder nemlig uanfægtet, at S principielt er imod købesex. Og det er selve sagens kerne, han har fat i, når han siger: “Socialdemokraterne mener, at det er uacceptabelt i et socialt bevidst samfund at købe et andet menneske til sex.”

Det giver al mulig mening.
De mange politikere, der ikke mener at leje af kvinder, aka køb af prostituerede, skal være forbudt, klynger sig til gengæld til et fælles argument, der halter. Dét baserer sig på den af Straffelovsrådets udtalelser, der er slidt mest til hudløshed, for nu at blive i universet: Den om, at det har vist sig svært at håndhæve et forbud i andre lande, og at effekten derfor er udeblevet. Det ville endda koste ressourcer, hvis man skulle ”fange” sexkunderne, og det var åbenbart en slem overraskelse for alle.
Øh – hvordan kunne det lige komme bag på nogen? Det har da siden den første politimester trådte sine embedssko i Danmark kostet penge at håndhæve en hvilken som helst lov? Der skal ressourcer til at fange skattesvindlere, bankrøvere, voldsmænd og folk der cykler uden lys. Og også til at arrestere narkodealere, selvom man jo f.eks. også kunne vælge at gøre alle stoffer legale. Det ville have de samme fordele, som man taler om at man vil miste, hvis man kriminaliserer sexkunderne. For eksempel at handelen med stoffer så ikke længere ville foregå i det skjulte, og at en bred vifte af kriminalitet knyttet til handelen ville elimineres. Og hvorfor er det forresten mere formynderisk at forbyde leje af kvinder til sexbrug end at forbyde køb af stoffer til at dope sig med? Forskellen er, at den der lejer kvinder skader et andet menneske, mens den der køber stoffer, skader sig selv. Og det er pudsigt at vi ikke vil sende et signal om, at samfundet misbilliger det første, mens vi gerne vil gøre det hvad det sidste angår. Ingen logik, ren ideologi.