Hekseprøven på Snapchat

Never wife a ho – gift dig aldrig med en luder. Udtrykket blev brugt af en 20-årig CBS-studerende mand i forbindelse med, at han af og til har fået billeder på Snapchat af mere eller mindre afklædte piger.

For det er forholdsvis almindeligt, at teenagepiger sender billeder af sig selv i afklædte og også seksuelle positurer. Det kom frem for udenforstående i den forløbne uge, i forbindelse med hacking og udgivelse af ca. 200.000 billeder af intim og/eller pornografisk karakter, heraf 20-30% danske, fra tjenesten Snapchat.

Psykolog Anna Bjerre, der leder rådgivningssitet girltalk.dk, udtalte forleden til Politiken: “Mange af de piger, vi taler med, tror, at det er almindeligt at sende nøgenbilleder af sig selv, og de føler, at det er nødvendigt for at blive accepteret og anerkendt.”

På et tilsvarende rådgivningssite, sikkerchat.dk, kan man jævnligt se spørgsmål fra piger, der føler sig usikre og pressede, fordi mandlige brugere åbenbart netop gør hvad de kan for at få pigerne til at tro, at det er almindeligt at sende afklædte billeder af sig selv, både på Facebook og på tjenester som Snapchat og eksempelvis den tilsvarende Kik. Det synes at være blevet et helt dagligdags krav fra mange også unge drenge, at de vil have afklædte eller nøgenbilleder af piger, ofte som en slags betingelse for at opretholde forbindelsen.

Som denne pige har oplevet og skriver ind om: “hej jeg er en pige på 15 år og jeg har en app der hedder kik hvor der tit er drenge som jeg ikke kender der skriver til mig. i starten er det fint men nogle gange skriver de ting som, skal vi være kæreste, send et billede af dig i undertøj ovs. jeg synes det er ret grænseoverskridende. hvad skal jeg svare/gøre?”

Følte mig lidt tvunget
Eller denne pige, der har følt et tilsvarende pres til at sende billeder via Snapchat:

“Hej brevkasse. Jeg har et rigtig stort problem jeg håber i kan hjælpe med. For et par dage siden begyndte jeg at skrive med den her fyr som jeg mødte over appen Tinder, vi er begge 16. Vi begyndte så at snappe og det udviklede sig til at han gerne ville have nøgenbilleder. I starten sagde jeg fra, men jeg følte mig lidt tvunget tilsidst og endte så med at gøre det (det skal lige siges at jeg har sørget for ikke at vise mit ansigt på billederne). Han sendte også billeder til mig af sin penis.i går aftes fandt jeg ud af, at han havde snydt mig og at det ikke var ham på billederne. Han har altså løjet bare for at få billederne af mig. Jeg har sendt dem på snapchat i 1 sek, og jeg kan ikke se at han har screenshottet dem, men jeg blev rigtig bange alligevel da jeg engentlig ikke havde lyst i første omgang. Jeg bad ham om at sende et screenshot af sin kamerarulle og det gjorde han så. Jeg kunne ikke se dem der, og han benægter at han har dem. Men jeg er rigtig bange og ved ikke om jeg skal stole på ham. Jeg føler mig så flov! Jeg har forklaret min veninde om det, og hun prøver at hjælpe, men jeg føler mig virkelig flov og er helt fortvivlet. Kan jeg på nogen måde finde ud af om han har billederne af mig? Håber i kan hjælpe… Hilsen den fortvivlede.”

Og denne 12-årige pige: “Hej brevkassen. Jeg er en pige på 12 år. Jeg bor over på Fyn. Over på facebook fandt jeg en mega sød dreng der kommer fra Jylland. Vi har skrevet sammen i ca 1 måned. (Selfølgelig blev vi forelsket i hinanden) Så begynde han at spørge om han måtte få nogle nøgenbilleder af mig. Først sagde jeg nej, men bage efter blev jeg bange for at miste ham. Så, jeg har sendt nogle billeder af mine bryster i bh eller hvor jeg holdte dem så man kunne ikke helt se dem.(..)Problemet er at han har gemt alle de billeder jeg har sendt til ham :( jeg har spurgt ham om han ikke kunne være sød og slet dem, fordi jeg kan ikke lide det. Han blev sur på mig, han sagde at han sletter dem. Men det tror jeg så ikke på. Jeg er mega bange for at sige til ham at jeg kan ikke lide ham mere. Fordi jeg tror at han lægger de billeder ud på facebook og sådan noget. Jeg gider selvfølgelig ikke sig det til mine forældre. Håber i kan hjælpe mig.”

Alt i alt er der mange historier fra piger, som er flove og skamfulde over, hvad de har ladet sig presse til. Alle er de i alderen 12-17, hvilket stemmer overens med at halvdelen af alle Snapchat-brugere er mellem 13 og 17 år, og at det er nævnt, at en del af de hackede Snapchat-billeder er af piger under 16.

Database til afpresning
Pigerne er fuldt ud klar over, at de risikerer at billederne bliver delt videre og brugt til mobning eller måske endda afpresning, som det da også har været foreslået at gøre med de 200.000 hackede billeder. Det er en gruppe norske drenge, der har puslet med denne tanke på en chat om en database med billederne. Planen er eller var, at man skulle kunne søge på navngivne piger eller piger fra bestemte amter eller byer, men hvor de er henne med projektet lige nu, vides ikke, da chatten på drengenes netværk blev lukket efter at sagen kom frem. Portalen 4chan, der er eksperter på områderne hacking, offentlig ydmygelse og aggressiv sexisme, menes ligeledes at være i gang med en kategorisering af billederne.

Og her kommer vi tilbage til udtalelsen “Never wife a ho.” Vi har altså en kultur, hvor meget unge piger og pigebørn ned til 11-12-årsalderen manipuleres på fast basis til at føle, at de skal overskride deres egne grænser ved at sende billeder af sig selv, som de selv føler er for afslørende og intime til at de har lyst til at gøre det. Men som rigtig mange af dem alligevel går med til at gøre, for ellers er de bange for ikke at blive opfattet som friske, smarte, dejlige eller interessante nok til opmærksomhed fra drengene/mændene. En kultur, hvor mange drenge og mænd føler sig fuldt berettigede til at lægge dette pres på pigerne  og køre på med krav, der møder modstand og utilpashed. Krav, som de fortsætter med, eller fremsætter på ultimatum-vis indtil de opfyldes. Krav, hvis opfyldelse giver ikke bare umiddelbar gevinst, men også bonus i form af en klemme, som de så har på pigen, fordi det i denne kultur ligger i luften, at billederne kan bruges til afpresning eller afstraffelse..hvis der f.eks. ikke kommer endnu flere billeder med endnu mere bar hud eller særlig action. Det har været gjort en del gange, blandt andet i Danmark via den nu lukkede Facebook-side Snapchat 18+, hvor de fleste offentliggjorte billeder dog var af piger under 18 og helt ned til 13 år, og i denne sag fra USA.

blog hekseprøve

Flyd ovenpå og bliv brændt
Ikke desto mindre er der også piger, formentlig stadig flere, der helt på eget initiativ sender nøgenbilleder af sig selv på Snapchat. Det er en naturlig konsekvens af den ungdomskultur, der udvikler sig i disse år. Det er klart, at de gældende dansetrin i en kultur følges af de fleste. Ellers er man jo en outsider og, hvad denne sag angår, en bænkevarmer, en snerpe, en Karla Kedelig etc., og der vil til enhver tid være rigtig mange i en ungdomskultur, der ikke har overskud og køligt overblik til at analysere korrekt og holde sig helt udenfor socialt pres og forventninger. Som psykolog Anna Bjerre også udtaler i Politiken om Snapchat-sagen: “Engang var det nok at have flotte øjne. I dag skal du også have en god røv og nogle gode bryster.” Og det skal man altså ikke være bange for at få vist frem! Det har pigerne lært.

Og her falder de så for hekseprøven. Den gode gamle: Hvis du er ren, går du til bunds og drukner – men hvis du er en heks, flyder du ovenpå – og så skal du brændes. Pigerne vil ikke drukne ved at være socialt udenfor, tabere, outsidere, lonere, usexede. Så de sender beredvilligt billeder af sig selv til drenge som den 20-årige CBS’er, der udtaler sig i artiklen. Og konsekvensen er, at han – og hans ligesindede - fælder dommen: ”Never wife a ho.” Konceptet er udbredt og diskuteres på mange amerikanske sites og fora: Man skal ikke gifte sig med en luder, dvs. en “nem” pige, dvs. en pige der har haft sexpartnere før eller som bare virker tilgængelig – hvilket hun blandt andet kommer til, hvis hun har sendt et nøgenbillede af sig selv på Snapchat.. Og så kan man brænde hende, mener blandt andre dem, der har hacket billederne på Snapchat, og alle dem på 4chan og deres tusindvis af tilhængere, og de norske drenge, der vil hænge pigerne ud via deres billeder.

1400-tallet og de friske fyre bag Heksehammeren har ringet. De er overmåde tilfredse med, hvordan vi viderefører et syn på kvinder fra deres første tegn på kønsmodning ved at presse og true dem seksuelt og derefter, hvis de giver efter for presset, tage afstand til dem, kalde dem ludere og i øvrigt være enige om at det er så skamfuldt at udstille et billede, hvor en pige ser tilgængelig ud, at det kan bruges til at ydmyge og afpresse hende med, til hun selv sørger for sin egen aflivning af sin for vor kultur så formastelige person ved at begå selvmord. Det gjorde f.eks 16-årige Amanda Todd, der var blevet presset til at lægge nøgenbilleder ud af sig selv. I dag slipper vi for at afbrænde piger, vi har gjort til hekse – vi har opdraget dem til selv at klare sagen!

Rapebook 2

Åh nej, ikke mere ubehageligt Facebook-slam, tænker I. Jo, og det bliver kun værre. Det samme gør mit stigende ubehag jo mere jeg dykker ned i Facebooks skelnen og vurderinger. Siden jeg skrev Rapebook, har jeg gransket de argumenter, FB har for at acceptere kvindehad. Og jeg har fundet frem til den manual, som de giver deres moderatorer. Desværre har jeg også fundet flere og meget værre eksempler på, hvad man må dyrke på FB. Så jo, vi må til det:

For det første kan jeg slå fast, at slut, bitch, cunt og whore ikke er nedværdigende ord ifølge Facebooks standarder. Det kan man konkludere ud fra, hvad der præcist står i moderatormanualen. Den siger, at humor overruler hatespeech, racist- eller andre typer angreb, MEDMINDRE der bruges nedværdigende ord – ELLER humoren ikke er åbenlys i indlægget/billedet.
Og der er masser af posts om ”bitches”, ”sluts” og ”cunts”, som Facebook-brugere siger, de vil skære halsen over på, voldtage etc., og som får lov at blive på Facebook trods anmeldelser. Det vil altså sige, at moderatorerne i hvert af disse tilfælde har vurderet, at de anvendte lokumsgloser ikke er nedværdigende. Så må man altså også sige cunt til Sheryl Sandberg uden at der sker andet end at hun ler fornøjet?

Den anden undtagelse i retningslinjerne, hvor grove angreb og hadefuld tale ikke får lov at passere som humor, er hvis humoren ikke fremgår klart og tydeligt på billedet eller i indlægget. Men det gør den altså åbenbart i en del tilfælde som fx et meme med teksten: ”After a girl dies, what organ in her body stays warm? My dick.” Det har ligget på Facebook siden 6. september 2012.
Jeg er ellers fortaler for forretningsgangen: 1.Se problemerne 2. Addresser dem 3. Løs dem, men jeg kan ikke få mig selv til at viderebringe dette meme. Jeg beklager, men jeg bliver fysisk utilpas, og det vigtigste er, at jeg nu har gjort opmærksom på at det er der.

Det er bloggen Gawker, der er i besiddelse af den 17 sider lange manual med detaljerede retningslinjer for Facebook-censur, som virksomheden udleverer til alle de ansatte, der gennemgår postet indhold. Her finder man bl.a. de enslydende formuleringer vedrørende hhv. hatespeech og ”attacks”: ”Humor overrules racist and other attacks (plus hatespeech) UNLESS slur words are being used OR humor is not evident in the post/photo.” Gawker fik fingre i den ellers meget interne manual via en ung marokkaner, som de interviewede sidste år. Han blev ansat som en del af et moderator-team – til en dollar i timen plus kommission, som kunne få lønnen til at løbe helt op på fire dollars. Ifølge bloggen en almindelig betaling for dette job hos Facebook. Ifølge tidligere ansatte bestrides det i vid udstrækning af unge mennesker fra den 3. verden.

Nej til flækkende kranier – ja til torturinstrumenter til  brug ved voldtægt
I manualen står specifikke eksempler på, hvad der er for voldsomt og eksplicit til at acceptere. ”I love hearing skulls crack” er fx for stærke sager for Facebook. Der går grænsen. Det må man ikke skrive, står der i deres guidelines.
Men man er hjertens velkommen til at vise fotos af bagbundne kvinder og kvinder uden arme og ben, der tydeligvis er blevet voldtaget eller skal det lige om lidt, hvilket fremgår klart af de ledsagende ”sjove” tekster. Ja, det står der ikke konkret at man må, men det er gennemgående praksis, at der skal være plads til sådan noget og at det kun evt. fjernes efter mange, vedholdende og langvarige klagerier.

Man må også joke med voldtægt af børn og grov mishandling af konen, og man kan frit drive en fanside for fx et band der hedder ”Whore Torture” med over 3361 likes,  som siden august 2012 har postet sange i det uendelige med titlerne: ”Hammer Smashed Cunts,” ”Tortured then raped then Killed then raped again,” ”Slut abduction,” ”My knife is for your cunt” og også langt værre ting (ja), og til overflod forsynet med tydeligt tegnet logo med en pige, der bløder ud af øjenhulerne og har fået smadret munden og sprættet underlivet op. Ind i mellem er der billeder af kvinder der bliver stenet, torturinstrumenter beregnet til kvinders kønsdele m.m, og skriverier, hvor administratoren udtrykker glæde over, at 15-årige Amanda Todd begik selvmord, ”for hun var jo endnu en ..” ja, gæt hvad.

Dette er altså morsomt ifølge moderatorernes verdensbillede, eller også er de bare enige om at ordene er så salonfähige, at de simpelthen skal have lov at passere. Og enhver kan jo se, at estimeringen godkendes af moderatorernes arbejdsgivere. Men hvorfor er det mindre voldeligt at sige: “My knife is for your cunt” end at sige: “I love hearing skulls crack”? Den eneste væsensforskel jeg kan se i de to udsagn, er at det første er kønsrelateret og indgår i fantasier om et seksuelt overgreb. Og dette udsagn er det acceptable, som får lov til at blive stående på Facebook.

Ingen kommentarer!

Ingen kommentarer!

Ikke et ord om Atatürk
Hvorom alting er, kan man læse i moderatormanualen, at nogle ting simpelthen aldrig må siges på det sociale f-medie uanset om man er sur, gal, sindssyg eller kan påberåbe sig diverse andre sindsstemninger – det er til gengæld bevidst tilladt, når det handler om voldtægt, hvilket vi vender tilbage til om lidt.

Men om andre emner er det strictly no-go, bl.a. fordi bestemte udtalelser i relation til dem er i strid med loven i en række lande. At benægte Holocaust går fx ikke, ligesom det slettes omgående hvis man angriber Atatürk. Ham må man hverken lave nogen form for sjov med eller fremføre kritik af overhovedet. Man må heller ikke vise afbrændinger af tyrkiske flag. Andre flag må gerne vises brændende, står der. Desuden er det forbudt at poste kort over Kurdistan.
Derfor eksisterer der intet indhold af denne art på Facebook. Det kan altså lade sig gøre at slå hurtigt og konsekvent ned på noget. Selve systemet er effektivt, både hvad de ulovlige emner angår og også, som beskrevet i et tidligere indlæg, i forhold til farlige antydninger af brystvorter hos ammende kvinder og – uhhhhh! – glimt
af KØNSBEHÅRING. Selv det yndigste maleri af Eckersberg fjernes. Sådan noget beskidt og væmmeligt griseri kan øjensynligt også nukes ud i intetheden på splitsekunder af de snarrådige moderatorer.

Eckersberg: Kvinde foran et spejl, 1841. Blev fjernet fra Facebook.

Eckersberg: Kvinde foran et spejl, 1841. Blev fjernet fra Facebook.

På samme vis slog man med hård hånd ned på billedet ”L’Origine du Monde” af den franske maler  Gustave Courbet, som regnes for et af realismens hovedværker. Da den danske kunstner Frode Steinicke lagde dette billede ud på sin FB-profil i februar 2011, blev hans profil deaktiveret, og han modtog en skrivelse fra Facebook med ordene:
“Hej
Du overførte et billede (“L’Origine du monde”, red.) der overtræder vores Anvendelsesvilkår, og dette billede er blevet fjernet. Facebook tillader ikke billeder, der hænger et enkeltindivid eller en gruppe ud, viser nøgenhed, stofmisbrug eller vold eller på anden måde overtrræder vores Anvendelsesvilkår. Disse politikker skal sikre, at Facebook bliver ved med at være et sikkert og trygt onlinemiljø at bevæge sig i, også for de mange børn, der bruger sitet.”
Det forstås til fulde, når man ser billedet fra 1866. Der er jo hår på.

blog rapebook 2 l'origine

Historien gik verden rundt, og Steinicke blev blandt andet interviewet i Le Monde. Han fik til sidst genåbnet sin profil efter at have argumenteret overfor Facebook med, at billedet ikke er pornografi, men et hovedværk i moderne kunsthistorie. Men da Steinicke senere skrev om forløbet og lagde et link til sin artikel på Facebook – inkl. billede – ja, så blev hans profil deaktiveret igen. Det samme skete for billedhuggeren Steen Krarup Jensen, da han lagde linket ud.

Glem American Psycho
Jo mere jeg kigger, jo mere forstår jeg det ikke: Zuckerberg og Sandberg ønsker tydeligvis at adskille sig fra det store, vilde internet på en lang række punkter, som håndhæves nidkært og prompte med censur.
Hvordan kan de så samtidig tillade de enorme mængder af indhold der spænder fra 1000-vis af lummer-pornografiske fremstillinger af kvinder – kaldet sluts etc. – i nedværdigende, 100% suggestive positioner over platte, degraderende, sadistiske, ondskabsfulde, aggressive jokes om voldtægt og mishandling som altså også går over i udpenslet sadisme der får American Psycho til at minde om Rasmus Klump og Heksehammeren til at ligne Højsangen. Ja, det gør det virkelig. Og jeg kan ikke holde det ud mere, og kan heller ikke anbefale andre at opsøge det – lige undtaget Facebook, som har ansvaret for at vende stenene og sprøjte med noget effektivt, så det hæslige ikke får lov at trives og vokse videre i det store drivhus hvor der heldigvis går flest normale mennesker rundt – endnu.

Facebooks fire forsvar for rape pages
Hvad siger de så til det?
Ja, hver gang Facebook bliver spurgt, hvordan de kan opretholde den accepterende tilgang til sex hate speech, aka misogyni eller kvindehad, så kommer der nye svar og argumenter. Nogle gange siger de noget om, at humor varierer fra den ene kultur til den anden.
Andre gange argumenterer de med vigtigheden af en ”fri debat”… som den 3. maj, da jeg var i #DR2. Da sendte Facebooks nordiske policychef, Thomas Myrup Kristensen, denne udtalelse på skrift som svar på programmets spørgsmål om hvordan alle voldtægtssiderne kan passere som humor: ”Den type indhold udfordrer os alle og kan være stærkt ubehagelig. Det er let at forsvare synspunkter, vi kan lide, men det er yderst vanskeligt at forsvare dem, vi foragter. Vores tro på værdien af åbenhed er dog kun virkelig reel, når vi er villige til at gøre det sidste. Vi mener også, at det ikke altid er en løsning at fjerne indhold. Der skal være frihed til at debattere alvorlige emner som disse, hvis vi skal bekæmpe fordomme.”
Hvor debatten er, nævner han ikke. Det nærmeste på en ”debat” omkring emnet jeg har set på FB, var på Rapebooks side, hvor yndere af voldtægtssider svinede Rapebook-administratorerne til og truede med at voldtage dem, indtil de som bekendt opgav at drive siden. Excuse me?

blog rapebook 2 tupac

Voldtægtsforbryderen på T-shirten
I februar lykkedes det Sveriges TV1 at få Thomas Myrup Kristensen i voice-on-voice-action. SVTV1 interviewede ham til et program med fokus på et Facebook-drama, der udspillede sig på H & M’s hjemmeside i januar.
Det kom sig af, at en ung kvinde spurgte H & M på deres Facebookside, hvorfor firmaet solgte T-shirts med Tupac Shakur, når han blev dømt for et seksuelt overgreb (i forbindelse med gruppevoldtægt). Det udløste en mængde kommentarer, hvor folk udtrykte håb om at hun selv blev voldtaget og truede med at pisse på hende m.m. H & M lod 2800 kommentarer blive på deres side i over en måned, inden de tog dem ned, inklusive en, der lød: ”I’m going to rape you and then ask H&M to print a t-shirt with my face on it”. Hele sagen inkl. TV-klip er beskrevet her på bloggen Digital McGyver.

OK hvis man er ophidset eller ikke mener det alvorligt
Facebook var helt inaktive under forløbet på H&M’s side, og SVTV1 spurgte i programmet om firmaets holdning til, at truslerne blev fremført på Facebook. Et spørgsmål til Myrup Kristensen lød: ”Kan det nogensinde være OK at skrive: ´Jeg vil voldtage dig’?” Og hertil svarede han (min oversættelse fra svensk tekstning): ”Det er grimt at skrive sådan, det er ikke god opførsel. Vi undersøger om sådanne trusler er sagt ’in the heat of the moment’ eller om det er noget, som personen virkelig mener. I så fald får det konsekvenser.”

Så altså: Ifølge Nordens chef er det i orden at udslynge voldtægtstrusler hvis man er gal/vred/ophidset, når man gør det – det får i hvert fald ingen konsekvenser. Hvordan FB vil afgøre om vreden er forbipasserende eller langtidsholdbar, eller om truslerne er udtalt på basis af reelt hvidglødende raseri, iskoldt had eller almindelig lunken bitterhed…nej, det melder historien overraskende nok intet om. Den bedste test er selvfølgelig at gå direkte til punkt to i investigationen: Undersøge om det er noget personen virkelig mener. Heraf uddrager jeg, at et Facebook-detektivkorps med skæg og blå briller stævner ud og følger den bruger, der har fremsat truslen, rundt på vedkommendes daglige færden i et passende stykke tid for at holde øje med, om han virkelig ser ud til at ville voldtage personen. Hvis han gør anstalter i den retning, så slår Facebook til på en studs: De sletter profilen eller i det mindste kommentaren på Facebook. Eller hva’.

Personlig chikane vs. folkedrab
Facebooks argumenter for at lade kønsbaserede trusler og had passere er altså mange. Udover vigtigheden af at være rummelig ift. humor, at skøtte den fri debat og at vurdere personers virkelige hensigter, har Facebook også fremført et interessant fjerde argument: Hvis en trussel ikke er rettet mod en specifik person, så går det an. Det var fx svaret til ABC News vedrørende siden: ”Raping Babies because you are Fucking Fearless.” Opfordringerne var jo ikke rettet mod bestemte, navngivne babyer. Men hvordan hænger det nu sammen med at det er helt fjong, når brugere truer den 21-årige fuldt navngivne Julia, som stillede H & M spørgsmålet om deres voldtægtsdømte T-shirtstjerne?
Men pyt med det. I virkeligheden kan jeg slet ikke se, hvordan det ene er værre end det andet. Ingen af delene bør være acceptable, hvis man kan vælge mellem trusler og had mod navngivne personer på den ene side, og på den anden side opfordringer og opgejling til vold, mishandling og pervers tortur af hele den ene halvdel af menneskeheden, uden at sætte navne på hver enkelt. Jeg kan sgu ikke se logikken. Hitler gik som bekendt heller ikke ”kun” efter navngivne jøder, han ønskede ganske enkelt at gøre det af med dem alle.

Nej, det er forbudt at sammenligne med Holocaust, jeg ved det. Parallellen går for mig på, at selvom den ikke er topstyret, så nærmer vi os folkeforfølgelse, når vi er kommet til at mindst én ud af tre kvinder – alle kvinder i verden – i deres livstid udsættes for vold. For kvinder mellem 15 og 44 år forårsager vold mere død og invaliditet end kræft, malaria, trafikulykker og krig tilsammen. Det vides ikke, om forfølgelsen af kvinder – som køn betragtet – på Facebook blot er et spejl af virkeligheden, eller om det er et reelt væksthus for tendenser, der så fortsætter ude i Real Life. Sikkert er det, at forskningen tydeligt dokumenterer hvordan ekstreme holdninger fortættes og bliver mere ekstreme i denne type fora, hvor der netop ikke er åben debat, fordi de mere moderate bakker ud, og resten holder sig væk, fordi de ved, de bliver mobbet eller evt. som det jo er set, hacket og truet med at de selv og deres børn bliver voldtaget og så videre. Hvorefter de mere ekstreme kan folde sig endnu mere frit ud og overgå hinanden i ondskabsfuldhed. Osv.

Det er også sikkert, at der i forvejen findes meget kvindehad i verden. Hvorvidt og hvor meget det specialdyrkede Facebook-had bevæger sig ud i virkeligheden, er kun noget man kan gætte og sandsynlighedsberegne på. Hvad jeg ved indtil nu er, at folk naturligvis kan opføre sig som Dr. Jekyll og Mr. Hyde alt efter hvor de er. Men Facebook er dog i konstant vekselvirkning med virkeligheden, og det ene påvirker det andet. Så hvorfor overhovedet løbe risici? Der er intet vundet ved at lade alle kloak-ytringerne florere og inficere på Facebook. For det har ikke noget med ”debat,” ”sjov” eller ”rummelighed” at gøre. Men uanset hvor meget der er at risikere, så er det for meget.