Rapebook

”Hvad er det, der måler 10 tommer og får en kvinde til at have sex med mig? Min kniv.”
Sådan hed en af Facebooks voldtægts-fansider. De er i betragteligt overtal i forhold til dem, der kæmper mod dem. Rapebook forsøgte, men efter mindre end fem måneders levetid måtte Rapebook lukke den 6. april. Rapebook blev oprettet på Facebook af en gruppe amerikanske kvinder med det formål at få det sociale netværk til at fjerne noget af det voldelige kvindehaderindhold. Det lykkedes da også at få en del af siderne taget ned. De fleste af bæsterne krævede, ifølge Rapebook-administrator Trista Hendren, ihærdige indsatser og lange dialoger med FB. Andre igen ville Facebook slet ikke fjerne.

En af de mest uskyldige Facebook-jokes om voldtægt

En af de mest uskyldige Facebook-jokes om voldtægt

Jeg vil gerne indskyde en advarsel om, at det her blogindlæg slet ikke er begyndt at blive ubehageligt endnu. Det er ikke noget pænt emne. Og jeg spekulerer på, om det er derfor, danske medier ikke beskæftiger sig med Facebooks rape pages og alle de slagsmål og den debat, der har været om dem – og om Facebooks politik – i flere år i mange udenlandske medier. Ja, også i rigtige aviser og på store TV-kanaler.

Trusler om at voldtage børn
Der er gennem de senere år opstået en trend på Facebook, som handler om stærkt sadistisk vold/voldtægt/mord på kvinder, og der popper hele tiden nye grupper op om emnerne, så Rapebooks arbejde er langt fra færdigt. Men stifterne stoppede på grund af den overvældende mængde af voldtægtstrusler, som de selv blev udsat for. Ikke kun på Facebook. Men også privat. Og også trusler om voldtægt af deres børn. Hackere skaffede diverse personlige oplysninger om Rapebook-administratorerne og lagde dem ud på nettet, og så kørte det derudaf med hundredevis af telefonopringninger og beskedder som: ”I will skullfuck your children” etc. Rapebook-administrationen har ikke alene stoppet siden nu, men også nedlagt deres personlige FB-konti og blogs.

Rapebook så dagens lys den 13. november 2012. De fik hurtigt følgere, men antallet af aggressive posts på sitet var det mest overvældende. En skrev fx en kommentar, der ifølge den amerikanske TV-station ABC News begyndte sådan her: “I’m gonna trace your IP address then come to your house in the night in a possum suit knock you out take you back to my cellar where you’ll wake up hung from the ceiling by meat hooks…” og herefter blev truslen kun værre og mere udpenslet sadistisk og afsporet. Der var rigtig mange henvendelser af denne type, eftersom Facebooks rape page-communities tilsyneladende mobiliserede sig i angrebslystne tropper for at genere Rapebook mest muligt. De truende indlæg på siden syntes samtidig at skræmme tilhængere af Rapebooks mission fra at gå til modangreb eller støtte Rapebook, og efter de mange trusler trak gruppen sig altså. Masserne af hatere boltrer sig i kommentarsporet til den meddelelse, der annoncerer Rapebooks afslutning. En af de mere venlige og mindre explicitte skriver: ”We won get back in the fucking kitchen.” “We beat Rapebook.”

Grinagtige knivtrusler
Gennemgående har det kostet en del knofedt for anti-misogynister at få de ubehagelige sider væk fra Facebook. I 2011 kunne Huffington Post fortælle historien om de seks Facebook-sider, inkl. den med 10-tommers-kniven, der først blev fjernet efter to måneders klageindsats med en massiv Twitter-kampagne og indsamling af mere end 180.000 underskrifter på en protest mod det stødende indhold.

I første omgang slog Facebook klagerne hen, selvom den sociale tjenestes regler siger: “Indhold, der angriber personer på baggrund af deres faktiske eller formodede race, etniske baggrund, religion, køn, seksuel orientering, handicap eller sygdom, er ikke tilladt.” Man ønsker ikke indhold, der er truende, hadefuldt eller opfordrer til vold. Men selvom det præcist er de kategorier, voldtægtssiderne falder ind under, så har de en kattelem, fordi Facebook ”skelner mellem seriøs og humoristisk tale.” -”..Vi tillader tydelige forsøg med humor og satire, der ellers ville kunne betragtes som mulige trusler eller angreb.” Fede tider! Voldtægtssiderne kategoriserer bare sig selv som humor, kontroversiel humor eller satire. Det virker.

Som den nu fjernede ”Roses are red, violets are blue, I’ve got a knife, get in the van,” der ifølge HuffPost ikke blev betegnet som ”kontroversiel humor” på FB, men slet og ret ”humor.” Ha, ha! Eller den joviale “Seeing a Pregnant Woman and Wanting to punch Her In the Face,” for ikke at tale om hyggefætteren: “Kicking a slut in the vagina and losing your foot inside.” Lige til at klaske sig på lårene over.

Facebook synes det er ligesom at gå på pub
Og Facebooks ledelse deler øjensynligt denne humor i mange tilfælde, hvor man i meget lang tid vægrer sig ved at tage indholdet ned. Da BBC kontaktede Facebook angående en af de sider, som brugere I 2011 ønskede fjernet, lød svaret I en udtalelse fra Facebook: “It is very important to point out that what one person finds offensive another can find entertaining, just as telling a rude joke won’t get you thrown out of your local pub, it won’t get you thrown off Facebook.” Siden hed: “You know she’s playing hard to get when your chasing her down an alleyway”, og den havde 194.370 likes.

Ved en anden lejlighed har Facebook meddelt Rapebook, at de ikke ville fjerne en bestemt voldtægtsside med den begrundelse, at den mindede om nogle jokes, som prominente komikere lavede. Og i starten af april dukkede en side op, som opfordrede til at voldtage babyer – ”Raping babies because you are fucking fearless,” hed den nemlig. ABC News konfronterede Facebook med siden og modtog et svar om, at man ikke ville fjerne den, da den ikke rettede en trussel mod en bestemt person, og man anså den for at være et forsøg på at være morsom. ”Facebook tries to have a very permissive attitude toward humor because different cultures have different views on what is or isn’t humor,” skriver virksomheden til ABC.

Folk der hader voldtægtssider
Der har været utallige “humoristiske” voldtægtssider både før og efter …og mange der er gået til angreb mod siderne. I september 2011 opstod ”RINJ Foundation” – Rape Is No Joke – som kæmper på mange planer mod det, de kalder voldtægtskultur – herunder også Facebooks jævnt fodslæbende holdning til voldtægtssiderne. En anden aktør på feltet er Everyday Sexism Project, en organisation, som trods kun et års levetid har fået frivillige afdelinger i 15 lande – bl.a. USA, Brasilien, Holland og Frankrig. Hovedformålet er at indsamle dokumentation for den sexisme, de fleste kvinder oplever i det daglige liv, men E.S.P markerer sig også ved at bekæmpe den misogyni på Facebook, som de føler hører ind under begrebet “hverdagssexisme.” Stifteren Laura Bates skriver løbende til virksomheder, der får placeret annoncer på voldtægtssiderne, og brugerne af E.S.P. gør hinanden opmærksomme på sider, der bør anmeldes.

Laura Bates blander sig gerne og ofte i debatten. Tidligere på året fortalte hun fx i The Guardian, hvor hun er fast klummeskriver, om endnu en hård kamp mod voldtægsopfordringerne på Facebook. Det drejede sig bl.a. om de to, som hun beskriver sådan her: Et billede af en kvinde, der lå bundet og med bind for munden på en sofa, med teksten: ”It’s not rape. If she really didn’t want to, she’d have said something.” Og en anden, med tre billeder: Et kondom og teksten “Plan A,” en fortrydelsespille og teksten “Plan B,” og så det tredje, ”Plan C,”: Et billede af en mand, der skubber en kvinde med blodigt ansigt ned ad en trappe. Det tog flere ugers massive protester og en dosis medieinteresse, før Facebook på utallige opfordringer fjernede den nye serie af sider. Men ifølge Laura Bates kom der lige så mange nye op, så snart de første var fjernet. Blandt dem var siderne: “Sum sluts need their throats slit” og “Its Not ‘rape’ If They’re Dead And If They’re Alive Its Surprise Sex”. Der lå også et billede af en kvinde, som havde fået skåret følgende blødende statement ind I sit kød: “Daddy f*cked me and I loved it.”

Arabiske feminister og cupcakes vækker anstød
Det er ellers ikke, fordi Facebook ikke har mandskab eller vilje til at fjerne indhold og lukke brugere ude med det vuns. Den amerikanske feminist Gina Crosley-Corcoran  blev prompte bandlyst fra FB i 72 timer, da hun havde lagt et billede ud, hvor hun ammede sin søn. Generelt er FB hurtige til at censurere billeder af ammende kvinder, mens brystvorter tolereres meget længere tid i porno/pin-up/voldtægtsvittigheds-sammenhæng. Dette mønster i prioriteringerne har fået kommentatorer til at konkludere, at Facebook altså kun finder nøgne kvinder i strid med deres retningslinjer, hvis kvinderne IKKE optræder i rollen som objekter for mænd.

blog rapebook brystop

Selv en brystopereret kvinde, der lagde et billede ud af sig selv, blev bortcensureret, og det forlyder endda, at dette billede af en samling cupcakes med innovativ dekoration også blev bortfjernet i al hast, så de ikke kunne vække anstød. De er dog tilbage igen og findes på Facebook – og her:

blog rapebook cupcakes

Andre der fik FB til at reagere prompte, er the Uprising of Women in the Arab World. 21. oktober sidste år lagde Dana Bakdounes et billede ud, hvor hun holdt et skilt med teksten: ”Jeg er med i U.W.A.W, fordi jeg i 20 år ikke har fået lov til at føle vinden i mit hår og på min krop.” Trista Hendren, en af Rapebook-stifterne, fortæller at Facebook fire dage senere, den 25. oktober, valgte at censurere Bakdounes’ billede, og den administrator, der havde postet det på siden, fik lukket sin FB-konto i 24 timer. Da U.W.A.W. udsendte en pressemeddelelse den 7. november, fik alle fem administratorer reprimander fra Facebook, der varierede fra en advarsel til 30 dages blokering.

blog rapebook bakdounis

Nej til racisme – ja til kvindehad
Det er også svært at finde sider på Facebook, der opfordrer til had eller vold mod bestemte racer eller religioner. Fx synes FB at være hurtige til at fjerne antisemitiske sider, ligesom der ikke findes noget frispace for nazister, racister eller lignende. Virksomheden slår tilsyneladende konsekvent ned på initiativer i den retning. Hvorfor så ikke, når det kommer til misogynister, der opfordrer kontant og aggressivt til vold mod kvinder – eller mord på dem? Forfatteren Soraya Chemaly nævner i Huffington Post  en side med navnet ”I kill bitches”, hvor en pistol pegede på læseren, og billedteksten lød  ”I love killing fucking bitches.” Chemaly har den tese, at hvis der nu havde stået: ”I kill n*****s”, var siden formentlig forsvundet igen på et splitsekund. Men sådan nogle sider har Facebook ikke. Chemaly skriver: ”Der er INGEN MANGEL på racister, antisemitter, islamofober, homofober og så videre derude, som nok ved, hvordan man bruger nettet, og som har FB-konti. Jeg er sikker på, de ville elske at befolke Facebook-sider med truende, inciterende indhold (…..) Men sådan nogle sider er der ikke på FB. Fordi FB censurerer dem bort, og ikke fordi diverse voldelige haters mirakuløst er forsvundet fra planeten.”

Humorforladte annoncører
Had og voldsforherligelse er altså kun sjovt, hvis det er rettet mod kvinder (og børn). Uheldigvis for Facebook er en række af deres annoncører så humorforladte, at de har klaget til Facebook, når deres annoncer er havnet på voldtægtssiderne.  Sony, American Express, BlackBerry, Shelter, Vodafone og Finnair er blandt dem, der har henvendt sig til Facebook for at komme væk fra sider som ”This is why Indian Girls are raped” og ”Raping” – sidstnævnte ellers med 4.400 likes. Kosmetikfirmaet Dove udtalte, at man var chokeret over at se sin annonce på en side med navnet ”Drop kicking sluts in the teeth,”  og det lykkedes firmaet at få Facebook til at lukke den ellers så grinagtige side. RINJ Foundation husker behørigt at nævne og rose de virksomheder, der ikke vil annoncere på de sadistiske sider, og de fremhæves naturligvis i pressen, så måske ligger der her et incitament til at flere FB-annoncører engagerer sig i problemet.

Sandbergs dilemma
Der er også den pikante detalje ved sagen, at Facebook-COO Sheryl Sandberg sidder i bestyrelsen for VDAY, en global organisation hvis formål er at forhindre vold mod kvinder. Sandberg skrev for nylig den meget omtalte bog Lean In, som er blevet kaldt et “corporate-power-feminist”-manifest. Bogen har fået kritik for at have for meget fokus på, hvordan kvinden som individ spiller spillet rigtigt, mens den ikke virker så opsat på at ændre strukturelle problemer…. Men den har inspireret til titlen på en Facebook-side, der blev oprettet den 19. marts: “Sheryl Sandberg, lean in and remove misogyny from Facebook!” Udtrykket Lean In betyder fra Sandbergs side noget med at man læner sig ind, deltager i tingene, engagerer sig, tager ansvar,,,

Nu ønsker læseren måske at se nogle gedigne eksempler på løjerne, og billeder virker som bekendt stærkere end ord, men jeg har efter mange overvejelser besluttet ikke at bringe andre end de allermest uskyldige, som dette charmerende eksempel fra en af de sider, der opfordrer til date rape ved hjælp af rohypnoler. Teksten lyder: “When traditional dating methods aren’t cutting it.”

blog rapebook rohypnol

Og dette, som er et af de allerpæneste af de billeder, der opfordrer til sex med små piger:

blog rapebook ex1

…og en banal voldsjoke i den mildeste ende af skalaen:

blog rapebook vold

Hvorfor er det ikke sjovt?
Jeg synes ikke, at voldtægtsforherligelse er til at dø af grin over, og den udbredte accept af de kvindehadende aktiviteter hos en så indflydelsesrig virksomhed bør forurolige alle i en verden, hvor mindst en ud af tre kvinder bliver udsat for vold, voldtægt eller anden mishandling før eller senere. Vold – herunder voldtægt – dræber og lemlæster lige så mange kvinder mellem 15 og 44 som kræft. Amnesty kalder det en menneskeretstragedie, og FN holder jævnligt forsamlinger om problemet. I vores del af verden er det kun noget, vi taler om, når et enkelt tilfælde i Indien bliver særligt hypet, og ellers er vi ikke så optagede af det. Måske fordi det jo mest er i de varme lande, at kvinder hele tiden bliver voldtaget/voldtaget og slået ihjel/voldtaget og banket til lirekassemænd, så de dør efterfølgende osv. Det er da også umuligt – for de fleste – hele tiden at hidse sig op over alle grusomheder i verden. Men voldskulturen lever altså også inde på Facebook, som ikke kun findes i de varme lande. Og som vel at mærke ikke bare er ”internettet” men faktisk et mødested, etableret af en privat virksomhed, som definerer hvad der er acceptabelt i deres rammer, og som dermed kommunikerer nogle bestemte normer og værdier ud til en ganske bred målgruppe.

Så kan man sige: Bare lad være med at læse de sider. Det kan man da (hvis man ikke har nogen FB-venner der liker dem eller deler dem). Men er det OK, at folk kan udfolde og hylde misogyni i et socialt forum med mere end en milliard tilstedeværende? Ville det være OK, hvis der var frihed til at hæmningsløs dyrkning af nazisme og racehad, fx, som alle non-likere jo så bare kunne lade være med at se på? Ville man så slå det hen med, at det bare er xxx tusind forvirrede underskudsindivider, og det er fint nok hvis vi bare bruger det blinde øje og det døve øre?

39 tanker om "Rapebook"

  1. Er det fordi at det er på facebook det er et problem, eller er det truslerne der er et problem, eller er det selve den smagsløse humor der er et problem?

    Er facebook problemet?
    Svar:
    Man får jo ikke det her på sit feed ved et uheld. De fleste der “liker” det her er blevet udsat for facerape. Fordi situationen i sig selv er lidt sjov, når der står i deres venners feed “Viktor likes Rape”.
    Hvis du tror at den personlighed man påtager sig online, er den samme man har offline, så tror jeg muligvis der var en del flere 11-årige computer spillere der fik slag af voksne mennesker, når de kaldte dem for “fags” og fortalte hvad de gjorde ved deres mødre igår aftes. Typisk er det anonymiteten der frister folk til at gøre disse ting, og netop ved at være anonyme, eller under et alias, har det et mindre psykologisk impact på “gerningspersonen”. Jeg forventer da absolut ikke at du skal forstå hvordan den nye kultur hænger sammen, og det gør du øjensynligt heller ikke, og jeg er sikker på når jeg bliver gammel og uddateret så synes mine børn at noget andet ekstremt er sjovt. Vi er da fuldstændig enige i at det er super hyklerisk af facebook og sige ok for det ene, men nejtak til det andet. Specielt at jødejokes bliver banlyst, når Zuckerberg (tro det eller ej) er jøde, er da ganske uforståeligt. Men hvem er du sur på? Jokerne eller facebook? Eller skyder du bare vildt om dig på alt du ikke forstår?

    Er truslerne problemet?
    Svar:
    Jeg kan og vil ikke forsvare vold. Dog vil jeg sige at igen igen, kan anonymitet give en 13-årig selvtilliden af en bulldog, og det er sandsynligvis hvad der er sket. Hvis det virkeligt drejer sig om en fuldvoksen person, så kan jeg bare sige at den sidste psykopat er ikke født og der er født en del af dem, og nogen af dem kan godt lide voldtægt. Psykopater behøver dog ikke din accept for at udføre, de her ultra klamme handliger som voldtægt jo er. Og det er jo netop derfor en voldtægt er en voldtægt, udført uden accept. Det handler om magt, ikke om man kommer til at føle sig mere accepteret eller ej.

    Er humoren problemet?
    Svar:
    Tilbage i slut 80′erne/start 90′erne (hvis man bor i Thisted), var “alle børnene jokes” meget populære. De var så populære at der blev lavet en sang, der spillede i radioen. Alle lavede “alle børnene”-jokes, og det koncept er rent faktisk det du ser, bare mere rafineret. Mere ekstremt. Mere brutalt.
    Vi er 7,5 mia. mennesker på den her sten, og du mener at din humor skal være metrikken vi måler en joke på? Jesus Christ Almighty.
    Det er fint du skaber noget opmærksomhed, omkring voldtægter. Det har jeg alt muligt respekt for, men man skal også lige huske at researche sin sag før man giver sig i kast med den.
    til det formål kan jeg oplyse dig om http://www.4chan.org og http://www.urbandictionary.com og http://www.imgur.com kan give dig en masse af de svar, du søger efter. Men puha, jeg har 6 års erfaring med memes (udtales [miims]), som er ting som kommer og går, og for at få bare en nogenlunde erfaring med disse vil jeg anbefale at du læser op på dine memes på http://www.knowyourmeme.com. Hvis du stadig synes at det er hæsligt efter et år, så har du stadig ikke forstået at humor og ekstremer er den måde unge mennesker kommunikere et budskab på idag. Så rent faktisk hvad du ser som vederstyggeligheder, er bare den nye generations måde at rejse awareness på og ikke en måde at skabe et community hvor omdrejningspunktet er vold eller voldelige tendenser. Vi er MERE empatiske, vi er MERE miljøvenlige og vi er MERE ekstreme end du er og nogensinde har været.

    Deal with it….

    • Hej Thomas/Djævelens Advokat. Løjerligt, at du er nødt til at stille spørgsmål til en fiktiv karakter, som du så selv svarer for, men det gør det måske mere overskueligt for dig at prøve at finde rundt i komplekse problemstillinger? “Jeg forventer da absolut ikke at du skal forstå hvordan den nye kultur hænger sammen, og det gør du øjensynligt heller ikke,” Rent sludder. Inden du begynder at tage nogen “ny kultur” på nettet – som du mener, at du er meget first mover-agtig, fordi du har samme kendskab til som alle andre – til indtægt for denne problematik – så kan jeg anbefale dig at læse op på Amnesty International samt FN’s statistikker og øvrige materiale om vold, voldtægt og mord på kvinder, og så vil du måske begynde at begribe lidt af problemstillingen. God fornøjelse med researchen :-)

  2. Tak for dit indlæg, selvom det er barsk læsning. Jeg er desværre selv offer for voldtægt, og synes ikke jokes om emnet på nogen måde er sjovt…. Ikke alting skal gøres til en joke. Dejligt med debatten selvom det gør ondt.

    • Freja: Tak skal du have. Jeg er ked af at høre, at du er offer for voldtægt. Og jeg er glad for at høre, at du synes, debatten giver mening. Det er jo blandt andet fordi vi lever i en verden, hvor hver femte kvinde er eller bliver voldtægtsoffer, at det ikke er sjovt. Overhovedet.

  3. Som Jesper allerede har skrevet er alle disse sider kun der for en ting, at kunne sige “U mad?”. Så det er succesfuld trolling. Humoren i trolling er at folk der selv troller, ved at det er der kun for at gøre folk sure, der er ingen intention om at fremprovokere en handling fra nogen.
    Ingen af os ønsker at nogen kvinder skal udsættes for voldtægt, det er en forkert og meget følelsesmæssigt forkert tanke I har fået jer. Det eneste vi ønsker er at I bliver sure over vores indlæg fordi det er det trolling drejer sig om.

  4. Vold og voldtægt bliver aldrig humoristisk – uanset om det retter sig imod kvinder, mænd eller børn.
    Trusler om vold og/eller voldtægt – uanset om det retter sig imod kvinder, mænd eller børn – er og bliver heller aldrig humoristisk.

    Denne her tråd drejer sig vel ikke om feminisme, kvinder eller mænd. Det drejer sig da om os alle som mennersker. Om hvilken tone vi mener vi skal tale til hinanden i. Og hvilke værdier vi signalerer. Hallo, FB, fint om i ville vågne lidt op og tone rent flag… eller det er måske netop det i gør.

    • Irene Sparre: Netop. Trusler om vold/voldtægt kan måske blive humoristiske den dag, vi har lagt det 100 % bag os. Tragedy + time = comedy. Ligesom vi i dag samler familierne om den hyggelige hekseafbrænding Skt. Hans aften. Det er tilstrækkeligt længe siden, at vi rent faktisk brændte hekse, til at vi ikke føler det stødende at der sidder en kvindedukke på toppen af ethvert anstændigt Skt. Hansbål. Forhåbentlig sidder de om 500 år i en voldtægtsfri verden og taler om denne periode i menneskehedens historie som mørk middelalder.. og så ønsker jeg dem af hjertet, at de må more sig over nogle langt ude jokes!

  5. At læse dette indlæg, og føle skribentens harme udfolde sig linje for linje, er ligesom at være vidende til et uundgåeligt trafikuheld.

    Først og fremmest vil jeg lige nævne at ikke mener at vold mod, og voldtægt af, nogen som helst, under nogen omstændigheder kan gøres acceptabelt. Men holdninger til vold og voldtægt er slet ikke det relevante her:

    Problemet er simpelthen kultursammenstøddet. På den ene side har vi en række mennesker (fortrinsvis kvinder), hvis humoristiske sans beror på at man blåstempler det man griner af. På den anden side har vi en internetkultur, der har eksisteret i mange år, og tilfældigvis også har spredt sig til facebook, hvor humor er skarpt adskilt fra etik, politik og holdninger. Rape-jokes har et publikum fordi det er humor der bruger det groteske og det grænseoverskridende til at skabe twists og overraskende punchlines. Jokesne er bare en lille gren af dette fænomen – i familie med døde-baby-jokes; slaveri-/racisme-jokes; jøde-jokes (typisk bygget op om nazi-referencer) osv. osv.

    Dertil kommer at jokesnes evne til at fremkalde harme i sig selv er morsom for nogen, fordi det medvirker til at gøre humoren til “insider”-humor – en humor der adskiller dem der “forstår” den fra dem som ikke gør. …og hvis der er noget der styrker fællesskabs-følelsen hos Internet-subkulturen, så er det indforstået humor, uanset hvor dårlig el. meningsløs den er.

    Hvis man har den holdning til humor at det skal udspringe af nogen der i forvejen er grinagtigt – og hvis man f.eks. er typen der griner bedst af vittigheder om de partier man i forvejen ikke ville stemme på, eller de mennesker man ikke omgås/kan lide – så er det klart at man ser disse voldtægts-jokes som noget meget alvorligt. Det er bare vigtigt at huske at humor kan være mange ting. I Internet-subkulturen har der længe være trend for at humor er noget der bryder nogens grænser. Det kulminerer derfor ret voldsomt med virkeligheden og med “mainstream”-kulturen når det spreder sig til så åbent og kendt et medie som facebook.

    Hele dette (ellers meget gennemarbejdede, og helt igennem forsvalige) indlæg bygger desværre på den fejlagtige grundantagelse at disse sider med fuldt overlæg “udbredte[r] accept af [...] kvindehadende aktiviteter”. De gør det allerhøjst fordi de ikke forstår alvoren i voldtægt, eller (hvilket jeg hælder til…) fordi de mener at kunne adskille Internet-humor fra den virkelige verden.

    At påtage sig rollen som en voldtægtsmand, for at lave jokes fra hans synsvinkel, er ikke anderledes for mange, end at påtage sig rollen som morder, soldat, psykopat eller fantasy-væsen i et computerspil. Det er kun Sydstatsamerikanere med TV’et fasttunet på FOX NEWS der bilder sig ind at der er sammenhæng mellem skydespil og voldelig adfærd, og man bør også passe på med at skabe lignende forbindelser mellem rape-jokes og udøvelse (og accept) af voldtægt. Det er ikke klædeligt at kalde tusindvis af mennesker for voldtægtsfremmere, og kvindehadere fordi de finder det groteske og grænseoverskridende for morsomt. …Men jeg forstår frustrationen – jeg mener bare ikke at den bør gå udover disse facebook-sider.

    Hvis ikke man forstår humoren, så kommer man nok ikke til det, men der kommer ikke noget godt ud af at projicere sine forestillinger om de her mennesker over på dem, for de ser typisk kun kampen imod dem som en kamp imod deres ytringsfrihed, og deres ret til frit at dele noget de finder underholdende med hinanden. …Og der er ikke meget der kan pisse den typiske Internet-liberalist af som folk der prøver at forhindre ham/hende i at skabe, dele og sige hvad han/hun vil. Der komme ikke noget godt ud af denne her kamp, for det er ikke en kamp imod voldtægt og mandschauvinisme – det er en kamp imod almindelige mennesker med ekstrem (-t sort) humor.

    • Nils Jensen skriver: “det er en kamp imod almindelige mennesker med ekstrem (-t sort) humor”. 1) Hur vet NJ att det enbart är vanliga människor bakom de motbjudande sidorna? 2) Sidor av den här sorten bidrar till att främja våldtäktskulturen genom att förminska problemet. 3) Humor är inte (som NJ påstår) skarpt avskilt från etik och politik. 4) “It’s just a joke” är bara en dålig undanflykt, feghetens försvar. Eller som Piet Hein skrev: “Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.”

    • Jeg er meget enig med Nils, og synes han meget præcist tegner to kultursammenstød op. Jeg synes selv rape jokes er pissesjove. Jeg kan ikke lade vær, fordi det er så grænseoverskridende, det er dét, der er det sjove.

      eksempler på hvorfor jeg opfatter reel voldtægt som noget dødsensalvorligt jeg aldrig kunne finde på at billige:
      Jeg betrager mig selv som feminist, grundet kvinders strukturelle undertrykkelse, såsom en lønforskel på 18 %.
      Og allermest alvorligt: Min mor blev selv voldtaget da hun var 14.

      Jeg synes det er en svær balancegang. Jeg er enig i Piet Hein citatet – humor opstår af en grund, det er aldrig løsrevet fra alvoren. Men sammenblandingen her er ret så kompleks, og det sjove i at overskride grænser.

      Det bare for at sige: I kan være bekymrede for at det blåstempler en måde at se kvinder på der fører til at nogen udøver vold. Den diskussion synes jeg er vigtig. Men I kommmer til at overgøre faren og omfanget af kvindehad hvis I tror at alle, eller bare langt de fleste, rent faktisk mener dét de siger. Jeg ville helst skære pikken af voldtægtsforbrydere. Men jeg synes stadig jokes om det er vanvittigt sjove. Et paradoks? Ja, vildt meget. Uforeneligt? Nej, åbenbart ikke, for en masse mennesker.

      • Kvinders lavere løn er deres egen skyld. Hvis man vil have mere i løn, så må man arbejde mere, vælge arbejde som betaler bedre (dvs. det private), osv. Det vil kvinder ikke fordi de har andre prioriteter (familie, børn, sikkerhed).

  6. Forstemmende at det stort set kun er kvinder der kan se problemet. Taler man også sådan til sin kone, sin mor og sine søstre? Skammeligt at FB vil stille sig til rådighed som lokumsvæg på trods af de høje, idealistiske mål.

  7. Jesper…så håber jeg det går ud over dig og ikke mig, det med stigningerne i voldtægt m.m. Og du misser helt pointen. Ingen har sagt at de to ting hænger sammen, vi vil bare ikke blive ved at finde os i at blive nedgjort og talt grimt til og om pga. af noget der ikke kan ændres som fx køn. Og det bliver kvinder udsat for dagligt gennem deres liv, og ja der findes værre ting, men det er ikke en undskyldning for at fortsætte.

  8. Jeg må indrømme, at jeg slet ikke var klar over, at dette fænomen fandtes. Og det er da forbløffende, at facebook ikke er mere proaktive, når man tænker på de eksempler på hvor hurtige de ellers er til at gribe ind på andre områder – fra vores hjemlige himmelstrøg er et af de seneste eksempler Peter Øvig knudsens æblebilleder… Det er da også en alvorlig ridse i lakken til Sheryl Sandberg, som i den grad jo er profileret på en (delvist) feministisk tilgang. Det rimer slet ikke. Tak for skræmmende og forstemmende indsigt.

  9. Tusinde tak, Irene. Det er så sygt, hvad der bliver skrevet på nettet. Også på Facebook. Er glad for, at du holder den moralske fane højt. Hvis ingen gjorde det, ville verden virkelig være et forfærdeligt sted at være. A Luta Continua!

  10. “Vold – herunder voldtægt – er dødsårsag nr. 1 for kvinder mellem 15 og 44. Flere kvinder dør som følge af vold end af trafikuheld og malaria tilsammen.”

    Hvor har du de tal fra? Der dør årligt mindst to millioner mennesker i verden som følge af trafikulykker og malaria tilsammen. Hvor trafikulykker langt oftere kræver mænds liv end kvinder, simpelthen fordi mænd kører meget mere, så er malaria ret ligeglad med hvad køn man er. Hvor mange kvinder dør af vold? Kilde, tak.

    Det er i øvrigt virkelig cherry picking, og dermed dybt uvidenskabeligt, at tage den sundeste aldersgruppe (15-44) og sammenligne dødsårsager for hhv. vold og sygdom i denne. Selvfølgelig vil sygdom ligge lavt. Og selvfølgelig vil vold og mord også ligge højt for mænd.

    • Jeg synes ikke, du spørger på en særlig høflig måde – men lad gå for denne gang, fordi du fik mig til at tjekke endnu flere gange. Kilde: Amnesty International, blandt andre – men der står faktisk forskellige tal forskellige steder, så nu har jeg rettet det, for at undgå diskussioner om lige netop dette. Det er stadig en menneskeretstragedie, og pointen er 100% uændret.

      • Ja, det link viser fuldstændigt, hvor ligevægtigt og sobert der bliver rapporteret om såkaldte hate-crime hoaxes.
        Godt arbejde, Hughin. Feminismen er afblæst. Lad os alle sammen gå tilbage til vores respektive andre aktiviteter.

    • Ja sgu! Med det link viser du, hvor sobert og roligt emnet bliver behandlet.
      Feminismen kan vel ligeså godt afblæses. Vi smider hvad vi har i hænderne og vender tilbage til vores respektive aktiviteter.

  11. Hvor rystende. Tusind tak. Vil straks dele dit gode, velskrevne og velresearchede indlæg på min Facebook-side. Kan du ikke få den trykt som artikel et sted? Viser den iige til en vis debatredaktør, jeg kender …
    Alt godt
    Annegrethe

  12. Jeg synes det er en fin linie. Der er ingen tvivl om at visse sider går over grænsen, men jeg er også sikker på at rigtig meget af det bare er men som (dårlig) humor og trolling. (Hvis man ikke har kendskab til dette fænomen, så er dømt til at træde RIGTIG MEGET FORKERT! Jeg håber du selv er bekendt med dette fænomen.) Mange af dem der træder over stregen, gør det for at få opmærksomhed, så i stedet for at blæse det helt op, burde de nærmere tie det ned. I hvert fald indtil det kan kædes direkte sammen med en kraftig stigning i voldtægter og overfald. Som i så mange andre tilfælde så bliver disse trolls feedet af den opmærksomhed de får, og så eskalerer det. Men “roses are red, violets are blue, i have a knife, get in the van” er sgu da sjov! Det samme er de billeder af en rusten varevogn, hvor “candy” er streget ud, og der står “free wi-fi” istedet for :)

    • Jesper: Min pointe er netop, at nogle ytringer og “meningsudvekslinger” er for stødende og hadefulde til at blive kørt ind under begreberne trolling og dårlig humor – ja, jeg er bekendt med begge dele :-) og at Facebook tager sine egne regler på området alvorligt, når det drejer sig om de fleste af de grupper, som er lagt for (voldeligt) had af andre – pga race, religion m.m. – men ikke når det netop drejer sig om kvinder. Lige præcis her er der overbærenhed, og jeg mener ikke at man skal vente med at reagere konsekvent, til der er bevislig stigning i voldtægt og overfald som følge af FB-had. Man vil sjældent kunne påvise en enkelt faktor, der er direkte årsag til vold, voldtægter eller mord på bestemte grupper, men ved at FB i så stort omfang signalerer accept ift. alt kvindehadet, bliver der givet et legitimt frirum til at rå-dyrke bestemte attituder, der er med til at påvirke normerne hos mange mennesker – i samspil med alle mulige andre faktorer, som altid, når en stemning går i den ene eller den anden retning. Jeg synes, FB bidrager til, at det går i den forkerte retning. Trolls bliver muligvis feedet af opmærksomhed, men alternativet er at lade dem køre på frihjul – eller lukke dem ned.

    • Du vælger at ignorere alt det negative i ovenstående indlæg, for at gentage en rape joke. Slow fucking clap til dig, stodder.

    • Siderne får ikke opmærksomhed, hvis FB fjerner dem. Så forsvinder de bare ligesom alle de racistiske sider.

      Og at du synes at den joke er morsom, viser lige præcis problemet: at mange ikke tager voldtægt alvorligt. Det er da mangel på empati at synes at voldtægt da er en helt fin ting, som vi godt kan grine af. Sorry, men det er det bare ikke.

      • Der er forskel på at man kan grine af en joke, og at man synes det er iorden at det sker. Jeg kan sagtens gøre grin med alt uanset om jeg mener det burde ske eller ej. Joken er så stødende er det er sjovt. Det er præcis samme koncept som døde baby jokes. Det er jo ikke fordi vi håber at have et blændet barn det er fordi at det er så stødende at det er sjovt.

        • Jeg forstår godt det med en humor der går lige til grænsen. Men ved du hvor grænsen er? Jeg lægger mærke til at et af billeder Irene viser er et fotografi, og kommer til at tænke på Steubenville-voldtægten, hvor voldtægtmændene delte billeder af den bedøvede 16 pige. Det synes de var humor….Gad vide, om den pige du ser på billedet faktisk er bedøvet og ved at blive voldtaget. Ved du det? Og hvis hun er. Er det så sjovt?
          På engelsk taler man om “rape culture” som et begreb om en kultur som legitimerer voldtægt bla. ved at bagatalisere det f.eks. via voldtægtsjokes.
          Så ja, jeg fatter godt det med trolling og det med at gå til grænsen, men set i den større kontekst, så synes jeg stadig ikke at facebook bør lægge sider til det.
          Og hvis jer fyre gerne vil dele ting, der går lige til grænsen, så synes jeg I bør sætte jer lidt ind, hvad det er I er en del af. Jeg siger ikke at man aldrig kan lave jokes der går lige til grænsen. men bare at det kræver omtanke…

          Se f.eks. denne artikel om “rape culture”:

          http://feministing.com/2013/03/18/steubenville-teens-are-found-guilty-but-rape-culture-remains-alive-and-well/

    • Jammen så skal der jo være lighed for alle. Hvis voldsjokes skal slippes til på Facebook så skal vi da også have racismen. For hvis det er hylende sjovt at joke med at kvinder skal lokkes ind i en varevogn så må det da også være lårklaskende morsomt med jokes med brændende kors og gaskamre. De indeholder samme grad af provokation.

      Men Facebook vælger at sætte grænsen ved det ene og ikke det andet. Dermed siger Facebook også at det er helt fint at joke med voldtægt, incest og vold mod kvinder og børn. De har jo vist at de sætter nogle grænser et sted, men at dette kommer på den rigtige side af grænsen.

      For øvrigt synes jeg det er noget underligt når dem der laver de her jokes gemmer sig bag ytringsfriheden og så samtidig prøver (og lykkes med) at skræmme kritikerne til taushed.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>