Danmark er Nordens svar på Pattaya (kronik)

Som dansker føler man sig lidt som en lurvet udkantstype i en nordisk ligestillingskonference. – Nej, busser med bare bryster, DET ser vi trods alt ikke hos os!? – Hvorfor har I dog ikke forbudt sexkøb endnu? lød nogle af reaktionerne fra islandske, svenske og norske deltagere  på Nordisk Forum, ligestillingskonferencen der løb af stablen i Malmø sidste weeekend. Sagt med en blanding af vantro undren, hovedrysten og medlidenhed med stakkels mig, som må leve i et land, der ligestillingsmæssigt ligner den fattige slægtning i Skandinaviens familie.

Det er jo os i hygge-Danmark, der gjorde os bemærkede verden over sidste år med det gammelsexistiske Blachmann-program på statsfinansieret public service-TV, ligesom vi  ligger placeret i EU-toppen når det gælder mest sexchikane og vold mod kvinder. Vi er Nordens Pattaya med vores indædte modvilje mod at erkende, at prostitution = vold mod kvinder og  – som EU har redegjort for – en hindring for ligestilling på grund af konceptets blåstempling af mænd som forbrugere af kvinder, og en klar tendens til, at et nedgørende kvindesyn følges med retten til at købe kvinders kroppe. For her elsker vi at sidde mageligt i øreklapstolen og lege, at vi har ligestilling, uden smålig skelen til hvor meget vi halter efter denne forestilling på områder som løn, repræsentation i bestyrelser, ledelse og politik, og ikke mindst vold og sexchikane. Er nogen i tvivl, som der altid er nogen, der foregiver at være, vil jeg lige understrege, at det altså er kvinder, der får mindre i løn, er underrepræsenterede,  sexchikanerede og – for godt halvdelens vedkommende – rammes af kønsrelateret vold..

I ligestillingsdebatten bliver det tit fremhævet, at vi jo har masser af udmærket lovgivning på området.  Men statistikkerne viser, hvordan sexistiske strukturer former virkeligheden anderledes end lovgivningen – på en del områder – lægger op til.

For at tage et konkret eksempel, så har vi bunker af love og resolutioner, der skal sikre mod forskelsbehandling og sexchikane. Dem blev der kigget dybt i, både de danske og dem fra EU, da Ligebehandlingsnævnet skulle behandle en klage over kvindeetagen på Bella Sky.  Et enkelt medlem af nævnet fandt lovhjemmel for at give klageren uret. Dette medlem vurderede ud fra lovgivningen, at kvinders ret til og mulighed for at føle sig trygge via kvindeetagen,  skulle veje tungere end klagerens behov for ikke at føle sig mistænkeliggjort som mand ved tanken om kvindeetagen. De to andre medlemmer af nævnet, der behandlede sagen, havde til gengæld fundet hjemmel i lovgivningen for, at den klagende mands behov for ikke at føle sig mistænkeliggjort, måtte overrule kvinders behov for at føle sig trygge.

På den måde vandt en mands behov over kvindernes – med alle de paragraffer der ellers skulle værne kvinder mod sexchikane. Det er vurderingen, som den tydeligt er forklaret i den aktindsigt, jeg har fået i sagen. Vi kan lære i hvert fald to ting af forløbet: 1)Lovgivning, der ikke er udformet som en klar facitliste, bliver i Danmark bøjet/anvendt sådan, at den ikke udmøntes i reel ligestilling. Den fortolkes ofte, som i denne sag, og ikke mindst i voldtægtssager, udfra gamle dogmer, som er grundsexistiske i deres natur i og med, at de underordner kvinders behov i forhold til mænds. 2)Lovgivningen åbner for, at man tilgodeser nogle kønsbestemte behov hos kvinder for at undgå visse – kønsrelaterede – trusler og risici. Men den åbner også for, at man tilgodeser et kønsbestemt behov hos nogle mænd for at undgå at føle sig forstyrrede og irriterede af reelle kønsrelaterede problemer. De problemer er kvinders problemer, og de er en del af den manglende ligestilling.

Behovet for ikke at irriteres af kvinders problemer, er typisk mænds, og samtidig en del af DNA’et i en fælles, national trang til at kunne lege, at vi har ligestilling, hvilket fordrer at vi ikke anerkender virkeligheden. Denne virkelighed med dens reelle risici og konkrete indgriben i kvinders liv registreres i en del statistikker, som før nævnt, og også i Everyday Sexism Project, hvor kvinder fortæller om sexisme i hverdagen på en lang række områder. Det omfatter i høj grad netop trusler om vold, vold, seksuelle overgreb, voldtægter, chikane og anden adfærd, som er tydeligt kønsrelateret, og som rammer dem, fordi de er kvinder. Dette gør det utrygt og usikkert og dermed betragteligt ringere at være kvinde i Danmark i 2014, end det er at være mand.

Og det værste er næsten, at det viser sig nu, hvor vi er begyndt at tale om problemerne og sætte ord på dem – sexisme, er et af ordene – at utallige kvinder i alle aldre bare har vænnet sig til utrygheden, ubehageligheden, chikanen, den latterliggørende kvindefremstilling og risikoen for voldtægt – som kan ramme når som helst og hvor som helst og som bare er et vilkår, man lever med, ligesom hvis man var født med en klods om benet f.eks. Men selvom vi lærer fra små at begå os og lade som om, der ikke er nogen klods, så giver den os selvsagt mindre bevægelsesfrihed og mere besvær, og for en del kvinder, alvorlige problemer.

Det sås klart i den EU-rapport om vold mod kvinder, der udkom 5. marts i år. Den viste bl.a. at over halvdelen af os (af hunkøn) har været udsat for kønsrelateret vold. Den viste også,  at ca. 80% af danske kvinder har oplevet forskellige former for grov sexchikane.  Igen på trods af, at vi jo har masser af lovgivning, der forbyder vold og sexchikane.   Der er stadig uhyggeligt mange, der ikke har taget EU-rapporten alvorligt, om end den burde vække til debat på et seriøst niveau og få politikere og ministre til at råbe vagt i gevær. Bl.a. fordi rapportens resultater viser, at lovgivning alene langt fra forhindrer, at kvinder udsættes for vold, overgreb og chikane. I stedet blev rapporten i den absolutte hovedpart af danske medier sendt lige på hovedet i skraldespanden med venlig bistand fra en enkelt ekspert, der mente, at den var misvisende.

Det skægge var imidlertid, at mens danske medier fik lagt låg på den opsigtsvækkende undersøgelse og grinet den ud i løbet af få dage, var der ingen medier over hele den øvrige verden, der så noget humoristisk, misvisende eller  irrelevant ved rapporten. Tværtimod gik de til den med den samme journalistiske ihærdighed som man normalt også gør herhjemme, hvis det drejer sig om undersøgelser, der viser noget om alt muligt andet, der er galt i samfundet. Guardian, BBX, The Independent og Al Jazeera var blandt de første til at gå grundigt ind i rapporten. De havde tydeligvis benyttet de utroligt brugervenlige og journalist-pædagogiske tools, der findes på hjemmesiden hos agenturet FRA, der havde udarbejdet rapporten. Alle tal ligger fremme her, så man  kan gå ind i alle resultaterne på den måde, man ønsker, og få dem serveret I letforståelig og farverig grafisk form. Hvis man ellers bare lige synes, det er relevant at klikke ind på sitet.

Al Jazeera gik reflekterende og analytisk ind i problematikken om, hvor lidt de fleste lande interesserer sig for problemet med vold mod kvinder, herunder også, at kun tre EU-lande endnu har ratificeret Istanbulkonventionen – den om vold mod kvinder ( som Danmark efter to årsbetænkningstid først for nylig besluttede at ratificere). Al Jazeera syntes kort sagt på ingen måde, at FRA’s arbejde var noget irrelevant makværk. The Independent  talte med adskillige kilder om rapporten. De spurgte både NGO’ere, den britiske regering og oppositionen. Som alle udtalte, at noget bør gøres, og at de i øvrigt var  gang med det. Independent’s overskrift er, at kvinder ”indrømmer” – admit – at de bliver udsat for det her.

I danske medier gav vinklingen i overvejende grad anledning til at skrive, kvinderne ”oplever,” at de har de oplevelser, som de er blevet spurgt til i undersøgelsen.

Hos Thomson Reuters Foundation bragte man blandt andet dette interessante citat af research-chefen hos FRA, Joanna Goodey: ”Hvis dette var sket udenfor Europa, og tallene for eksempel var fra et andet kontinent eller en anden del af verden,  så ville vi forvente at EU’s ledere udtalte, at dette var en opfordring til handling, fordi det er uacceptabelt.” På samme måde var Kinesiske Taipei Times fuldt ud i stand til at tage rapporten alvorligt, og New Statesman vinkler på det bemærkelsesværdige ved, at de nordiske lande ligger i top. Hindustan Times i Indien går grundigt ind i  tallene og har vinklet deres historie på, at volden er underrapporteret, fordi kvinder føler skyld og skam ved at fortælle om det og oplever, at de ikke bliver troet. Overskriften på den grafiske illustration i Hindustan Times er: ”ABUSED – SHAMED”. Uden spørgsmålstegn, vel at mærke!

Tilbage i de danske medier har vi så sjovt nok netop vinklen: At kvinderne i rapporten ikke er troværdige..Faktisk havde de danske medier præcis gang i den shaming, som er blevet almindelig, når emner af denne art er oppe i vores presse. Det blev nemlig hævdet, at danske respondenter i rapporten er mere sarte og med at vi er mere ligestillede end dem fra f.eks. Øst- og Sydeuropa, og derfor nok er meget mere tilbøjelige til at føle os chikanerede – og altså rapportere ting, som andre ikke regner for noget, altså rene bagateller, læs: Hysterisk pjat. Man glemte i den forbindelse at nævne,  at netop danske kvinder faktisk i mindre grad end andre rapporterer og anmelder de hændelser, de udsættes for. Vi ligger kun på halvdelen af EU-gennemsnittet for, hvor mange alvorlige voldsepisoder, kvinder anmelder til politiet. Igen: Så meget for fed ligestilling i Danmark.

Ingen af de nævnte udenlandske medier fandt det i øvrigt påtrængende at så tvivl om sandhedsværdien i udsagnene eller nogle af de adspurgte kvinders eventuelle “sarthed” i forhold til at acceptere ”et klap i numsen,” som det så jovialt blev udtrykt i danske medier. Vores mediers reaktion – og navnlig eklatante mangel på reaktion – vidner om en kultur og et holdningsklima, hvor vi nægter at erkende alvorlige ligestillingsproblemer. Vi har forblændet os selv med en forestilling om ligestilling, som ikke alene er blevet en sovepude, men endda en undskyldning for ikke at interessere os for, hvad der egentlig foregår: Myten om den enorme ligestilling i Danmark anvendes ligefrem til at benægte fakta og undgå at tale om dem, som det skete med påstandene om, at danske kvinders ligestilling simpelthen gjorde deres besvarelser utroværdige.  WTF?

Denne holdningsmæssige anatomi udgør et særligt sexistisk økologisk system i balance med sig selv. For når man bagatelliserer en rapport som den nævnte, er det også mere naturligt at man i alle de tusindvis af små sager, som den om Bella Sky, kan negligere kvinders behov for at føle sig trygge i forhold til sexchikane. For – der ER jo ingen sexchikane i Danmark, så længe vi bare alle sammen er enige om at ignorere en rapport, der viser at 80% af alle danske kvinder har oplevet det. Den herskende holdning og konsensus spiller tydeligvis ind i måden at dømme på, når man sidder med den udmærkede lovgivning, som åbner for subjektive fortolkninger og afgørelser i forhold til spørgsmål som: Hvilket hensyn stemmer vi så på som det tungest vejende?

I den mere alvorlige del af spektret vil politet også være mere tilbøjelige til at fortsætte med at henlægge anmeldelser af vold og voldtægt, så længe vi alle er sådan lidt indforstået enige om, at det faktisk næsten ikke findes, og at langt det meste af det kun omtales af meget sarte kvinder, der er blevet for ligestillede og som derfor nok tager for meget på vej. Foreløbig ser vi desværre, at antallet af voldtægtsanmeldelser er faldende. Og det skyldes ikke et fald i antallet af voldtægter. Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet fortæller, at de får et konstant antal ofre for voldtægt og overgreb ind, men at stadig færre anmelder. Fordi de frygter for, at de ikke bliver troet. Antallet af kvinder, der kommer til centeret men vælger ikke at anmelde, steg fra  24 procent i 2009-2010 til 34 procent i 2012. Andelen af centrets kvinder, der forsøgte at anmelde en voldtægt, men blev afvist, er over fire år steget fra 2 til 6,6 procent ifølge Rigshospitalet. Det hele bider således sig selv i halen.

Den herskende offentlige mening i Danmark insisterer simpelthen krampagtigt på, at vi har fuld ligestilling, og vi gider ikke at høre andet – vi har en selvfed præference for at stikke fingrene i ørerne og råbe LALALALALALA i stedet for.

Men nu må det være nok med at ryge mere på den gamle, sure cigar. Den hører hjemme hvor solen aldrig skinner, gerne hos dem, der fastholder at der ikke findes ligestillingsproblemer i Danmark. Foreløbig er man nu begyndt at anerkende at sexisme eksisterer, eftersom Everyday Sexism Project har sat problemet på landkortet og vist, at flere og flere har fået nok af Øreklapstolsklubbens laden stå til.

Nu har ligestillingsministeren udtalt på Nordisk Forum, at der skal fokus på hverdagssexisme. Vi håber og tror på, at han også vil forholde sig til det problem, at vores lovgivning på hans område ikke fungerer, så længe den i så stort omfang slås hen med benægtelser.

Har været bragt som kronik i Politiken den 21. juni 2014

Tillykke til en anonym og emsig medborger!

Blog Bella Sky

Hej, anonyme sønderjyde. Hvor må det være en stor dag i et lille liv i dag. Landsretten holdt med dig i at der ikke må være en kvindeetage på Bella Sky. Du har vundet slaget om 20 værelser, der skulle give kvinder tryghed i forhold til at undgå sexchikane. Det ville være en uudholdelig sten i dine ligtornskasser, hvis der var et helle på 20 ud af 812 værelser på hotellet. Men nu slipper du for den, for hoteldirektøren orker ikke at gå videre med sagen, og i morgen åbner Bella Sky den 17. etage – kvindeetagen – for mænd.

Du har aldrig selv været på hotellet, ved jeg. Men da du hørte, at der var indrettet en kvindefløj, blev du grebet af nagende nid, der plagede dig i en grad, så du var nødt til at klage. Du satte dig indædt for at ødelægge en venlig serviceforanstaltning, der skulle gøre opholdet i København tryggere og bedre for dem, der måtte ønske det – og som for nogle var den eneste mulighed for overhovedet at kunne rejse til Danmark.

Men du besværede dig aldrig med at vove dig helt over til København for at se, hvad det var, du var besat af at eliminere. Du havde måske heller ikke lyst til med egne øjne at se det groteske forhold mellem de 20 værelser for kvinder og så de 812 værelser, som er for alle køn. Måske ville det så stå tydeligt for dig, hvad det egentlig var, du var i krig mod.

Dit liv må være bemærkelsesværdigt sølle, siden du har behov for at sidde ovre i Sønderjylland og blive rasende over et tiltag i hovedstaden, som aldrig vil kunne genere noget menneske. Medmindre du mener, at der sandsynligvis vil være overbelægning på hotellet så ofte, at det tit er et problem for tilrejsende jyske mænd, at der ikke er 812 værelser til rådighed for dem fremfor 792, og at staklerne derfor må sove ude i regnen.

Men selvfølgelig – det er jo udelukkende en principsag for dig. Der må ikke være forskelsbehandling – af mænd. Det har formentlig aldrig irriteret dig, at der i utallige årtier har fandtes frimurer- og andre loger, hvor kvinder uden logiske begrundelser ikke har adgang – trods det, at mændene så vidt vides ikke er nøgne i disse forsamlinger.

Derimod gnavede det hårdt i din sjæl, da du hørte om det københavnske hotel. Hvad tænkte du? ”Så skal de kællinger kraftedme have særbehandling igen.” Noget i den stil? Men hvorfor? Hvad er det der irriterer dig så voldsomt ved det?

Det har tydeligvis også irriteret Ligebehandlingsnævnet, som valgte at tolke loven, som de gjorde, og give dig medhold. Og altså flertallet i Østre Landsret i dag. Der jo ellers, som direktøren for Institut for Menneskerettigheder påpegede i Radioavisen i dag, kunne have fulgt mindretallets anbefaling i forhold til at tolke loven: At noget kan være af så lille betydning at det ikke falder inden for lovens rammer. Institut for Menneskerettigheder er enige med landsrettens mindretal. De synes, sagens udfald er ærgerligt på flere planer, og som de siger:”Vi har erfaring for, at der er udenlandske kvinder (…) der har behov for at finde hoteller, hvor der er kvindeetager. De får ikke lov til at rejse til konferencer, hvis disse hoteller ikke findes. Man skulle have givet plads til det her.”

Og det kunne være oplysende at vide, præcis hvad der fører til rettens flertals tolkning, som altså er udført i samklang med din gnavende surhed over de 20 værelser ud af 812 på et hotel, hvor du aldrig har sat dine ben. 20 værelser, hvis eksistens åbenbart føltes for dig, som om nogen havde taget din slikkepind ud af hånden på dig, fordi de var øremærket til at være et lille privilegium for kvinder i en verden og en hotelbranche, hvor alle ved, at der er massivt overtal af rejsende mandlige forretningsfolk, konferencedeltager, repræsentanter for og af dette og hint, der bevæger sig rundt hver dag – og som derfor dominerer, fylder og har plads overalt på verdens hoteller. Men nu skulle der altså være en mikroskopisk oase, som godt nok aldrig ville kunne støde på dine fysiske – formentlig mange – ligtorne eller tisse på din analoge sukkermad – men som har pint dig så græsseligt, at du måtte sætte hele dette maskineri i gang og jagte et hotel rundt i manegen for et udmærket initiativ, der kunne være til gavn og glæde for nogle kvinder uden nogensinde at gøre livet besværligt for en eneste mand – eller kvinde.

Men – det var en torn i øjet på dig, og hvor må dit hjerte frydes over, at du har fået manifesteret…hvad?? Hvorfor vil du ikke komme ud af busken og fortælle, hvad det helt nøjagtigt er, der har generet dig så fantastisk? Det gør man normalt, hvis man har et principielt anliggende, man er for eller imod. Medmindre man skammer sig over det, naturligvis. Har du måske selv en fornemmelse af, at dit had mod den 17.etage på det fjerne københavnske hotel udspringer af nogle mindre præsentable følelser? Er det noget misundelse, over at der er kvinder der har råd til at tage på hotel, hvor du måske ikke selv har råd til at bo overhovedet? Eller plejer du at tage på hotel i så stor udstrækning, at du føler, det er dit – eller mænds – territorium, som ingen har ret til at anfægte om end nok så ubetydelig lidt? Er det almindelig forsmåethed – lidt i familie med det, politiet kalder  ”ulykkelig kærlighed” når fx en mand stikker sin ekskæreste ihjel? Har du mange dårlige oplevelser med kvinder, eller måske bare nok til, at du føler dig i din gode, nidkære ret til at hævne dig på et helt køn, principielt, og bare fordi du kan? Jeg gætter bare, for jeg forstår ganske enkelt ikke dit motiv.

Men du må selvsagt føle en enkelt sejr i dit liv, nu da de høje folk i landsretten – i hvert fald de fleste af dem – har slået knuder på sig selv for at manifestere, at vi her i landet mener, at der ikke må eksistere privilegier for kvinder, hvis det på nogen måde kan forhindres. At Ligebehandlingsnævnet efter denne sag har fået stemplet ”Magnet for tossesager,” og at Venstre udtaler, at dommen skriger til himlen, kan du sikkert lade gå hen over dit oprejste hoved. Ligestillingsministeren har godt nok været ude og sige, at han synes der bør være en bagatelgrænse for, hvad nævnet behandler. Men han vil skam stadig lade det være op til dem selv at vurdere hvor grænsen går – så du kan være heldig, at der kommer flere tiltag, hvor du kan udfolde din emsige nidkærhed.

Og føle den samme sejrsglæde over de store ting, du udretter, som du utvivlsomt føler i dag. Igen: Tillykke!

blog bella sky flag

 

Den dejlige, maskuline folkeskole

Nu skal vi igen læse om den “femininiserede” folkeskole – det er i dagens Politiken, den bliver omtalt endnu en gang som en fastslået indiskutabel ting, der jo helt bestemt findes. Både interviewpersonen og journalisten omtaler begrebet uden spørgsmålstegn.

Denne onde, femininiserede folkeskole, der vanrøgter drengene så forskrækkeligt, som det hævdes jævnligt, på en måde man nok ville kalde skinger, hvis det havde handlet om noget med at piger eller kvinder blev dårligt behandlet. Men uha – konceptet med den enormt kvindelige folkeskole, der er blevet totalt gennemsyret af drengeundertrykkende feminine værdier, bliver aldrig kaldt skingert – det bliver tværtimod bare slugt som en kalv der nedsvælges i en resolut mundfuld af en sulten python.

Det er synd for drengene – for folkeskolen er feminiseret – og det er den ifølge denne artikels forfatter, i og med at: ” Skolens hverdag indrettes efter de kvindelige læreres normalitetsbegreb og grænser og pigernes tilgang til verden.” Noget der ifølge denne artikels forfatter er sket siden midten af 80’erne. .. Det vil sige noget med, at drengene skal sidde stille og have grænser. De må ikke drøne rundt og være udadreagerende i timerne. Men det måtte de altså før? I spanskrørets tid? I dagene da de færreste piger kom i gymnasiet? Aha. Lektor Blomme var en superfeminin type med en rigtig pigetilgang til verden, jvf  den særlige pædagogik han praktiserede overfor drengene?

blog skole lektor B

Hvilket jo også må gælde de utallige andre lærere, som er beskrevet i erindringslitteratur fra høj og lav (mand) gennem de sidste 200 år. Alle dem, der opretholdt en benhård disciplin ift alt det der kvindelige ”sidde stille”-crap.

Men altså, alt dette må så høre til undtagelserne. For hvis femininisering af folkeskolen først slog igennem i 80’erne, har den åbenbart indtil da været styret af det maskuline. Og det er åbenbart det modsatte af at sidde stille og koncentrere sig, som jo er den feminiserede folkeskoles særlige, drengeundertrykkende dyd.

blog skole straf

Så i virkeligheden har folkeskolen frem til 80’erne været præget af kaos i klasseværelserne, råbende, syngende, dansende, boldspillende elever, som havde lærernes anerkendelse til det hele.

Jeg ser for mig landsbylæreren i starten af 1900-tallet, udstyret med en bongotromme , som eleverne kan improvisere sang og dans til. Det gør nogle af dem, idet de hopper op og ned og råber ”FISSE” af deres lungers fulde kraft i takt til musikken. Tre af drengene er i gang med en solid slåskamp midt på gulvet, fire af pultene er væltet, og oppe på kateteret står fire elever og hepper på slagsbrødrene.  To andre har ved hjælp af en lup og et iturevet verdenskort som optænding sat ild til skelettet nede i hjørnet, mens fire skyder til måls efter klassens tykke dreng med deres slangebøsser. En er hoppet ud af vinduet, og nogle andre står og råber ud efter ham. Den kreative gruppe er ved at fylde tavlen med mere eller mindre naturtro gengivelser af tissemænd. En enkelt læsehest har frivilligt ønsket at terpe dagens gloser, og er derfor flankeret af en tålmodig hjælpelærer, som dunker ham opmuntrende i ryggen og belønner ham med en af konens hjemmebagte pebernødder, hver gang han giver et rigtigt svar.

Senere opfandt en særlig maskulin lærer den hoppebold, som man kan sidde og hoppe rundt på, og da eleverne foretrak at være i bevægelse hele tiden, så afskaffede man fluks alle borde og stole. De blev faktisk først genindført med feminiseringen i 80’erne, og det var altså først her, den sorte skole opstod. Alt andet er feministisk spin. Folkeskolen var nemlig i virkeligheden meget sjovere, dengang det kun var mænd, der bestemte, hvordan det gik til.

 

Har du ret til at være feminist?

Tjekliste for kvindelige feminister:

1. Husker du, hver gang du bringer fokus på kvinder, at sige at du helt bestemt ikke er mandehader?

2. Er du indforstået med at enhver, der er uenig med dig om feministiske issues, har ret til en åbenhjertig regnskabsaflæggelse fra dig om dit sexliv, da dette vægter afgørende ift. om du overhovedet må sige noget feministisk?

3. Husker du, hver gang du nævner kvinders kønsspecifikke problemer og udfordringer, at nævne mindst lige så mange problemer for mænd?

4. Er du klar på at smide alle kvinde-issues i dit eget land – fx om ligeløn, hverdagssexisme eller kønsskævhed i medieoptrædener – direkte over bord og sige undskyld for at bruge din tid på dem, i det sekund nogen påpeger, at kvinder i andre lande har det værre?

5. Er du på samme måde klar til at smide alle disse issues ud af din hjerne og skifte retning, i det sekund nogen ytrer, at de mener, mænd har det meget værre, og at det bør feminister hellere beskæftige sig med, hvis de ønsker ligestilling?

6. Er du med på at svare høfligt og pædagogisk, gerne moderligt og evt. humoristisk på den hyggelige måde, uanset hvilken tone dine mod-argumentatorer bruger, og uanset om de bliver personlige, sexistiske og truende over for dig?

7. Er du rimeligt ung, smuk og slank, og i modsat fald parat til at mobilisere buddhistisk smil og rummelig tavshed, hvis du bliver angrebet for at dine feministiske tanker blot er en udtryk for din bitterhed over din fremskredne alder, din estimerede mangel på seksuel tiltrækningsværdi for mænd og evt. din vægt?

8. Er du klar til at bruge hele døgn på at debattere tålmodigt online  med enhver, der har valgt at afsætte et sådant tidsrum til at anfægte din præmis, din tone, din holdning, dine fakta og din prioritering af hvilke emner, du interesserer dig for?

9. Er du stand-by til eksempelvis at prioritere en liste over fremtrædende kvindelige kommunikatører anderledes, hvis eksempelvis en mandlig kommunikatør hævder, at du i egenskab af feminist er ekskluderende via din liste?

10. Er du indstillet på, at trods det, at al din feministiske aktivitet foregår i din fritid og/eller som ulønnet arbejde, så forventes det, at du lever op til de feministiske værdier og krav, som du tillægges ad hoc, heriblandt alle ovennævnte?

Mit eget svar på alle spørgsmål er nej. Så nu er jeg meget i tvivl, om jeg nogensinde kan blive feminist?

Listen er baseret på egne og utallige andres erfaringer gennem de seneste knap ti år, såvel i Danmark som Storbritannien og USA, primært via research og deltagelse på en lang række sociale medier, blogs, etablerede trykte og elektroniske mediers hjemmesider med debatter i kommentarspor samt diverse TV-debatter, interviews og optrædender. Den synes ikke at være gældende for mandlige feminister, men jeg har tillid til, at en række krav er under udarbejdelse.

blog feminist mansplaining

Slået hjem af penis

blog kampdag hjerte

Jeg giver mig: Der ER kun brug for mandekampdage. Fordi penis. Jeg føler mig sgu som Winston i den lykkelige slutning i 1984: Jeg elsker Store Broder. Jeg er taknemmelig og kærlig, opfyldt af tillid og endelig renset for mine unormale, usunde vrangforestillinger. De er ætset og banket, talt og hamret og brændt ud af mig, i sandhedens navn.

blog kampdag store broder

Det med at kvinder tjener mindre, ejer mindre, arbejder mest i hjemmet – jeg dropper tanken om det. Det med, at der stadig kun er godt 20% kvindelige eksperter på TV – ifølge en ny EU-rapport – og at det er samme tal som for 38 år siden, selvom der er kommet flere kvindelige eksperter siden. It don’t matter.

Og så en af ugens store nyheder, der oven i købet kom tre dage før kvindekampdagen: Det med at 52 % af danske kvinder udsættes for sexchikane og kønsrelateret vold ifølge en anden ny EU-rapport. At danske kvinder er de mest kønsvold- og sexchikaneplagede i hele EU. Ja, den var der ikke så mange der forholdt sig til – udover at man fandt en ekspert, der kunne sige, at rapporten sikkert ikke var til at regne med.

Nyheden havnede da også kun på Politikens side 2 da den kom, mens lederpladsen den dag var forbeholdt noget om at danske par vist ikke har sex tit nok. Og i det følgende døgn brugte de store nyhedsmedier en og samme ekspert til at dække nyheden om EU-rapporten, fordi vedkommende sad med sandheden: En personlig fornemmelse af, at danske kvinder nok har overdrevet helt vildt i undersøgelsen – at de nok er mere sippede i forhold til sexchikane i forhold til for eksempel østeuropæiske kvinder. Selvom rapporten spurgte konkret til, om man f.eks. havde fået en lussing, og så kunne man svare ja eller nej. Men østeuropæiske kvinder ville åbenbart oftere svare nej til sådan et spørgsmål, fordi de ikke tager så meget på vej og også synes en lussing indgår i en hyggelig flirt  - det konkluderede jeg på eksperten og alle overskrifterne, og da de alle var enige om at kalde rapporten grotesk osv – så må det jo næsten være mig, der har været unormal?

Det hele faldt endeligt på plads for mig i går, på kvindernes internationale kampdag. Alle medier var for det første enige om, at vi ikke skulle tage det med “kvinde”kampdag bogstaveligt. Vi skulle meget hellere tale om, at det største ligestillingsproblem i Danmark handler om mænds fædrerettigheder.  Altså det skulle vi hellere tale om netop på kvindekampdagen, og det skulle på forsiderne og i DRs radioaviser osv. Og da jeg så så Politikens tegning i går, med titlen “kampdagen” – ja, så blev den sidste rest af mit tidligere mindset ligesom skrabet ud af mit kraniums inderside, ligesom Winston i 1984 oplever det efter en række måneders ophold i Ministeriet for Kærlighed.

blog kampdag miniluv

På tegningen ses en stor, grov og rasende kvinde i et supermarked, hvor en lille, undselig og uskyldig mandsling ved et uheld er kommet til at støde ind i hende med sin indkøbsvogn – hvor han har bleer, for det er jo mest mænd der køber bleer, og det er faktisk ret synd og et tegn på, at kvinder koster rundt med dem. Men det bedste er, at kvinden råber til ham: “AV FOR SATAN! DIT VOLDELIGE SVIN, JEG SKAL KOMME EFTERDIG – SKA` JEG! I EN EU-RAPPORT!”

blog kampdag igen

- Og da indså jeg, at kvinder jo altid er mænd fysisk overlegne og derfor ikke kan udsættes for vold fra mænd – og at de er ekstremt konfliktsøgende, nærtagende, grove og aggressive – og at hele EU-rapporten følgelig er noget totalt pis. Nej, hvor var det sjovt at indse det på den måde!

Det havde også hjulpet på min opdragelse, at jeg dagen før havde hørt radio 24syv om hverdagssexisme. Her var der en ung pige i studiet, der fortalte forsigtigt om hvordan hun havde følt det ubehageligt, da hun en nat på gaden blev opfordret af to mænd til at komme med hjem og lave en trekant. Værten fremførte muntert, at han skam ville have syntes det var smigrende, hvis han havde mødt to piger, der havde foreslået ham det samme. Han kom godt nok i tanker om en gang på en bøssebar, hvor han var blevet raget på konstant i de fem minutter, han kunne holde ud at være der, og at det havde været meget ubehageligt. Men det så han bort fra, og da en lytter kom igennem og forklarede ham, hvad hverdagssexisme og sexchikane er, og hvor dårligt det føles at blive udsat for det, grinede han så højt og vedholdende, at han overdøvede det meste af det hun sagde. Det gjorde han ikke, da den næste lytter kom igennem – ligesom han heller ikke stillede modspørgsmål, for det var åbenbart en kærkommen fornuftens stemme, som han naturligvis gav frirum til at sætte tingene på plads: Denne lytter påpegede, at kvinder selv er ude om det, når de går på gaden om aftenen, og at mænds hjerner desuden fungerer helt anderledes end kvinders – mænd kan ikke styre sig, og de ved ikke rigtigt hvad de gør, hvis de har fået lidt at drikke..

Så alt i alt er det med kvindernes kampdag åbenbart noget pjat. Man kan selvfølgelig hævde, at det at insistere på at tale om mænds problemer på en kvindekampdag, og sige, at mændenes problemer er større end kvindernes, kan svare til at man bruger en konferencedag om racisme på at tale om den hvide races ubehagelige skyldfølelser.

Men – helt ærligt. Det kan godt være, at danske kvinder får nogen på låget og ikke har det helt optimalt. Men mål det lige op imod hvordan mænd egentlig har det. Når vi nu lægger sammen, hvad vi har lært i medierne: At mænds hjerner fungerer anderledes end kvinders, de kan ikke navigere socialt og afgøre, om de opfører sig grænseoverskridende, de har meget større behov for anerkendelse og hjælp, de kan ikke sidde stille i skolen, deres seksuelle behov skal opfyldes omgående, de er små og undseelige og konstant bange for kvinder, de bliver forkastet som kæreste- og far-materiale af de fleste kvinder(skriver Politiken i deres serie om “Kræsne Kvinder” der belyser hvorfor der er så mange enlige mødre). Jeg har hidtil aldrig selv kunnet se det, for jeg har ved et eller andet sammentræf mødt flest mænd, der ikke levede op til denne mediefremstilling – og forholdsvis få, hvor man kunne sætte kryds ved flertallet af punkter. Men heldigvis kan både privatejede medier og dem med public service-kroner i ryggen oplyse mig. Og jeg kan omsider se, at vi overhovedet ikke bør TÆNKE, at kvinder har problemer. Glem det og vær glad. Penis er trumf.

Prostitution – vores sidste cirkustiger

Borte med blæsten er de. Så mange skønne ting, vi havde:
Kolonitidens elegante charme med masser af imperie-feeling, sukkerplantager og flittige slaver.

blog prost2 Vestindien

Og isbjørneskind foran ildstederne.
Borgerskabets og overklassens tiltalende endeløse gæstebud, som blev holdt på benene af Laura, der tjente forever, 24/7 idet arbejdet bar langt det meste af lønnen i sig selv.
Masser af cigaretter i stuerne og på gaderne, på klubberne, på redaktionerne og i flyet på vej til Rio de Janeiro.

blog prost2 rygning

Cirkustigre – så trist at måtte undvære de dygtige fætre.

blog prost2 cirkustigre

For ikke at tale om offentlige henrettelser, den største folkeforlystelse ever, som samlede hele befolkningen i eufori på torv og fælled, hvor der blev parteret løs, så det var en fryd. Alt det maleriske, fascinerende, ægte – ting der har henrykket millioner og som i dag bare er nostalgiske drømmebilleder med en særlig kolorit og en duft af tiden fra før verden gik af lave.

Tiden før rygepolitik og sundhedsforskning, dyreværnsforkæmpere, fagforeninger og trepartsforhandlinger, moderne lovgivning, demokrati og FN og alt sådan noget kedeligt noget. Alt det, der stopper festen, kortslutter anlægget og tænder lyset med en spand koldt vand af facts og pådutning af dårlig samvittighed og dødssyge krav, der får alting til at minde om en tur med bussen til et forstadsindustrikvarter i regnvejr i januar.

Og nu vil de også tage vores glædespiger. De festlige skøger, de herlige horer, de muntre maitresser, de lykkelige letlevende piger, der er fjasende og fjollede, altid smilende og med på den værste.

blog prost2 mand m luder

De er en nødvendighed i vores liv, de er en grundpille i vores kulturhistorie, hvor de til alle tider har fornøjet sømændene, trøstet kongerne, pirret de blaserte, ægget de elendige og været moderlige over for de mismodige.

blog prost2 loose company

Altfavnende, med alle de bedste træk fra Lolita, Florence Nightingale, Mother Theresa, Jomfru Maria rullet sammen i én on-demand pakke tilsat et generøst skvæt slavetøs, der lyder den mægtige herremand, og selvfølgelig seksuelt til rådighed. I lige præcis den dosis af aktiv eller passiv, pervers eller blid, munter eller klynkende eller bare neutral , som tiltaler Herren lige netop den dag.

blog prost2indfødtbes

Men det allerbedste er jo næsten, at de ALTID har været der, og det at være en mand der går til en luder har ALTID været en mulighed, en rettighed, en naturlighed, selvom der har været enighed i mange kredse om, at man holdt det lige under en tynd overflade af diskretion for samfundsordenens, skinhelligheden og det almindelige hykleris skyld. Men enigheden består samtidig stadig i, at ingen mand skal føle sig forkert eller dårlig eller noget, fordi han betaler penge for sex i stedet for at være sammen med en, der af sig selv har lyst til ham.

blog prost2 prodigal son in tavern

Alle ved, fra litteratur og tilbage til runestenene og frillernes tid, at mænd går til prostituerede. Flere gamle danske konger er sønner af mødre, hvis navne er ukendte, fordi de var friller. Kendte forfattere, malere og musikere har lagt alen til deres ry som levemænd og libertinere, fordi de kunne finde vej hen til en luder – flere forsøger sig såmænd med det endnu, og hyldes derfor som frisindede og farverige, spændende, virile etc.

blog prost2 van gogh

Det er en OK ting at gøre. Hvis du fødes som en dreng, har du det naturlige privilegie, at du må gå til ludere uden at skamme dig eller være et ringere menneske. Kun den fine fernis af sociale konventioner forhindrer at du er 100% offentlig omkring det – medmindre du er noget ved musikken, eller kendt som kreativ/kunstnerisk, hvor det er en del af det officielle brandingspektrum at man gør sådan noget. Vi ved alle, at vores samfund egentlig ikke anser det for skamfuldt at være luderkunde. Mål selv på din indre skamskala. Ikke den intellektuelle – men det instinktive sociale vurderingsbarometer, der fortæller hvilken skam der anses for størst af vores samfund: Luderskammen eller kundeskammen. Har du nogensinde hørt ordet ”luderkunde” brugt som skældsord? Prøv så ”Luder.”

Tanja Rahm siger, at hun ikke syntes, det var fedt at være prostitueret. Hverken generelt eller til hverdag – eller med de kunder, der opførte sig civiliseret. Hun nød hverken skuespillet, samtalerne eller den fysiske del af det hele. Og af en eller anden grund lytter alle til hende. Tusindvis af mennesker har da også overfaldet hende med grovheder i håb om at kvæle hendes udsagn. Det samme skete, da en anden tidligere prostitueret ugen efter trådte frem. Helene Nørskov Strange kom i Politiken med endnu et vidnesbyrd om, at det er hele vejen igennem skadeligt og ufedt at være prostitueret, og hun forklarer også, hvorfor man ikke kan se det, så længe man stadig er i det.

Det skabte ramaskrig blandt Politikens læsere. En lang række (mandlige) læsere reagerede som myrerne i en myretue, som nogen havde stukket en pind i: De for panisk rundt i alle retninger og pissede:

1) En anførte, at det nok mest er ludere, der udnytter kunderne – og ikke omvendt. Læseren argumenterede med en undersøgelse fra 60’erne, der viste at trækkerdrenge ofte lod sexhandler gå over i røverier.
2) En anden undrer sig over, at mange kvinder er imod sexkøb, idet han mener at de ignorerer, at prostituerede tit LOKKER kunder til at modtage deres ydelser..
3) En mener, at prostitution tit fører til fantastiske karrierer, det kan man selv se på to franske pornostjerner og en italiensk ditto.
4) Så er der selvfølgelig en, der mener, at hvis man forbyder købesex, så skal man også forbyde swingerklubber og onenightstands.
5)Og at det er vanvittigt, hvis politiet skal brug ressourcer på at jagte folk, der vil have sex, ligesom de jagter ”personer på Christiania.”
6) Naturligivis må modstandere også lige have skudt skurvede motiver i skoene: ”Kvinder er imod, fordi ”tænk hvis ”han” havde et andet sted at gå hen.”

blog prost2crybaby

7) Og endelig er der de små grædende drenge med forvrængede mundvige, der kalder på deres MOR: ”Jeg håber andre kvinder i branchen vil komme på banen med svar og indlæg. Jeg har læst indlæg fra mange kvinder med et helt andet syn på sexsalg, end det der kommer til udtryk her. Det hjælper ikke noget at generalisere udfra enkelt tilfælde.” En selvretfærdig fælle citerer bare fra Politikens serie om ‘bordellet’ (som fik kritik for at være skønmalende): “…min generelle opfattelse er, at de fleste piger kan lide dette erhverv, eftersom det er selvvalgt, og samtidig noget vi ofte har drøftet, når vi er på vagt sammen. Jeg elsker mit job, elsker mine gæster…” “…generelt er de fleste mænd, der besøger mig, ualmindeligt søde…”

Hold da op! Det er fandme vigtigt for mange, at luderkunder kan fortsætte med at være lovlige. Som i altafgørende vigtigt. Overvældende vigtigt! Nok til at komme med desperat idiotiske argumenter, som jo henholdsvis siger:

1) Det er IKKE synd for luderne, for de er onde ved kunderne. Derfor er der ingen grund til at forbyde sexkøb for ludernes skyld.
2) Det er IKKE synd for luderne, for det er DEM der bestemmer at kunderne skal købe sex. Derfor er der ingen grund til at forbyde sexkøb for ludernes skyld, og det vil desuden være synd for de mange kunder, der ikke selv kan gøre for, at de forledes til at onanere i en andens kropsåbning, mod deres vilje.
3) Det er IKKE synd for luderne, for de fleste får et fedt, glamourøst og velhavende liv, når de stopper. Derfor er det stik imod ludernes interesser, hvis vi forbyder sexkøb, det kan enhver se.
4) Vi skal slet ikke snakke om, hvorvidt det er synd for ludere, for det er totalt umuligt at forbyde sexkøb uden også at forbyde frivillig sex mellem folk.
5) Og det er jo dumt at bruge politiets ressourcer på at arrestere mennesker, der har sex med hinanden, og det vil man jo være nødt til.
6) Det er ligegyldigt, om det er synd for ludere. Og de kvinder, der nævner det, gør det kun, fordi de er jaloux på luderne, fordi deres mænd altid har en ekstra valgmulighed, så længe der er ludere. Og den valgmulighed skal mænd have, især hvis nogen kvinder ikke synes det.
7) Det er IKKE synd for ludere. De har det tværtimod FEDT, det har jeg selv hørt én sige. Er der ikke flere, der lige vil sige det og hjælpe mig her? MOAR!

Den sidste er den mest velkendte kæphest i debatten: Vi må skynde os at finde nogle ludere, der kan sige, at de synes, det hele er honky dory, top notch og aldeles anbefalelsværdigt. Bare vi også i tide havde fundet nogle enkelte slaver i Vestindien , der sagde, at de syntes, deres arbejds- bolig og kostforhold var udmærkede, og at de var tilfredse med at være ejede af Danmark. Nogle cirkustigre, der sagde, at de fik gode bøffer og havde en virkelig empatisk domptør. Nogle flere tjenestefolk som Laura, der syntes at fagforeningssnak bare satte griller i hovedet på de unge stuepiger. Og vi har jo alle hørt om storrygere, der levede til de var 100 og kun døde fordi de fik en tagsten i hovedet. Men desværre – de tog er nok kørt. Skal det her tog virkelig også forlade stationen – eller skal vi kæmpe for at holde det tilbage med næb og kløer, uden at sky nogen midler, f.eks. trusler, onde angreb og papirstynde modbeviser? Om det så kræver at vi hver især kommer med de mest skrigende desperat idiotiske argumenter imod et forbud – såsom at de stakkels uskyldige kunder bliver lokket af de slemme ludere.  (Den slags fristerinder har vi jo kendt siden middelalderen. allerede dengang var de så dominerende at man faktisk blev nødt til at futte dem lidt af.)

blog prost2 hekse

Politikerne viser foreløbig vejen ved at anvende det mest effektive middel til tilbageholdelse af farlige tog: Absolut og total tavshed – en markant mangel på reaktion, der i dette tilfælde virker som en aktiv handling, der egentlig må kræve en del energi. Ikke mindst fordi debatten er helt oppe og ringe i Norge, hvor politikerne med stor interesse forholder sig til problemerne – og endda lytter til og debatterer med danske Tanja Rahm, der hidtil ikke har fået en eneste henvendelse fra en politiker, endsige en omtale. Nej, i Danmark vil vi ikke have stoppet den fest det er, at mænd må købe ludere. Vi vil OVERHOVEDET ikke høre noget der kunne få os til at føle at vi som samfund burde ændre retning. Vi værner krampagtigt om det som vigtigt, festligt, nødvendigt, identitetsskabende, bedre end både cirkustigre, cigaretter, billige tjenestefolk, søndagsblodbade på Fælleden og fede kolonier med gratis sukker – tilsammen.

Da bavianen blev knipset på næsen

Tanja Rahm

“”Det er ALTID luderen, der er USSEL!”
Sådan lyder en af de 390 kommentarer på Ekstra Bladets facebookside, hvor debatten går på, om luderkunder er usle. Anledningen er eks-prostituerede Tanja Rahms blogindlæg, der er et åbent brev til hendes tidligere kunder, hvor hun forklarer, at hun IKKE nød det. Tværtimod har hun taget skade af sine år som prostitueret.

Og utallige mennesker m/k mener virkelig, at luderen er den usle. Især mener de, at Tanja Rahm er det. Hadet vil ingen ende tage. Hun er blevet svinet til i helt uhørt voldsom grad på de sociale medier, efter at hun offentliggjorde indlægget forleden. Spørgsmålet om, hvordan prostituerede har det, optager åbenbart virkelig mange mennesker i en grad, så de ser rødt og bliver fuldstændig vanvittige og græseoverskridende i raseri, hvis nogen – som her en tidligere prostitueret – hævder, at ludere IKKE har det godt.

DET må man altså ikke sige, ser det ud til. Så falder der brænde ned. Her er udvalgte stykker råddent træ fra B.T’s facebookside om emnet:

Ville hun have gjort det hvis der ikke fandtes penge? Sikkert ikke, så må det være et spørgsmål om griskhed?

Hellere være en fattig dame end en rig LUDER!! (K)

Hun sagde jo ikke nej så flet næbbet søster

Hvorfor har hun ikke skrevet på sit CV hun har været luder nu hvor det ligger så dybt i hende

Så stop dog Kælling!!! Du valgte selv at sælge din krop. Ingen købte dig med tvang. Og det er sjovt nok Verdens ældste erhverv. Hvor der udbydes, er der som regel også efterspørgsel. Du valgte selv. Du blev selv. Og du tog gladelig pengene. En gang Ludder = Altid Ludder. Men nu er der så åbenbart bare MedieLudder. Hvis svage sjæle som dig ikke fandtes, var der ingen prostitution.

Hun kæfter op nu efter hun har fået så mange pik i hendes fisse .. typisk kvinder

Du havde sat din krop til salg, så med den ringeagt for eget legeme kan du vel ikke forvente at nogen vil behandle den/dig anderledes.

Håber satme du er noget værd at knalde for hjerne har du da IKKE !!! LUDER!!

På E.B.s facebookside ligger følgende sure opstød blandt mange:
Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, hvad der får kvinder til at åbne deres kropsåbninger som en anden sperm-container imod betaling – så lidt malplaceret hvis en prostitueret skulle grine af en kunde.

På 180 grader lyder det:
Tre ting får kvinder til at prostituere sig selv: Grådighed, dovenskab, og general dumhed

Vær en god pige
Men hvorfor det hvidglødende, frådende raseri? Det er det, vi skal se på her.

Mange af de fornærmede kommentatorer forklarer deres vrede med, at Tanja Rahm tillader sig at sige noget negativt til sine kunder. At folk mener, hun vil have kunderne til at fremstå som dårlige mennesker. Det synes de er helt uacceptabelt, mildest talt.

Nu er det jo bare sådan, at systemer - som f.eks. prostitution – kun kan udøves af enkeltindivider, derfor kan ofre for systemets vold og overgreb ofte kun rette deres vrede mod de individer der udfører dem. Alle bliver vrede hvis nogen slår dem, og det er muligt, at volden kun er udøvet fordi kontanthjælpsreformen har gjort flere fortvivlede, selvhadende og aggressive. Men offerets vrede er rettet mod voldsforbryderen, ligesom det er vedkommende der som individ kan få en dom, om end det muligvis evt. kunne påvises at det var beskæftigelsesministeren eller statsministerens ansvar, at voldsmanden var gået fra at være en harmonisk velfungerende person til at være deprimeret og negativt udadreagerende.

Systemet sexisme har imidlertid ingen kendt ansvarlig minister eller anden konstruktør bag sig, og derudover rækker det så mange tusind år tilbage, at det er svært at spore dets opståen og udvikling. Det er ikke engang en officiel ideologi, som man så kan rette sin vrede imod (endnu ;-) ). Og det udmønter sig på så mange niveauer, at det virker blindende. Et af de konkrete områder er prostitution.

Køb og salg af sex er opstået, fordi mænd traditionelt har rådet over flere materielle værdier end kvinder. En del af kvinderne har, nu på xxx-tusinde år, som umiddelbart bedste overlevelsesmulighed at få del i lidt af grynene ved at sælge deres kroppe til mændene. Det er interessant i øvrigt, at de mange prostitutionsfortalere altid nævner som argument for, at samfundet skal elske prostitution, at der er verdens ældste erhverv. Det andet erhverv, som formentlig er ligeså gammelt, er der skægt nok ingen der råber til forsvar for: Slaveriet. Det er glemt og fejet behændigt ind under gulvtæppet lige i denne debat, men pyt nu med det.

Man noterer sig, at de mange, der brænder for, at man fortsat skal kunne leje andre menneskers kropsåbninger, ofte anfører at kun folk med indsigt kan udtale sig. Og dermed mener de folk, der selv har prøvet at leje andre menneskers kropsåbninger, med pænt nysprog kaldet ”sexkøbere.”
Det svarer til, at kun slaveejere i Sydstaterne skulle have haft noget at sige om muligheden for slaveriets ophævelse. Disse ville så ytre, at slaverne jo havde det godt, at de aldrig klagede, men mødte med et smil hver morgen, og at det var deres naturlige bestemmelse at være slaver. Hver plantageejer ville kunne trække solid empiri ud af røven anytime i form af en rundspørge på plantagen. Rigtig mange af hans slaver ville svare, at de skam ikke kunne tænke sig at blive frigivet, og at de var så glade for massa. Således kunne massa leve i forvisning om at være et renfærdigt og godt menneske.

blog prost slave

Nu ved enhver heldigvis, at de prostituerede i Danmark ikke er blevet lagt i lænker og hentet hertil i skibe og pisket  på plads.. nå jo, for resten, det hedder trafficking. Men det er der ingen, der orker at tænke på i denne her debat. Næh, prostitutionsdebattens saloner ser helst kun de pæne, velfungerende, helt frivillige ludere..eller sexarbejdere, if you please. De gode ludere..good girls, som Robin Thicke siger.

blog prost blurred1

Eller i hvert fald dem, der er høflige, læs: profesionelle nok til at sige, at de er det. Som nu i Politikens Morten Korch-inspirerede sommerserie om glade prostituerede i Danmark. Den blev kaldt skønmalende af flere, der som denne debattør mener, at den var et partsindlæg snarere end objektiv fremstilling. Det er et evindeligt tilbagevendende tema i debatten: ER de glade?

Lykkestråmanden
Men dette tema er hvad man kalder en stråmand – en gammel, rablende og dement type af slagsen. Det er en ufarlig platform skabt til at holde diskussionen  og alle de voldsomme følelser og alt det virkelige sprægstof indhegnet og sikkert forvaret, mens kombattanterne koncentrerer sig om en gang alibi-pladder.
For helt ærligt: Hvorfor skulle så mange være så lidenskabeligt optaget af selve spørgsmålet om, hvorvidt prostituerede er lykkelige? Så fanatisk argumenterende for, at DET ER DE. Ingen er specielt optagede af om postbudet eller bestyrelsesformanden er lykkelige. Er det mon fordi vi ved, at i alle andre erhverv har folk en af samfundet vedtaget identitet og status som gør, at man med rank ryg kan fortælle hvad man laver, ved middagsselskabet, til forældrebestyrelsesmødet, hos svigerfamilien, og til børnene. Fordi det ikke er stuerent at sige, man er luder.

Samfundet ser ned på prostituerede. Luder er det værste skældsord. Slut, whore, billige (læs: lettilgængelige) tøs etc. Det lærer ethvert børnehavebarn. Ingen ønsker, at deres datter skal være luder. Ingen pige vil sidde i skolen og fortælle med stolthed, at hun drømmer om at blive luder, når hun bliver stor. Ingen studievejleder tilråder det. Praktikophold på massageklinikker er ikke eftertragtede.  Deodorantreklamen viser ikke en luder på vej til klinikken.

Altid frisk med Actimel -hører til på hvert bordel

Altid frisk med Actimel -hører til på hvert bordel

Actimel-reklamen har ikke en prostitueret i hovedrollen som den, der får ny energi til dagens strabadser, og vi ser hende hverken vise lyksalighederne ved livsforsikring, løbesko,  Zovir eller Zalando.

For jobbet er uattraktivt, under lavstatus og set ned på i den offentlige mening. Sørgelige og konkrete eksempler ses i debatten om Tanja Rahms indlæg..Ikke alene skal hun svines til, fordi hun fortæller, at det ikke er fedt at være luder;  Hun skal i samme åndedrag svines til, fordi hun overhovedet har læret luder (“spermcontainer” etc.) …Er der lidt hekseprøve i gang her?

Folk ser ned på prostituerede, sådan helt generelt i de vedtagne konventioner. Det er Newspeak at sige andet. For det anses ikke som en respektabel business at sælge sine kropsåbninger, det siger alle konventioner, ganske som de har gjort i utallige år.  Enkeltindivider kan findes  i hobetal, som har fuld respekt for ludere, men vores kulturs generelle syn på erhvervets udøvere er nedladende og ringeagtende.  Det siger sig selv, at det nærmer sig det fuldkommen umulige at sætte sig udover denne holdning fra alt omkring sig, hvis man selv bestrider arbejdet som prostitueret. Samfundets ringeagt kan negligeres, ignoreres og benægtes, men den er der med en massiv og vedholdende tilstedeværelse, som ingen kan få det rart af. Selvrespekten påvirkes naturligvis, som i alle andre tilfælde, hvor et menneskes position udløser ringeagt og afsky fra omgivelserne.

Tiltvunget analsex/voldtægt
De prostitueredes direkte kontakt med kunderne gør det selvsagt værre, som Tanja Rahm også beskriver det. Jeg læste for nogle år siden et blogindlæg af en erklæret lykkelig luder, som skrev gævt og optimistisk om sit arbejde, herunder en historie om en kunde, der stik mod aftalen pludselig tog hende analt. Og hun lod ham gøre det. Hun lå allerede i en opportun stilling, og han tog pludselig og hårdt fat og gjorde det. Hun reflekterede ikke over det, skrev bare at det ikke var behageligt, også fordi han jo brød deres udtrykkelige aftale. Men hun sagde ikke noget bagefter, hun var ”professionel” og skiltes med ham i en venlig stemning.

Og den oplevelse lyder jo , som om man har rigtig god følelse med sine grænser og et højt selvværd, og virkelig gør tingene frivilligt altid og i øvrigt ikke får nogen ubehagelige eftervirkninger i form af fladtrådt selvtillid og smadrede grænser.

Kunde: Fedt, det gjorde ondt på hende
Så er der anmeldersiderne. Hvis nogen har fordomme om luderkunder, så glem dem. Virkreligheden er mere ækel og skræmmende, end man kunne forestille sig…Her et par smagsprøver fra den danske side Hedomax, som er væsentlig pænere end tilsvarende udenlandske, navnlig britiske sites, hvor mænd skriver om deres luderbesøg.

Hej. Besøgte Charlotte 1 i Rødovre, efter at have kikket til hendes hjemmeside. Vi aftalte en pris langt under normale priser. Charlotte går med en halten, det vil sige, jeg tror ikke, det kun er en rideulykke, som hun påstår. Overalt på kroppen var den dækket af store ar. Jeg fandt ud af, der var flere ting, hun ikke kunne, da hofterne er ødelagte, kunne dansk kun blive i en stilling.

“Det var fucking godt! Hende den ene thailuder havde så stramt et hul, at jeg ikke kunne få min pik ind, uden det gjorde ondt på hende! <det var fucking fedt! Kan klart anbefales !!!”

”Det er bare nogle idioter”, kan man sige, ligesom man plejer. På den måde kan man affeje ethvert mønster, og hækle videre i sin øreklapstol. Men disse idioter er – ligesom de ”gode” kunder, dvs. dem der bare vil købe kropsåbninger til at tømme sig i, og evt. lidt følelse af magt og styrke, og evt. noget styrkelse af ego, af et andet menneske – ikke enkeltstående metoritter i verdensrummet.

Se mig, jeg er alfabavian
De tænker og handler ud fra den begrebsverden, som er defineret af sexisme, dvs. den ældgamle forestilling om at kvinder er mindre værd end mænd – at kvinden er ”den anden.” Nr. 1 er den, hvis behov skal opfyldes, og som kan kræve det og købe det og få det nårsomhelst: Behovsopfyldelse. Direkte – i form af fysisk tilfredsstillelse, og den nok så vigtige, måske endnu mere betydningsfulde indirekte opfyldelse af   behovet for at få mahgtkonsolidering.
Det behov, som alfahanbavianen opfylder ved at gnubbe sin tissemand  og mime, at han røvpuler andre medlemmer af flokken m/k. For det må han, og det kan han, og på den måde konsolideres hans position hyppigt nok til at alle fortsat ved uden at tænke over det, at det er ham, der har magten.

blog prost bavian

Retten til at overskride grænser
I undersøgelsen Our Great Hobby fra 2013 fremgår det klart, hvordan luderkunder bekræfter hinanden på bavianmåden. De er nogle satans karle, synes de, ifølge analysen af onlinefora for luderkunder i Illinois. Kunderne har et hierarki, hvor de sejeste er de mest erfarne luderkunder. Mændene her er stolte af det, de kalder deres “hobby.” Flere af dem beskriver frit, hvordan de har nydt at ydmyge prostituerede, overskride deres grænser eller være voldelige. Det samme har jeg set på britiske anmelder-sites.

Her vil de “gode kunder” sikkert sige – som Tanja Rahm også er inde på i sit indlæg: “Jamen, jeg slår ikke, jeg er stille og rolig, og jeg har respekt for de prostituerede og behandler dem altid pænt.” Right – men som Tanja Rahm skriver, så ER der ingen “gode” kunder. For tingene er ikke i orden, grundlæggende, set og følt fra luderens side af skrivebordet.
Det er grundlæggende ikke respektfuldt at betale et andet menneske for denne type interaktion. Den pæne behandling finder sted indenfor nogle rammer, der er degraderende og inhumane i sig selv – sexistiske rammer, hvor kvinden er et objekt med kropsåbninger – hvilket den sexistiske kultur, vi lever i, ser ned på og regner for noget pinligt – uanset at enkelte kunder ikke føler sådan.

Og her har vi fat i noget interessant: Hvordan kan vi have et erhverv, som bliver set ned på og befinder i sig inderst i den statusmæssige skammekrogs hjørne – som udføres af personer, der ligger under for foragt både fra samfundet og fra en del luderkunder, der åbenbart mener, at ludere er undermennesker, der ikke har krav på ordentlig behandling og respekt? Hvordan kan vi have noget, vi synes er low-life – og samtidig i den grad være lidenskabeligt optaget af, at det pinedød skal blive ved med at være der??
Hvis en virksomhed solgte varer, som man hånede dem for at sælge, ville man så indædt insistere på at man fortsat skulle kunne købe varerne? Hvorfor vil vi have noget, vi hader og ser ned på? Noget vi foragter så meget, at drenge på fem år lærer at betegnelsen for det er  det groveste udtryk, de kan bruge mod piger? Et udtryk, vi  bruger i trusler og hadeskrivelser af enhver art? (Med ”vi” mener jeg samfundet  = den herskende mening = lovfæstede ret til at købe ”sex”)

Frisindsstråmanden
Rutinemæssigt popper der udtalelser op fra andre prostituerede/eks-prostituerede, der hævder at de bare elskede deres job med hud og hår. Som på Den Fri, hvor en ex-prostuteret skriver om, at hun nød tjansen, og at alle kunder var hensynsfulde og lod hende styre 100% osv.:

” Når I spurgte mig hvorfor jeg var prostitueret, og jeg svarede, at jeg dyrkede fræk sex med så mange mænd som muligt, fordi jeg godt kunne lide det, så accepterede I mig som jeg var, tak for det, det var mere end mange af mine venner og veninder kunne formå, de forstod aldrig min appetit. Jobbet gav mig et dejligt frirum i en ellers hektisk hverdag i mange år.”

”Tag ikke fejl, jeg var glad for mit arbejde og tog lystigt af sted, når jeg skulle på arbejde, jeg var både spændt, liderlig og i det hele taget på toppen i de ca. to dage om ugen, på de dage vågnede jeg og glædede mig,”

Alt sammen mægtig misundelsesværdigt. Først troede jeg, at indlægget kunne være fake. Ikke fordi det hedder: ”Kære sexkunde – tak” og dermed antyder at “Kikkicat” har været den modtagende og priviligerede part i forholdene – og at kunderne har opført sig som en blanding af Jesus, Julemanden og Dalai Lama. Det, der fik det hele til at virke lidt muggent var selve den del med, at hun gik liderlig afsted fordi hendes appetit på mænd var så umættelig, og hun nød så meget at få den stillet, og at hun fik den stillet.

Javist –  som vi jo ved, eksisterer prostitution for kvinders skyld, fordi en del kvinder jo elsker sex med en hvilkensom helst mand, ung som gammel, tyk som tynd, – svedig, hentehåret, med ligtorne i de sure sokker, eller med samme udseende som ens ubehagelige nabo eller ondskabsfulde eks-kollega eller racistiske og kronisk overrislede Onkel Børge – aggressiv eller sur, frastødende eller ganske enkelt rent kemisk inkompatibel at være i nærheden af. (Det er sådan et uhåndgribeligt og sikkert helt irrelevant begreb, jeg har hørt om – det der der kaldes kemi mellem folk).

blog prost Charlotte

Men helt klart, erhvervet prostitution eksisterer, fordi nogle kvinder – dem, der vælger jobbet – har denne type fuldkommen ukritiske tiltrækning af enhver mand og er større nympher end Charlotte G., og langt gladere og mere afbalancerede oven i købet!  Ja, det er en meget sjov leg at sige sådan, ikke?

Selve indlægget er dog sandsynligvis IKKE fake. “Kikkicat” er en eksisterende person, der bl.a. har drevet en blog i et stykke tid, og som har været og tilsyneladende stadig er en del af det københavnske S/M-miljø. Hendes professionelle arbejde som domina har, ud fra hvad jeg har gransket mig frem til, ikke været nødvendig for hendes udkomme, og hun har været/er anerkendt og respekteret for det i en S/M-inderkreds - ifølge en kilde i miljøet, der ønsker at være anonym. Det var/er en hobby, hvor hun efter alt at dømme selv udvalgte nøje, hvem hun ville dominere for penge.

Altså måske en lille smule atypisk, sådan alt i alt, somehow. De færreste prostituerede har også en lækker uddannelse og dermed mulighed for kun at tage de kunder, de selv håndplukker, og at nøjes med at gøre det et par dage om ugen. De færreste prostituerede er under det forløb, hvor de udfører erhvervet, i det på grund af lyst. Sorry, det er færre end færre. “Kikkicat”s indlæg om en tid som overskuds-hobbyluder får på vanlig pro-sexhandel-vis de almindelige prostituerede til at fremstå som kedelige, ligesom “de fattige er så kedelige.”

Men hele hendes retorik er interessant, fordi den til punkt og prikke følger de nedskrevne nodeark til symfonien “Stråmandsknepperi i prostitutionsdebatten.”

Den skindøde stråmand
Det rigtig skægge er, at debatten om prostitution altid bliver drejet derhen, hvor helt alvorlige bedemandsfjæs med småfornærmede nedadvendte mundvige (dem kan man også se på skrift, når man kigger efter) forklarer, hvordan klaveret spiller: Masser af kvinder bliver ludere fordi de elsker sex, og dem der er imod det, er bare nogle snerper, der ikke kan acceptere at nogle kvinder elsker sex så meget og faktisk har behov for hver dag at være i slimhindekontakt  med en masse mænd i alle udgaver.  (Den er også med i Kikkicats indlæg: ” Hold nu op med at dømme meget seksuelle aktive damer, uanset om de tager penge for det eller ej!” (Øh, for det er jo også virkelig det, Tanja Rahm vil sige med sit indlæg!) ) Og hver gang de alvorlige bedemænd har slået fast, at sådan er det, SÅ kommer udløsningen:  YES! Nu kan man (igen) slå prostituionsmodstandere oven i hovedet med, at de bare ikke er frisindede! De er alle sammen frigide snerper (der langes ofte mest ud efter kvindelige modstandere) – de er småborgerlige og nypuritanske! For det er jo bare det med, at en luder har sex med mange mænd, der støder an hos modstanderne!  Modstanderne kan ikke lide kvinder, der kan lide sex. De er moralske! Og når man har sagt det om dem, så har man ugyldiggjort deres holdning fuldstændig, HA!

Ja, altså, fordi prostitution handler som sagt om kvinders lyst, behov og seksualitet. Det er simpelthen derfor, faget eksisterer!

Nå, ja, det handler måske også lidt om mænds lyst – ellers kunne man jo ikke argumentere for prostitution med, at det skulle forebygge voldtægter. Men altså, ifølge frisindsstråmanden, så har vi basically gang i, at de to parter, kunde og luder, er seksuelt sammen, fordi de begge to har lyst. Kunderne er bare så utrolig flinke og høflige, at de vil betale for det. Derfor fortjener de simpelthen et stort tak – fra alle, faktisk. Dette må være den underliggende, måske jævnt hen ubevidste logik bag de voldsomme og talrige raserianfald mod Tanja Rahms erklæring. Hun er simpelthen et utaknemmeligt skarn – for vi leger jo, med selvretfærdige miner, at de fleste kunde/luder-interaktioner i dagens DK er gensidigt lystfyldte, dejlige, opløftende, bekræftende sager – i værste fald bare almindeligt behagelige og bekræftelsesfyldte for den prostituerede.

Bavianens næse
Jeg frygter, at der ligger noget større bag raseriet og udskamningen af Rahm end bare ønsket om at holde et slattent neoliberalt “frisinds”-ideal kørende på krykker af konstrueret sludder om liderlige ludere. Lad os lade det ligge igen. For den ægte rod til raseriet tror jeg ligger i, at Tanja Rahm anfægter den ultimative, fasttømrede manifestation af sexismen. Den, der sikrer det ene køn rollen som nummer ét.
Hanbavianens røvpulingsmanifestation.
Den ville også blive vred, hvis nogen knipsede den på næsen midt i det hele og sagde, at den skulle holde sig til ligeværdige forhold. Sådan noget er ikke rart.

blog prost vred bavian

Magten kan ikke lide at blive udfordret.
Og lige så vigtigt: De fleste mennesker, uanset om de er en del af magten eller ej, bliver voldsomt utrygge, når den herskende magt udfordres. For den er en del af et solidt underliggende fundament i samfundet. Derfor vækker det instinktiv modvilje, når den anrgibes. Især når det handler om kultur og værdier, og især når denne magtstruktur er en del af en begrebsverden, der er så gammel, at alle har ageret i den så langt tilbage i historien, nogen kilder kan referere om.
Det er utrygt. Det er subversivt. Sådan noget har altid vakt voldsomme følelser – tænk bare på Galilei. Modstanden føles bredt i befolkningen, når nogen siger noget ,der er helt inde og ude og oppe og rokke ved selve vores verdensbillede, også selvom det bare er en lille smule. Det er det, der er sket med Tanja Rahms blogindlæg. Hun har knipset bavianen på næsen. Den ondskabsfulde facebookkommentar, der bebrejder hende for at grine ad kunderne, siger en del: Det mest truende for magten er jo at blive grinet ad.
For jeg tror ikke, at samtlige stemmer i debatten tilhører stærkt prostitutionsafhængige sexkøbere, der bliver aggressivt paniske ved tanken om at nogen tager sutten ud af munden på dem. Eller hvad?

 

 

Falckfolk laver sjov med voldtægt

blog falck voldtægt

En Falckredder er sigtet for at have voldtaget en stærkt beruset 17-årig pige i ambulancen på vej til skadestuen.
Det strider mod Falcks værdier, siger firmaet. Men ikke mod alle medarbejderes, fremgår det af en debat på Facebook, hvor en flok på 7-8 Falckreddere gør sig morsomme på bekostning af voldtægten. Jeg har fjernet deres navne.

Fra Facebook 17.10.:

Er overbevist om at udfaldet bliver det er friviligt..
Ellers fatter jeg intet, men gad godt vide hvad føreren og veninden lavede siden de ikke reagerede..
I går kl. 14:17 via mobil · 4

Jeg er sikker på det var frivilligt .. Meeeen hvordan de kunne nå el gøre det uden de andre opdagede er nok det der undrer mig mest hihi … Jeg ringer sku 112 på lørdag fra byen og ser om jeg er lige så heldig …
I går kl. 14:23 via mobil · 13

Hahahaha.. God indstilling (navn fjernet)
I går kl. 14:31 via mobil · 3

Hahaha tak (navn fjernet).. Altså personligt ville jeg nok synes jeg havde fået en god service hahaha
I går kl. 14:36 via mobil

Hahaha..godt at høre og det ville du bestemt.. altså uden at prale på egne og kollegaers vegne;-)
I går kl. 14:39 via mobil

Eeeeelsker go service … Og pral du bare
I går kl. 14:47 via mobil · 1

Øvha
I går kl. 14:50 via mobil · 2

Har kørt med et par gange..
Har desværre aldrig været udsat for overgreb..
I går kl. 14:53 via mobil

Ja (navn fjernet), mit gæt er også en der er kommet fra en anden operatør – ellers er der ihvertfald noget galt med historien. Og (navn fjernet), jeg er enig i at alle er uskyldige indtil de er dømt, men hvis det er korrekt han har indrømmet sex under turen – frivilligt – så er han jo allerede skyldig i at misbruge sit erhverv
I går kl. 14:59 ·

håber da du så vælger at køre med en “Babe-lance” hvis du ønsker at prøve det :-) :-)
I går kl. 14:59 · 1

jeg er ikke så sart..
Alt er bedre end ingenting.!
I går kl. 15:03 via mobil · 3

Hmmm (navn fjernet), her er vi sgu ikke helt enige – ergo, jeg er sgu nok ret sart på det enkelte punkt :-) :-)
I går kl. 15:04 · 3

Det er aldrig rart når der sker overgreb på redderne, det har (navn fjernet) og jeg prøvet masser af gange, man skal ikke være så sart (navn fjernet) :o )
Er det omvendt, en redder der har forsøgt sig så er det jo definitionen på idioti .
I går kl. 15:25 via mobil · 1

Jo (navn fjernet), ingen tvivl om at så flotte fyre som du og (navn fjernet) vil være udsøgte jagt-objekter for unge kvinder . Men så er det jo man udveksler telefonnumre istedet for og fortsætter til næste punkt i fritiden
I går kl. 15:30 · 6

Og enig – hvis historien er sand er han simpelthen alternativt intelligent ham der
I går kl. 15:32 · 1

Sys (navn fjernet) har fat i noget af det rigtige her;)
I går kl. 15:32 via mobil · 1

Nemlig (navn fjernet) - den proces kunne vi sgu da finde ud af i “gamle dage”  – så må man vel også kunne det i dag
I går kl. 15:35

Bare der nu ikke kommer klagesager fra andre suspekte patienter, der brokker sig over, at det ikke er sket for dem?
Men helt seriøst, det er sgu for klamt og total misbrug af tillid og etik.
I går kl. 15:38 · 3

(navn fjernet) både (navn fjernet) og jeg har skam forstået pointen :o ) det der hedder “oppakning/klargøring” dækker over netop udveksling af telefonnumre/visitkort, derfor turene kan tage lidt ekstra tid
I går kl. 15:44 via mobil · 3

så er der jo en forklaring på samtlige overtrædelser du har på afsætningstiden på sygehuset (navn fjernet)…
I går kl. 15:56 via mobil · 5

Personligt mener jeg det bør være fuldt ud acceptabelt med den slags overskridelser (navn fjernet). Det hedder jo også “patient-omsorg” eller “kunde-pleje” om du vil . Og helt ærligt, tror jeg nu det er en meget stor procent del af os alle i faget der har fået mere eller mindre flatterende tilbud i tjenesten
for 23 timer siden · 3

..Og sådan lød ordene fra de Falck-ansatte.

Redderen, der er sigtet for voldtægten, blev suspenderet, og sagde så sin stilling op. Han indrømmer, at han havde sex med den 17-årige pigen bagest i ambulancen, mens hans kollega kørte til Slagelse Sygehus. Men den stærkt berusede patient gik selv med til akten, påstår han.
Episoden fandt sted den 1. september, skriver Ekstra Bladet. Den 17-årige blev hentet af en ambulance efter en fest, fordi hun var meget stærkt beruset. Ifølge avisen havde pigen en veninde med i ambulancen. Veninden sad på passagersædet, og skydelågen mellem bårerummet og førerhuset var lukket, så hverken veninden eller ambulanceføreren så eller hørte, hvad der skete.
Da pigen var nået frem til skadestuen på hospitalet, fortalte hun personalet, at der var sket noget mærkeligt i ambulancen, og at hun følte, hun var blevet bedøvet.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev så involveret i sagen og valgte at sigte den nu forhenværende Falckredder. Efterforskningen er stadig i gang.

Falck er dybt chokeret og har udtalt til pressen: “Det strider ikke bare imod Falcks værdier, men også imod reglerne for forholdet mellem vores medarbejdere og patienterne.”

 

Farligt kvindetøj

BLOG påklædningmetro

Lavere taxapriser til ”letpåklædte” piger. Et tiltag i ”en by lidt udenfor London” som ifølge MetroXpress ”skal ses som et forsøg på at stoppe seksuelle overgreb på piger, der går ’provokerende klædt’ når de er på vej hjem fra byen.” En lokalpolitiker er dog bange for at tiltaget vil få endnu flere piger til at klæde sig udfordrende..

Alt hvad der bliver gjort for at forhindre seksuelle overgreb er jo godt og ønskværdigt. Hvis indsatsen virker, kan man kun være ret vild med den. Men..selve italesættelsen omkring det er interessant. Nu ved jeg ikke, hvor mange af ordene der er avisens egne, og hvor mange den bare har oversat direkte og i en ruf fra et andet medie. Men nogen har oprindeligt skrevet ordene – og umiddelbart er det kun indholdet der springer i øjnene. For det er helt “normalt” skrevet, og det er egentlig det, jeg falder over.

Fordi man IGEN for gang nr. 1.000.000.000.000 accepterer normen om at sexovergreb er offerets skyld.

Hvis vi ser på ordene ”provokerende” og ”udfordrende” så er det jo ord, der fortæller om nogen, der aktivt gør noget for at anspore bestemte reaktioner fra andre. Dvs. det man siger er, at de piger, som klæder sig på den beskrevne måde, er aktører, faktisk initiativtagere – det er jo dem, der handler først, ved at udfordre og provokere – til de overgreb, de måtte komme ud for. De startede det selv. De har bedt om det. Og sådan er det bare. Det sprogbrug om påklædning er helt og aldeles normalt…ingen tænker over det, når de siger eller skriver det. Og inde i vores allesammens underbevidsthed fastholdes ideen om at det er pigen/kvinden der selv gør noget. Overgrebene betragtes indirekte som en meget naturlig følge, noget forventeligt. Lidt som at hvis man går ind i et brændende hus, så går der ild i en. Det at blive voldtaget, forulempet, forfulgt, truet m.m. som kvinde er at betragte som et vilkår – nærmest en naturlov, som enhver idiot kan regne ud vil træde i kraft, hvis man så at sige ”aktiverer” den via påklædningen. Hvordan er det blevet sådan? Hvordan fanden kan vi blive ved med at acceptere det?

Jeg vil godt lige sige:

BLOG påklædning causes

Når det lige er slået fast, så skal vi have fat i en bemærkning der fik mig til at tabe kæben igen – ufatteligt den stadig sidder fast – da den såkaldte takt&tone-ekspert Bill Holmberg udtalte sig i radio24syv forleden dag om kvinder der bliver forulempet. Emnet var den nystartede danske afdeling af EverydaySexismProject, hvor kvinder fortæller på nettet om deres oplevelser med hverdagssexisme. Mange af oplevelserne handler om, at man bliver taget på alle mulige legemsdele af alle mulige: Tilfældige forbipasserende på gaden eller folk der trænger én op i en krog og kommer med nærgående bemærkninger og gramsninger, og som råber ”luder”, ”so”, ”møgkælling” m.m. efter kvinderne, fordi de ikke vil gramses på, eller bare for en sikkerheds skyld sådan i forbifarten. I den forbindelse valgte radioen at høre, hvad Bill havde at berige lytterne med om sagen, og helt uden tøven sagde han: ”Man kan bare lade være at klæde sig som en luder.” Sådan! Og helt uimodsagt fra radioværtens side.

Det britiske EverydaySexismProject har på kort tid samlet 30.000 bidrag fra kvinder, hvoraf rigtig mange handler om tilråb, befølinger/overgreb/overgreb på og over grænsen for voldtægt m.m. i det offentlige rum. Bill mener altså, at alle disse kvinder har været klædt som ludere. Det samme mener han øjensynligt om de danske kvinder og piger, der foreløbig har fyldt 30 sider på projektets danske afdelings side, heriblandt den 14-årige pige hvis historie fik mig til at græde, fordi hun allerede har måttet høre på så meget lort, selvom hun ikke engang er en fuldvoksen kvinde endnu.  – Og så er der de over 300 medlemmer i ESP’s Facebookgruppe, hvoraf mange har lignende ubehagelige oplevelser. Og det vil sige at hvis man er klædt ”som luder,” hvad dét så end er – så har man fuldt ud fortjent en grov, nedladende, grænseoverskridende verbal/fysisk behandling. Interessant.

Det synes at være en i vid udstrækning vedtaget norm. Man hører det jo til stadighed -  helt uophørligt, inklusive på politistationen, når overgrebene anmeldes, og det jævnligt sker, at politiet spørger til offerets påklædning (ja, det fortæller folk også om på ESP) og tjek lige denne lækre udtalelse fra en canadisk politimand.  – Men hvis de fleste er så enige med hinanden om, at det er påklædningen, der leder til voldtægt, overgreb og chikane, så burde en del beklædningsgenstande vel mærkes på linje med cigaretpakkerne?
”Denne top vil sandsynligvis medføre seksuel chikane, tilråb som ”luder” etc. og evt. voldtægt(er)”.
”Advarsel: Provokerende bukser. Fører til grove fysiske og verbale overgreb.”

Ifølge den enkle logik må det så også forholde sig sådan, at den dårlige behandling kan undgås, hvis man holder sig indenfor en bestemt dresscode.  Fedt nok! EverydaySexismProjects facebookgruppe havde en uhyrligt morsom tråd om emnet efter Bill H’s lumre udtalelse i radioen. Her søgte medlemmerne at finde den tilråbs- og overgrebs-skyende påklædning udfra udelukkelsesmetoden: Hvad har man selv haft på af tøj, når man har været udsat for ubehagelige grovheder i det offentlige rum? Desværre viste det sig, at selv umiddelbart mindre ”provokerende” dragter som brune graviditetsjeans, knælange shorts og store frakker ikke er sikre – ligesom hverken den indiske sari eller forskellige varianter af burkaer kan siges at gøre tricket.
Jeg vidste iøvrigt ikke, som et medlem gjorde opmærksom på, at mange hjemløse, nonner, små børn og ældre damer OGSÅ åbenbart går klædt som ludere – siden de generes og voldtages på stribe rundt omkring. Og nå, ja, der findes forresten også videnskabelig dokumentation, som viser at der ingen sammenhæng er mellem påklædning og voldtægt..Den vender jeg tilbage med, når min fremragende psykologistuderende veninde, som skriver speciale om emnet, er klar med en god samling links! Foreløbig kan man se på en enkelt afhandling jeg her har fundet om emnet.

Konklusion: Den går bare ikke. Det er ikke kvindernes skyld. Det er nogle andre mekanismer der gør sig gældende, men de er lidt mere komplekse, besværlige, indsatskrævende og irriterende at tale om – for mange. De kan også gøre folk utrygge at forholde sig til: For nu havde vi det lige så hyggeligt.

Heldigvis er der mange af alle køn, som ikke køber denne pølse(snak). Se hvor enkelt det kan siges i denne lille film, inspireret af Stop Street Harassment-bevægelsen. Bemærk især starten: “I don’t care how she’s dressed.” LOVE IT!!!!!! :lol:

Facebook – stadig med plads til voldtægt

Facebook er kommet med deres nye politik mod voldeligt indhold..Den, de havde lovet at lave for at komme voldtægtssider til livs. Facebook erklærer, at de netop i disse uger er i gang med at implementere nye procedurer for moderatorer med det formål at forhindre, at der kommer annoncer på sider, hvor der er “voldeligt, explicit eller seksuelt indhold.” Facebooks udmelding rummer ingen afstandtagen til den udbredte forherligelse af voldtægt og kvindevold, som det hele egentlig handlede om. Firmaet sigter udelukkende efter at gøre annoncørerne trygge og udtrykker sig i overordnede vendinger. Det møder hård kritik fra flere sider.

Kampagnen mod voldtægtssiderne

Facebooks tiltag kommer efter massivt pres fra annoncører, der vågnede op til dåd under kampagnen #FBrape i slutningen af maj. Her gjorde aktivister i stort antal firmaer opmærksom på, at deres annoncer var placeret på Facebook-sider, hvor voldtægt og mord på kvinder blev forherliget – sider og indhold, der optræder i overvældende mængder, og som aktivister har kæmpet en hård kamp imod gennem lang tid.

blog rape tape her

Facebooks respons har været træg og i mange tilfælde har siderne og indholdet fået lov at blive, trods det at indholdet strider mod Facebooks egne retningslinjer, der ikke tillader “hadefuld tale” eller opfordringer til vold, der er relateret til folks køn, race, religion m.m.

Men efter en uges FBrape-kampagne med massiv international mediedækning – undtagen i Danmark – bøjede Facebook den ellers så strunke nakke og erklærede, at de havde nogle problemer på dette område, og at de burde blive bedre til at håndtere problemerne, og at de nu ville gå i samarbejde med nogle af kvindeorganiastionerne om at forbedre uddannelsen af moderatorer. Udmeldingen var ydmyg, lang og tilsyneladende blød som smør i forhold til at gå i dialog…Man fik det bestemte indtryk, at de ville gøre noget ved selve problemets kerne: Facebook som yngleplads for misogyni. Og at de var taknemmelige for at man havde gjort dem opmærksomme på det.

Tryghed for annoncører

“Vi vil nu søge at forhindre annoncer i at blive vist på sider eller i grupper, der indeholder voldeligt, explicit eller seksuelt indhold (indhold der ikke er i strid med vores retyningslinjer),” skriver firmaet nu på deres egen Newsroom-side. “Forud for denne forandring kunne en side, som solgte adult products få vist annoncer i højre side, men nu vil der ikke være annoncer i forbindelse med denne type indhold.”

(Man bemærker, at Facebook ikke nævner de hundrede- eller tusindvis af voldtægtssider/jokes/memes/billeder, som var den udløsende faktor for FBrape-kampagnen og annoncørernes utilfredshed.)

Facebook skriver videre, at de nu er i gang med at udfærdige en stærkt udvidet liste over sider og grupper, hvor annoncer bliver blokeret fra.

“Vi ved, at firmaerne arbejder hårdt for at markedsføre deres brands, og vi tager deres mål alvorligt,” siger Facebook. “Vi har allerede en stram politik for gennemsyn og fjernelse af indhold, der er imod vores retningslinjer, men vi indser, at vi er nødt til at gøre endnu mere for at forebygge situationer, hvor annoncer bliver vist ved siden af kontroversielle sider og grupper.”

“Facebook misser pointen” 

En af initiativtagerne til #FBrape-kampagnen, Women, Action & the Media (WAM) er ikke det mindste imponerede af Facebooks udmelding.

“Denne nye politik vil beskytte annoncørerne, men den gør intet for brugerne.” skriver WAM på deres hjemmeside. “Den misser totalt hele pointen i #FBrape-kampagnen, og gør det vanskeligere for brugerne at holde Facebook op på deres ord i fremtiden. Vi tager kraftigt afstand fra den.”

WAM er dog fortrøstningsfulde, selv om Facebook i sin nye udmelding allerede er langt fra de løfter, de kom med i den brødebetyngede erklæring, der skulle få #FBrape-aktivisternme til at holde inde med deres ubehagelige kampagne. WAM skriver videre: ”Men det skal ikke stoppe os. Indtil Facebook foretager afgørende forandringer i den måde, de beslutter, hvad der er i strid med deres anti-hate speech-retningslinjer, så vil vi fortsætte med at holde dem op på de løfter, de har givet. der er lang vej endnu, men der er dog lidt udvikling på denne front.”.

Facebook gik, som lovet, i samarbejde med WAM om at udarbejde en proces, der skal gøre det lettere at klage over misogynistisk indhold. Og ca. 70% af det materiale, brugere har klaget over via WAM, er da også blevet fjernet. Det meste er ifølge WAM sider og indhold, som i forvejen havde været indberettet for Facebook uden resultat, og WAM “arbejder med Facebook for at finde ud af, hvorfor så meget indhold stadig ikke fjernes, første gang brugerne indberetter det.”

blog fbrape update miso

Firmaets dispositioner møder også kritik fra en af bannerførerne i kampen mod voldtægtssider på Facebook, Trista Hendren. Hun drev i et halvt år siden Rapebook, som kæmpede mod det kvindehadende indhold, men måtte trække sig fra arbejdet efter trusler om mord og voldtægt på hende selv og hendes børn.

“Jeg synes stadig, de misser pointen fuldstændigt,” udtaler Trista Hendren, til Social Times. “Der er stadig masser af sider, der bare slet ikke skulle ligge på Facebook under nogen omstændigheder. Denne udtalelse (fra Facebook, red.) får måske annoncørerne til at have det lidt bedre (…) Hvorvidt en annonce befinder sig på siderne eller ej er ikke ensbetydende med, at volden mod kvinder og piger på Facebook er blevet behørigt addresseret. Det er ingen indskrænkelse i, hvad deres annoncedollars stadig betaler for.”

Ammebilleder fjernes stadig

Janice Sands, leder af kunstnerorganisationen Pen and Brush, udtrykker sin organisations holdning til den nye udmelding således i Social Times:

“Det står ikke klart for os, at denne politik viser nogen dybde i Facebooks forståelse for deres ansvar som virksomhed i forhold til at reagere skarpere på indhold, der skader kvinder, og som fremmer attituder og tillader handlinger, hvor der indgår opførsel og sprog, som er kvindefjendtligt.”

Janice Sans siger desuden, at Facebooks reaktion skuffer hende i og med, at firmaet til dels undskylder sig med at det skulle være svært for deres moderatorer at følge med i alt indholdet på siden og foretage klar skelning af, hvad der er hadefuld tale, og hvad der “bare” er anstødeligt.

At det er en prioriteringssag lyser langt væk i skrigende neon. Man ser nu som før at der er masser af tid og ressourcer hos Facebook til at fjerne indhold, som firmaet føler kræver mere høj-akut prioritering, og hvor moderatorerne helt på egen hånd er i stand til at gribe ind uden tøven. Som da en dansker, der er en bekendt til en af mine naboer, forleden fik fjernet dette billede fra Facebook:

blog fbrape update ditte

Eller som den amerikanske feminist Kaitlyn Newton, der startede en underskriftsindsamling mod pædofili, og som derfor blev blokeret fra at poste på sin væg i 15 dage. Begrundelsen var, at Facebook havde bemærket at hun havde postet “spam og irrelevant indhold” på sin væg – altså underskriftsindsamlingen.

blog fbrape update ban

En anden feminist, Melissa Flaherty, fortæller på Kaitlyn Newtons side, at hun har oplevet tilsvarende at blive sat i skammekrogen af Facebook tre gange. Hver gang fordi hun havde postet noget om kvinders rettigheder – i et enkelt tilfælde var dette så stødende for Facebook, at de blokerede hende fra at poste i 60 dage.

Det er ikke kun feministiske issues, som falder udenfor Facebooks normer for god tone. I slutningen af maj straffede tjenesten Andrea Lalama, mor til to autistiske børn, fordi hun havde postet et billede af sine børn til demonstration mod USAs største producent af genmanipulerede fødevarer, Monsanto. Andrea Lalama er stifter af Reversing Autism Foundation, der kæmper imod genmanipuleret mad, som organisationen mener kan medvirke til autisme. Det var netop budskabet på de bannere, som hendes børn holdt på billedet. Facebook reagerede prompte med at fjerne billedet med den begrundelse, at det var krænkende, og give Lalama karantæne fra Facebook.

Amanda Todd-hadesider er tilladt

blog fb policy a todd

Dobbeltmoralen i Facebooks censurpolitik er også et problem for pårørende og støtter for familien Todd, som sidste efterår mistede deres 15-årige datter efter intensiv Facebook-mobning. Amanda Todd begik selvmord på grund af hetzen mod hende, som startede, fordi hun havde vist sine bryster via webcam nogle år tidligere.  I dag findes der stadig en række meget grove sider på Facebook, som gør grin med Amanda Todd og det, at hun begik selvmord, fortæller Sandy Garossino, som er medstifter af organisationen Red Hood Project, der arbejder for børn og unges sikkerhed på sociale medier. Garossino siger om Facebooks nye politik:  – Frem for at gøre det hårde arbejde med at kontrollere deres site, beskytter de bare annoncørerne. Amanda Todds mor, Cariol Todd, mener heller ikke, at den nye politik gør nogen fyldest.
- Det er tid til at etablere en nul-tolerancepolitik overfor billeder, der forherliger voldtægt, seksuel udnyttelse, lemlæstelse og udnyttelse af handicappede, siger Carol Todd.

Imens betaler de artige brugere

En af de mange sider, som stadig nyder Facebooks fulde tolerance, er denne. Flere har klaget over den – jeg har selv gjort det den 12. juni i år, men har stadig ikke engang modtaget noget svar fra Facebook. Dens indhold er åbenbart svært at definere: Er glæde ved voldtægt og opsprætning af kvinder egentlig hadefuldt – eller er det kun stødende?

Mens moderatorerne utvivlsomt arbejder på højtryk for at nå frem til en afgørelse, trives siden videre i ro og mag og uden at Facebook skal høre et kvæk fra annoncørerne. Der har nemlig ikke været nogen annoncer på siden i mange måneder. Faktisk er der rigtig mange sider, som allerede i lang tid har været fri for annoncer = problemfri for Facebook. Som altså..suk.. ikke føler nag, ubehag eller utilbøjelighed ved misogyni i enhver tænkelig form..men som udelukkende forholder sig til, om firmaerne spytter penge i kasse 1. Og det gør de jo, hvis alt snavset bliver fejet ind under gulvtæppet. Spørgsmålet er så: Når Facebook nu har erkendt, at de ikke kan tjene penge på det kvindefjendske indhold - hvorfor er det så, at det skal være der? At det er velkomment og uanfægteligt? Hvorfor er det så vigtigt for Facebook at give plads til det?
Mens vi andre betaler gildet med vores stuerene indhold, fordi vi er pæne nok til, at annoncørerne gerne vil forbinde deres brands med os.

Problematikken har hidtil ikke vakt danske politikeres interesse. Fokus ligger af en eller anden grund kun på de ting, som Facebook IKKE tillader, og det vigtigste i den danske opinion har hidtil været Peter Øvigs berømte badebilleder. De kan få folk og folketingsmedlemmer op i det røde felt. Var det snart på tide at politikerne retter søgelyset mod alt det, der accepteres og promoveres på det gigantiske netværk? Hvis Jensen & co. mener alvorligt, at de vil i dialog med Facebook om firmaets censurpraksis, er det så virkelig to sæt hippiebryster på en strand, der er det helt centrale issue?