Den dejlige, maskuline folkeskole

Nu skal vi igen læse om den “femininiserede” folkeskole – det er i dagens Politiken, den bliver omtalt endnu en gang som en fastslået indiskutabel ting, der jo helt bestemt findes. Både interviewpersonen og journalisten omtaler begrebet uden spørgsmålstegn.

Denne onde, femininiserede folkeskole, der vanrøgter drengene så forskrækkeligt, som det hævdes jævnligt, på en måde man nok ville kalde skinger, hvis det havde handlet om noget med at piger eller kvinder blev dårligt behandlet. Men uha – konceptet med den enormt kvindelige folkeskole, der er blevet totalt gennemsyret af drengeundertrykkende feminine værdier, bliver aldrig kaldt skingert – det bliver tværtimod bare slugt som en kalv der nedsvælges i en resolut mundfuld af en sulten python.

Det er synd for drengene – for folkeskolen er feminiseret – og det er den ifølge denne artikels forfatter, i og med at: ” Skolens hverdag indrettes efter de kvindelige læreres normalitetsbegreb og grænser og pigernes tilgang til verden.” Noget der ifølge denne artikels forfatter er sket siden midten af 80’erne. .. Det vil sige noget med, at drengene skal sidde stille og have grænser. De må ikke drøne rundt og være udadreagerende i timerne. Men det måtte de altså før? I spanskrørets tid? I dagene da de færreste piger kom i gymnasiet? Aha. Lektor Blomme var en superfeminin type med en rigtig pigetilgang til verden, jvf  den særlige pædagogik han praktiserede overfor drengene?

blog skole lektor B

Hvilket jo også må gælde de utallige andre lærere, som er beskrevet i erindringslitteratur fra høj og lav (mand) gennem de sidste 200 år. Alle dem, der opretholdt en benhård disciplin ift alt det der kvindelige ”sidde stille”-crap.

Men altså, alt dette må så høre til undtagelserne. For hvis femininisering af folkeskolen først slog igennem i 80’erne, har den åbenbart indtil da været styret af det maskuline. Og det er åbenbart det modsatte af at sidde stille og koncentrere sig, som jo er den feminiserede folkeskoles særlige, drengeundertrykkende dyd.

blog skole straf

Så i virkeligheden har folkeskolen frem til 80’erne været præget af kaos i klasseværelserne, råbende, syngende, dansende, boldspillende elever, som havde lærernes anerkendelse til det hele.

Jeg ser for mig landsbylæreren i starten af 1900-tallet, udstyret med en bongotromme , som eleverne kan improvisere sang og dans til. Det gør nogle af dem, idet de hopper op og ned og råber ”FISSE” af deres lungers fulde kraft i takt til musikken. Tre af drengene er i gang med en solid slåskamp midt på gulvet, fire af pultene er væltet, og oppe på kateteret står fire elever og hepper på slagsbrødrene.  To andre har ved hjælp af en lup og et iturevet verdenskort som optænding sat ild til skelettet nede i hjørnet, mens fire skyder til måls efter klassens tykke dreng med deres slangebøsser. En er hoppet ud af vinduet, og nogle andre står og råber ud efter ham. Den kreative gruppe er ved at fylde tavlen med mere eller mindre naturtro gengivelser af tissemænd. En enkelt læsehest har frivilligt ønsket at terpe dagens gloser, og er derfor flankeret af en tålmodig hjælpelærer, som dunker ham opmuntrende i ryggen og belønner ham med en af konens hjemmebagte pebernødder, hver gang han giver et rigtigt svar.

Senere opfandt en særlig maskulin lærer den hoppebold, som man kan sidde og hoppe rundt på, og da eleverne foretrak at være i bevægelse hele tiden, så afskaffede man fluks alle borde og stole. De blev faktisk først genindført med feminiseringen i 80’erne, og det var altså først her, den sorte skole opstod. Alt andet er feministisk spin. Folkeskolen var nemlig i virkeligheden meget sjovere, dengang det kun var mænd, der bestemte, hvordan det gik til.

 

5 thoughts on “Den dejlige, maskuline folkeskole

  1. Det virker på mig som om, det er ordvalget der provokerer dig. Grunden til at man har omtalt folkeskolen som værende feminiseret er, at det i højere grad er pigerne, der kan følge den akademiserede røv-til-sæde undervisning, som er blevet (og stadig bliver) praktiseret på mange skoler. Det rette ordvalg burde nok være “den akademiserede folkeskole”. Realiteten er, at størstedelen af de elever der tabes i uddannelsessystemet er drenge. Den akademiserede tilgang til undervisning skyldes bla. mange læreres (m. som k.) manglende viden om perceptionsformer, undervisningsdifferentiering og at denne type undervisning kræver mindre forberedelse. I den sorte skole styrede man klassen med frygt, som nok nærmere er upædagogisk end maskulint. At kræve sin autoritet militant mener jeg ikke er forbeholdt mænd. Samtidig er det rigtigt, at det i sin tid primært var drenge der kom videre i uddannelsessystemet. Det skyldes ikke faglighed men verdens indretning på det pågældende tidspunkt. Heldigvis er vi på dét område kommet videre. Men nu har vi andre problemer. Problemer med drengene. Problemer som vel er vigtige at adressere. For det handler jo om børn og vores fælles samfunds fremtid. Jeg synes, det er vigtigt, at der er personer som du, der taler kvindernes sag når der er tale om forskelsbehandling, mishandling, diskriminering m.m. Jeg bliver dog bare så skuffet, når feminisme ender med at lugte lige så dårligt som mandschauvinisme. Som busreklamerne for nye bryster som jeg synes er vanvittigt uetiske – men tilsvarende uetisk synes jeg det er at lave et modspil med ny pik. Kunne man mon ikke finde et mere finurligt modspil? Et der viste vejen – et der hævede sig over nonsens, i stedet for at være tilsvarende forkert. Historien viser tydeligt, at vi ikke kommer nogen vegne med gengæld. “Så kan de lære det!” – det gør de bare sjældent. Men hey, længe leve ytringsfriheden og husk det gode humør (det sidste absolut også mindet på mig selv).

    • Kasper: Jeg opererer ret meget med ironiske tilgange til ting. Det gjaldt også, da vi lavede “Ny Pik”-kampagnen. Ved at sætte ting på spidsen og vende dem på hovedet, kan absurditeterne lettere springe i øjnene og skabe debat – viser erfaringer, ikke mindst mine!

    • Kasper, din teori ang drenge og akademiseringen af skolen har bare ét problem; når man undersøger forskellen mellem drenge og piger, så viser det sig, at der er større forskelle internt i kønsgrupperne end mellem dem. Og hvis man ved bare lidt om psykologi og læringsprocesser, så ved man, at drenge ikke har sværere ved at sidde stille end pigerne. Men vi har en for forventning om, at drengene er mere urolige end pigerne. Den forventning i sig selv, skaber netop urolige drenge. Samtidig har mange købt den løsning, der hedder, at drenge skal aktiveres hele tiden og skal lege læringen ind. Jeg har set flere steder, at man deler drengene og pigerne. Pigerne skal undervises på traditionel vis, og drengene skal undervises gennem leg og bevægelse. Og det forstærker drengenes urolige adfærd.
      I øvrigt syntes jeg, at det er ret groft at sige, at lærere ikke ved noget om didaktik, perception osv. Hvor hr du fået den ide fra?

  2. Folkeskolen var ikke pr. diffinition ‘maskulin’ som eneste mulighed i modsætning til nu at være ‘feminin’ – det er lidt Erasmus Montanus.
    Skolen var dengang bare upædagogisk.
    Venlig hilsen
    Mette

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>