Smørhulsdanmark

Danmark smørhul

Jeg forstår det ikke.

Det er for dårligt, når stenrige danske erhvervfolk flygter til udlandet, efter at de har opbygget deres guldgruber med den danske stat som sponsor. Når de så skal til at betale klækkeligt tilbage via skattebilletten, er de off i privat jet.  Det er rundt regnet hvad Per Stig Møller mener i denne Berlingske revselse, hvor han bl.a. siger:  ”Det, synes jeg ikke, er anstændigt. For de har fået det hele gratis. Børnehave, foreningsliv, skolegang og universitetsstudie.«

Og det er jo ganske vist. Oveni har de så også fået de mest gunstige vilkår for virksomheder i hele den vide verden kun overgået af New Zealand – ifølge Forbes’ ganske pålidelige liste.  

Og hvor er det skønt at vi kan være smørhul – for nogen. Det viser at vi har overskud.  Nå nej, for resten, der er noget med at vi mangler nogle arbejdspladser – og at ledige og studerende er utilfredse med at de for nylig blev idømt at finanansiere skattelettelser til erhvervslivet (som endda selv siger at de skattelettelser såmænd ikke gør større forskel.)

Her kommer det, jeg ikke forstår: Hvorfor skal erhvervslivet ikke give lidt igen? Vi kan ikke stå i lufthavnen og stoppe milliardærdirektører med tropehjelm og stor cigar på vej til Cayman Islands, men vi kunne da godt kræve som et symbolsk minimum at skattelettelser skal gengældes med nye jobs, i stedet for at vi hver måned læser om 100 eller 1000-vis af danske arbejdspladser der forsvinder/flyttes ud af landet. Selv Dansk Industri har for nylig indrømmet det åbenlyse, at ja, langt de fleste virksomheder satser på udlandet frem for Danmark, når det gælder arbejdskraft. De gider hverken at opretholde eller skabe nogen jobs i Danmark. Det er jo ellers forventningerne om dette, der motiverer til skattelettelserne. Men der er ikke knyttet betingelser til de nye offentlige tilskud til danske virksomheder. Hvorfor hedder det ikke: Jeres arbejdspladser må ikke nedlægges/skal oprettes/genoprettes – antallet afhænger af hvor mange procent i skattelettelse, I man ønsker at gøre brug af?

 Noget for noget er ellers ikke et redskab, man normalt har berøringsangst overfor i arbejdsmarkedspolitikken.