Tillykke til en anonym og emsig medborger!

Blog Bella Sky

Hej, anonyme sønderjyde. Hvor må det være en stor dag i et lille liv i dag. Landsretten holdt med dig i at der ikke må være en kvindeetage på Bella Sky. Du har vundet slaget om 20 værelser, der skulle give kvinder tryghed i forhold til at undgå sexchikane. Det ville være en uudholdelig sten i dine ligtornskasser, hvis der var et helle på 20 ud af 812 værelser på hotellet. Men nu slipper du for den, for hoteldirektøren orker ikke at gå videre med sagen, og i morgen åbner Bella Sky den 17. etage – kvindeetagen – for mænd.

Du har aldrig selv været på hotellet, ved jeg. Men da du hørte, at der var indrettet en kvindefløj, blev du grebet af nagende nid, der plagede dig i en grad, så du var nødt til at klage. Du satte dig indædt for at ødelægge en venlig serviceforanstaltning, der skulle gøre opholdet i København tryggere og bedre for dem, der måtte ønske det – og som for nogle var den eneste mulighed for overhovedet at kunne rejse til Danmark.

Men du besværede dig aldrig med at vove dig helt over til København for at se, hvad det var, du var besat af at eliminere. Du havde måske heller ikke lyst til med egne øjne at se det groteske forhold mellem de 20 værelser for kvinder og så de 812 værelser, som er for alle køn. Måske ville det så stå tydeligt for dig, hvad det egentlig var, du var i krig mod.

Dit liv må være bemærkelsesværdigt sølle, siden du har behov for at sidde ovre i Sønderjylland og blive rasende over et tiltag i hovedstaden, som aldrig vil kunne genere noget menneske. Medmindre du mener, at der sandsynligvis vil være overbelægning på hotellet så ofte, at det tit er et problem for tilrejsende jyske mænd, at der ikke er 812 værelser til rådighed for dem fremfor 792, og at staklerne derfor må sove ude i regnen.

Men selvfølgelig – det er jo udelukkende en principsag for dig. Der må ikke være forskelsbehandling – af mænd. Det har formentlig aldrig irriteret dig, at der i utallige årtier har fandtes frimurer- og andre loger, hvor kvinder uden logiske begrundelser ikke har adgang – trods det, at mændene så vidt vides ikke er nøgne i disse forsamlinger.

Derimod gnavede det hårdt i din sjæl, da du hørte om det københavnske hotel. Hvad tænkte du? ”Så skal de kællinger kraftedme have særbehandling igen.” Noget i den stil? Men hvorfor? Hvad er det der irriterer dig så voldsomt ved det?

Det har tydeligvis også irriteret Ligebehandlingsnævnet, som valgte at tolke loven, som de gjorde, og give dig medhold. Og altså flertallet i Østre Landsret i dag. Der jo ellers, som direktøren for Institut for Menneskerettigheder påpegede i Radioavisen i dag, kunne have fulgt mindretallets anbefaling i forhold til at tolke loven: At noget kan være af så lille betydning at det ikke falder inden for lovens rammer. Institut for Menneskerettigheder er enige med landsrettens mindretal. De synes, sagens udfald er ærgerligt på flere planer, og som de siger:”Vi har erfaring for, at der er udenlandske kvinder (…) der har behov for at finde hoteller, hvor der er kvindeetager. De får ikke lov til at rejse til konferencer, hvis disse hoteller ikke findes. Man skulle have givet plads til det her.”

Og det kunne være oplysende at vide, præcis hvad der fører til rettens flertals tolkning, som altså er udført i samklang med din gnavende surhed over de 20 værelser ud af 812 på et hotel, hvor du aldrig har sat dine ben. 20 værelser, hvis eksistens åbenbart føltes for dig, som om nogen havde taget din slikkepind ud af hånden på dig, fordi de var øremærket til at være et lille privilegium for kvinder i en verden og en hotelbranche, hvor alle ved, at der er massivt overtal af rejsende mandlige forretningsfolk, konferencedeltager, repræsentanter for og af dette og hint, der bevæger sig rundt hver dag – og som derfor dominerer, fylder og har plads overalt på verdens hoteller. Men nu skulle der altså være en mikroskopisk oase, som godt nok aldrig ville kunne støde på dine fysiske – formentlig mange – ligtorne eller tisse på din analoge sukkermad – men som har pint dig så græsseligt, at du måtte sætte hele dette maskineri i gang og jagte et hotel rundt i manegen for et udmærket initiativ, der kunne være til gavn og glæde for nogle kvinder uden nogensinde at gøre livet besværligt for en eneste mand – eller kvinde.

Men – det var en torn i øjet på dig, og hvor må dit hjerte frydes over, at du har fået manifesteret…hvad?? Hvorfor vil du ikke komme ud af busken og fortælle, hvad det helt nøjagtigt er, der har generet dig så fantastisk? Det gør man normalt, hvis man har et principielt anliggende, man er for eller imod. Medmindre man skammer sig over det, naturligvis. Har du måske selv en fornemmelse af, at dit had mod den 17.etage på det fjerne københavnske hotel udspringer af nogle mindre præsentable følelser? Er det noget misundelse, over at der er kvinder der har råd til at tage på hotel, hvor du måske ikke selv har råd til at bo overhovedet? Eller plejer du at tage på hotel i så stor udstrækning, at du føler, det er dit – eller mænds – territorium, som ingen har ret til at anfægte om end nok så ubetydelig lidt? Er det almindelig forsmåethed – lidt i familie med det, politiet kalder  ”ulykkelig kærlighed” når fx en mand stikker sin ekskæreste ihjel? Har du mange dårlige oplevelser med kvinder, eller måske bare nok til, at du føler dig i din gode, nidkære ret til at hævne dig på et helt køn, principielt, og bare fordi du kan? Jeg gætter bare, for jeg forstår ganske enkelt ikke dit motiv.

Men du må selvsagt føle en enkelt sejr i dit liv, nu da de høje folk i landsretten – i hvert fald de fleste af dem – har slået knuder på sig selv for at manifestere, at vi her i landet mener, at der ikke må eksistere privilegier for kvinder, hvis det på nogen måde kan forhindres. At Ligebehandlingsnævnet efter denne sag har fået stemplet ”Magnet for tossesager,” og at Venstre udtaler, at dommen skriger til himlen, kan du sikkert lade gå hen over dit oprejste hoved. Ligestillingsministeren har godt nok været ude og sige, at han synes der bør være en bagatelgrænse for, hvad nævnet behandler. Men han vil skam stadig lade det være op til dem selv at vurdere hvor grænsen går – så du kan være heldig, at der kommer flere tiltag, hvor du kan udfolde din emsige nidkærhed.

Og føle den samme sejrsglæde over de store ting, du udretter, som du utvivlsomt føler i dag. Igen: Tillykke!

blog bella sky flag

 

Den dejlige, maskuline folkeskole

Nu skal vi igen læse om den “femininiserede” folkeskole – det er i dagens Politiken, den bliver omtalt endnu en gang som en fastslået indiskutabel ting, der jo helt bestemt findes. Både interviewpersonen og journalisten omtaler begrebet uden spørgsmålstegn.

Denne onde, femininiserede folkeskole, der vanrøgter drengene så forskrækkeligt, som det hævdes jævnligt, på en måde man nok ville kalde skinger, hvis det havde handlet om noget med at piger eller kvinder blev dårligt behandlet. Men uha – konceptet med den enormt kvindelige folkeskole, der er blevet totalt gennemsyret af drengeundertrykkende feminine værdier, bliver aldrig kaldt skingert – det bliver tværtimod bare slugt som en kalv der nedsvælges i en resolut mundfuld af en sulten python.

Det er synd for drengene – for folkeskolen er feminiseret – og det er den ifølge denne artikels forfatter, i og med at: ” Skolens hverdag indrettes efter de kvindelige læreres normalitetsbegreb og grænser og pigernes tilgang til verden.” Noget der ifølge denne artikels forfatter er sket siden midten af 80’erne. .. Det vil sige noget med, at drengene skal sidde stille og have grænser. De må ikke drøne rundt og være udadreagerende i timerne. Men det måtte de altså før? I spanskrørets tid? I dagene da de færreste piger kom i gymnasiet? Aha. Lektor Blomme var en superfeminin type med en rigtig pigetilgang til verden, jvf  den særlige pædagogik han praktiserede overfor drengene?

blog skole lektor B

Hvilket jo også må gælde de utallige andre lærere, som er beskrevet i erindringslitteratur fra høj og lav (mand) gennem de sidste 200 år. Alle dem, der opretholdt en benhård disciplin ift alt det der kvindelige ”sidde stille”-crap.

Men altså, alt dette må så høre til undtagelserne. For hvis femininisering af folkeskolen først slog igennem i 80’erne, har den åbenbart indtil da været styret af det maskuline. Og det er åbenbart det modsatte af at sidde stille og koncentrere sig, som jo er den feminiserede folkeskoles særlige, drengeundertrykkende dyd.

blog skole straf

Så i virkeligheden har folkeskolen frem til 80’erne været præget af kaos i klasseværelserne, råbende, syngende, dansende, boldspillende elever, som havde lærernes anerkendelse til det hele.

Jeg ser for mig landsbylæreren i starten af 1900-tallet, udstyret med en bongotromme , som eleverne kan improvisere sang og dans til. Det gør nogle af dem, idet de hopper op og ned og råber ”FISSE” af deres lungers fulde kraft i takt til musikken. Tre af drengene er i gang med en solid slåskamp midt på gulvet, fire af pultene er væltet, og oppe på kateteret står fire elever og hepper på slagsbrødrene.  To andre har ved hjælp af en lup og et iturevet verdenskort som optænding sat ild til skelettet nede i hjørnet, mens fire skyder til måls efter klassens tykke dreng med deres slangebøsser. En er hoppet ud af vinduet, og nogle andre står og råber ud efter ham. Den kreative gruppe er ved at fylde tavlen med mere eller mindre naturtro gengivelser af tissemænd. En enkelt læsehest har frivilligt ønsket at terpe dagens gloser, og er derfor flankeret af en tålmodig hjælpelærer, som dunker ham opmuntrende i ryggen og belønner ham med en af konens hjemmebagte pebernødder, hver gang han giver et rigtigt svar.

Senere opfandt en særlig maskulin lærer den hoppebold, som man kan sidde og hoppe rundt på, og da eleverne foretrak at være i bevægelse hele tiden, så afskaffede man fluks alle borde og stole. De blev faktisk først genindført med feminiseringen i 80’erne, og det var altså først her, den sorte skole opstod. Alt andet er feministisk spin. Folkeskolen var nemlig i virkeligheden meget sjovere, dengang det kun var mænd, der bestemte, hvordan det gik til.