Har du ret til at være feminist?

Tjekliste for kvindelige feminister:

1. Husker du, hver gang du bringer fokus på kvinder, at sige at du helt bestemt ikke er mandehader?

2. Er du indforstået med at enhver, der er uenig med dig om feministiske issues, har ret til en åbenhjertig regnskabsaflæggelse fra dig om dit sexliv, da dette vægter afgørende ift. om du overhovedet må sige noget feministisk?

3. Husker du, hver gang du nævner kvinders kønsspecifikke problemer og udfordringer, at nævne mindst lige så mange problemer for mænd?

4. Er du klar på at smide alle kvinde-issues i dit eget land – fx om ligeløn, hverdagssexisme eller kønsskævhed i medieoptrædener – direkte over bord og sige undskyld for at bruge din tid på dem, i det sekund nogen påpeger, at kvinder i andre lande har det værre?

5. Er du på samme måde klar til at smide alle disse issues ud af din hjerne og skifte retning, i det sekund nogen ytrer, at de mener, mænd har det meget værre, og at det bør feminister hellere beskæftige sig med, hvis de ønsker ligestilling?

6. Er du med på at svare høfligt og pædagogisk, gerne moderligt og evt. humoristisk på den hyggelige måde, uanset hvilken tone dine mod-argumentatorer bruger, og uanset om de bliver personlige, sexistiske og truende over for dig?

7. Er du rimeligt ung, smuk og slank, og i modsat fald parat til at mobilisere buddhistisk smil og rummelig tavshed, hvis du bliver angrebet for at dine feministiske tanker blot er en udtryk for din bitterhed over din fremskredne alder, din estimerede mangel på seksuel tiltrækningsværdi for mænd og evt. din vægt?

8. Er du klar til at bruge hele døgn på at debattere tålmodigt online  med enhver, der har valgt at afsætte et sådant tidsrum til at anfægte din præmis, din tone, din holdning, dine fakta og din prioritering af hvilke emner, du interesserer dig for?

9. Er du stand-by til eksempelvis at prioritere en liste over fremtrædende kvindelige kommunikatører anderledes, hvis eksempelvis en mandlig kommunikatør hævder, at du i egenskab af feminist er ekskluderende via din liste?

10. Er du indstillet på, at trods det, at al din feministiske aktivitet foregår i din fritid og/eller som ulønnet arbejde, så forventes det, at du lever op til de feministiske værdier og krav, som du tillægges ad hoc, heriblandt alle ovennævnte?

Mit eget svar på alle spørgsmål er nej. Så nu er jeg meget i tvivl, om jeg nogensinde kan blive feminist?

Listen er baseret på egne og utallige andres erfaringer gennem de seneste knap ti år, såvel i Danmark som Storbritannien og USA, primært via research og deltagelse på en lang række sociale medier, blogs, etablerede trykte og elektroniske mediers hjemmesider med debatter i kommentarspor samt diverse TV-debatter, interviews og optrædender. Den synes ikke at være gældende for mandlige feminister, men jeg har tillid til, at en række krav er under udarbejdelse.

blog feminist mansplaining

Slået hjem af penis

blog kampdag hjerte

Jeg giver mig: Der ER kun brug for mandekampdage. Fordi penis. Jeg føler mig sgu som Winston i den lykkelige slutning i 1984: Jeg elsker Store Broder. Jeg er taknemmelig og kærlig, opfyldt af tillid og endelig renset for mine unormale, usunde vrangforestillinger. De er ætset og banket, talt og hamret og brændt ud af mig, i sandhedens navn.

blog kampdag store broder

Det med at kvinder tjener mindre, ejer mindre, arbejder mest i hjemmet – jeg dropper tanken om det. Det med, at der stadig kun er godt 20% kvindelige eksperter på TV – ifølge en ny EU-rapport – og at det er samme tal som for 38 år siden, selvom der er kommet flere kvindelige eksperter siden. It don’t matter.

Og så en af ugens store nyheder, der oven i købet kom tre dage før kvindekampdagen: Det med at 52 % af danske kvinder udsættes for sexchikane og kønsrelateret vold ifølge en anden ny EU-rapport. At danske kvinder er de mest kønsvold- og sexchikaneplagede i hele EU. Ja, den var der ikke så mange der forholdt sig til – udover at man fandt en ekspert, der kunne sige, at rapporten sikkert ikke var til at regne med.

Nyheden havnede da også kun på Politikens side 2 da den kom, mens lederpladsen den dag var forbeholdt noget om at danske par vist ikke har sex tit nok. Og i det følgende døgn brugte de store nyhedsmedier en og samme ekspert til at dække nyheden om EU-rapporten, fordi vedkommende sad med sandheden: En personlig fornemmelse af, at danske kvinder nok har overdrevet helt vildt i undersøgelsen – at de nok er mere sippede i forhold til sexchikane i forhold til for eksempel østeuropæiske kvinder. Selvom rapporten spurgte konkret til, om man f.eks. havde fået en lussing, og så kunne man svare ja eller nej. Men østeuropæiske kvinder ville åbenbart oftere svare nej til sådan et spørgsmål, fordi de ikke tager så meget på vej og også synes en lussing indgår i en hyggelig flirt  - det konkluderede jeg på eksperten og alle overskrifterne, og da de alle var enige om at kalde rapporten grotesk osv – så må det jo næsten være mig, der har været unormal?

Det hele faldt endeligt på plads for mig i går, på kvindernes internationale kampdag. Alle medier var for det første enige om, at vi ikke skulle tage det med “kvinde”kampdag bogstaveligt. Vi skulle meget hellere tale om, at det største ligestillingsproblem i Danmark handler om mænds fædrerettigheder.  Altså det skulle vi hellere tale om netop på kvindekampdagen, og det skulle på forsiderne og i DRs radioaviser osv. Og da jeg så så Politikens tegning i går, med titlen “kampdagen” – ja, så blev den sidste rest af mit tidligere mindset ligesom skrabet ud af mit kraniums inderside, ligesom Winston i 1984 oplever det efter en række måneders ophold i Ministeriet for Kærlighed.

blog kampdag miniluv

På tegningen ses en stor, grov og rasende kvinde i et supermarked, hvor en lille, undselig og uskyldig mandsling ved et uheld er kommet til at støde ind i hende med sin indkøbsvogn – hvor han har bleer, for det er jo mest mænd der køber bleer, og det er faktisk ret synd og et tegn på, at kvinder koster rundt med dem. Men det bedste er, at kvinden råber til ham: “AV FOR SATAN! DIT VOLDELIGE SVIN, JEG SKAL KOMME EFTERDIG – SKA` JEG! I EN EU-RAPPORT!”

blog kampdag igen

- Og da indså jeg, at kvinder jo altid er mænd fysisk overlegne og derfor ikke kan udsættes for vold fra mænd – og at de er ekstremt konfliktsøgende, nærtagende, grove og aggressive – og at hele EU-rapporten følgelig er noget totalt pis. Nej, hvor var det sjovt at indse det på den måde!

Det havde også hjulpet på min opdragelse, at jeg dagen før havde hørt radio 24syv om hverdagssexisme. Her var der en ung pige i studiet, der fortalte forsigtigt om hvordan hun havde følt det ubehageligt, da hun en nat på gaden blev opfordret af to mænd til at komme med hjem og lave en trekant. Værten fremførte muntert, at han skam ville have syntes det var smigrende, hvis han havde mødt to piger, der havde foreslået ham det samme. Han kom godt nok i tanker om en gang på en bøssebar, hvor han var blevet raget på konstant i de fem minutter, han kunne holde ud at være der, og at det havde været meget ubehageligt. Men det så han bort fra, og da en lytter kom igennem og forklarede ham, hvad hverdagssexisme og sexchikane er, og hvor dårligt det føles at blive udsat for det, grinede han så højt og vedholdende, at han overdøvede det meste af det hun sagde. Det gjorde han ikke, da den næste lytter kom igennem – ligesom han heller ikke stillede modspørgsmål, for det var åbenbart en kærkommen fornuftens stemme, som han naturligvis gav frirum til at sætte tingene på plads: Denne lytter påpegede, at kvinder selv er ude om det, når de går på gaden om aftenen, og at mænds hjerner desuden fungerer helt anderledes end kvinders – mænd kan ikke styre sig, og de ved ikke rigtigt hvad de gør, hvis de har fået lidt at drikke..

Så alt i alt er det med kvindernes kampdag åbenbart noget pjat. Man kan selvfølgelig hævde, at det at insistere på at tale om mænds problemer på en kvindekampdag, og sige, at mændenes problemer er større end kvindernes, kan svare til at man bruger en konferencedag om racisme på at tale om den hvide races ubehagelige skyldfølelser.

Men – helt ærligt. Det kan godt være, at danske kvinder får nogen på låget og ikke har det helt optimalt. Men mål det lige op imod hvordan mænd egentlig har det. Når vi nu lægger sammen, hvad vi har lært i medierne: At mænds hjerner fungerer anderledes end kvinders, de kan ikke navigere socialt og afgøre, om de opfører sig grænseoverskridende, de har meget større behov for anerkendelse og hjælp, de kan ikke sidde stille i skolen, deres seksuelle behov skal opfyldes omgående, de er små og undseelige og konstant bange for kvinder, de bliver forkastet som kæreste- og far-materiale af de fleste kvinder(skriver Politiken i deres serie om “Kræsne Kvinder” der belyser hvorfor der er så mange enlige mødre). Jeg har hidtil aldrig selv kunnet se det, for jeg har ved et eller andet sammentræf mødt flest mænd, der ikke levede op til denne mediefremstilling – og forholdsvis få, hvor man kunne sætte kryds ved flertallet af punkter. Men heldigvis kan både privatejede medier og dem med public service-kroner i ryggen oplyse mig. Og jeg kan omsider se, at vi overhovedet ikke bør TÆNKE, at kvinder har problemer. Glem det og vær glad. Penis er trumf.