Facebook – stadig med plads til voldtægt

Facebook er kommet med deres nye politik mod voldeligt indhold..Den, de havde lovet at lave for at komme voldtægtssider til livs. Facebook erklærer, at de netop i disse uger er i gang med at implementere nye procedurer for moderatorer med det formål at forhindre, at der kommer annoncer på sider, hvor der er “voldeligt, explicit eller seksuelt indhold.” Facebooks udmelding rummer ingen afstandtagen til den udbredte forherligelse af voldtægt og kvindevold, som det hele egentlig handlede om. Firmaet sigter udelukkende efter at gøre annoncørerne trygge og udtrykker sig i overordnede vendinger. Det møder hård kritik fra flere sider.

Kampagnen mod voldtægtssiderne

Facebooks tiltag kommer efter massivt pres fra annoncører, der vågnede op til dåd under kampagnen #FBrape i slutningen af maj. Her gjorde aktivister i stort antal firmaer opmærksom på, at deres annoncer var placeret på Facebook-sider, hvor voldtægt og mord på kvinder blev forherliget – sider og indhold, der optræder i overvældende mængder, og som aktivister har kæmpet en hård kamp imod gennem lang tid.

blog rape tape her

Facebooks respons har været træg og i mange tilfælde har siderne og indholdet fået lov at blive, trods det at indholdet strider mod Facebooks egne retningslinjer, der ikke tillader “hadefuld tale” eller opfordringer til vold, der er relateret til folks køn, race, religion m.m.

Men efter en uges FBrape-kampagne med massiv international mediedækning – undtagen i Danmark – bøjede Facebook den ellers så strunke nakke og erklærede, at de havde nogle problemer på dette område, og at de burde blive bedre til at håndtere problemerne, og at de nu ville gå i samarbejde med nogle af kvindeorganiastionerne om at forbedre uddannelsen af moderatorer. Udmeldingen var ydmyg, lang og tilsyneladende blød som smør i forhold til at gå i dialog…Man fik det bestemte indtryk, at de ville gøre noget ved selve problemets kerne: Facebook som yngleplads for misogyni. Og at de var taknemmelige for at man havde gjort dem opmærksomme på det.

Tryghed for annoncører

“Vi vil nu søge at forhindre annoncer i at blive vist på sider eller i grupper, der indeholder voldeligt, explicit eller seksuelt indhold (indhold der ikke er i strid med vores retyningslinjer),” skriver firmaet nu på deres egen Newsroom-side. “Forud for denne forandring kunne en side, som solgte adult products få vist annoncer i højre side, men nu vil der ikke være annoncer i forbindelse med denne type indhold.”

(Man bemærker, at Facebook ikke nævner de hundrede- eller tusindvis af voldtægtssider/jokes/memes/billeder, som var den udløsende faktor for FBrape-kampagnen og annoncørernes utilfredshed.)

Facebook skriver videre, at de nu er i gang med at udfærdige en stærkt udvidet liste over sider og grupper, hvor annoncer bliver blokeret fra.

“Vi ved, at firmaerne arbejder hårdt for at markedsføre deres brands, og vi tager deres mål alvorligt,” siger Facebook. “Vi har allerede en stram politik for gennemsyn og fjernelse af indhold, der er imod vores retningslinjer, men vi indser, at vi er nødt til at gøre endnu mere for at forebygge situationer, hvor annoncer bliver vist ved siden af kontroversielle sider og grupper.”

“Facebook misser pointen” 

En af initiativtagerne til #FBrape-kampagnen, Women, Action & the Media (WAM) er ikke det mindste imponerede af Facebooks udmelding.

“Denne nye politik vil beskytte annoncørerne, men den gør intet for brugerne.” skriver WAM på deres hjemmeside. “Den misser totalt hele pointen i #FBrape-kampagnen, og gør det vanskeligere for brugerne at holde Facebook op på deres ord i fremtiden. Vi tager kraftigt afstand fra den.”

WAM er dog fortrøstningsfulde, selv om Facebook i sin nye udmelding allerede er langt fra de løfter, de kom med i den brødebetyngede erklæring, der skulle få #FBrape-aktivisternme til at holde inde med deres ubehagelige kampagne. WAM skriver videre: ”Men det skal ikke stoppe os. Indtil Facebook foretager afgørende forandringer i den måde, de beslutter, hvad der er i strid med deres anti-hate speech-retningslinjer, så vil vi fortsætte med at holde dem op på de løfter, de har givet. der er lang vej endnu, men der er dog lidt udvikling på denne front.”.

Facebook gik, som lovet, i samarbejde med WAM om at udarbejde en proces, der skal gøre det lettere at klage over misogynistisk indhold. Og ca. 70% af det materiale, brugere har klaget over via WAM, er da også blevet fjernet. Det meste er ifølge WAM sider og indhold, som i forvejen havde været indberettet for Facebook uden resultat, og WAM “arbejder med Facebook for at finde ud af, hvorfor så meget indhold stadig ikke fjernes, første gang brugerne indberetter det.”

blog fbrape update miso

Firmaets dispositioner møder også kritik fra en af bannerførerne i kampen mod voldtægtssider på Facebook, Trista Hendren. Hun drev i et halvt år siden Rapebook, som kæmpede mod det kvindehadende indhold, men måtte trække sig fra arbejdet efter trusler om mord og voldtægt på hende selv og hendes børn.

“Jeg synes stadig, de misser pointen fuldstændigt,” udtaler Trista Hendren, til Social Times. “Der er stadig masser af sider, der bare slet ikke skulle ligge på Facebook under nogen omstændigheder. Denne udtalelse (fra Facebook, red.) får måske annoncørerne til at have det lidt bedre (…) Hvorvidt en annonce befinder sig på siderne eller ej er ikke ensbetydende med, at volden mod kvinder og piger på Facebook er blevet behørigt addresseret. Det er ingen indskrænkelse i, hvad deres annoncedollars stadig betaler for.”

Ammebilleder fjernes stadig

Janice Sands, leder af kunstnerorganisationen Pen and Brush, udtrykker sin organisations holdning til den nye udmelding således i Social Times:

“Det står ikke klart for os, at denne politik viser nogen dybde i Facebooks forståelse for deres ansvar som virksomhed i forhold til at reagere skarpere på indhold, der skader kvinder, og som fremmer attituder og tillader handlinger, hvor der indgår opførsel og sprog, som er kvindefjendtligt.”

Janice Sans siger desuden, at Facebooks reaktion skuffer hende i og med, at firmaet til dels undskylder sig med at det skulle være svært for deres moderatorer at følge med i alt indholdet på siden og foretage klar skelning af, hvad der er hadefuld tale, og hvad der “bare” er anstødeligt.

At det er en prioriteringssag lyser langt væk i skrigende neon. Man ser nu som før at der er masser af tid og ressourcer hos Facebook til at fjerne indhold, som firmaet føler kræver mere høj-akut prioritering, og hvor moderatorerne helt på egen hånd er i stand til at gribe ind uden tøven. Som da en dansker, der er en bekendt til en af mine naboer, forleden fik fjernet dette billede fra Facebook:

blog fbrape update ditte

Eller som den amerikanske feminist Kaitlyn Newton, der startede en underskriftsindsamling mod pædofili, og som derfor blev blokeret fra at poste på sin væg i 15 dage. Begrundelsen var, at Facebook havde bemærket at hun havde postet “spam og irrelevant indhold” på sin væg – altså underskriftsindsamlingen.

blog fbrape update ban

En anden feminist, Melissa Flaherty, fortæller på Kaitlyn Newtons side, at hun har oplevet tilsvarende at blive sat i skammekrogen af Facebook tre gange. Hver gang fordi hun havde postet noget om kvinders rettigheder – i et enkelt tilfælde var dette så stødende for Facebook, at de blokerede hende fra at poste i 60 dage.

Det er ikke kun feministiske issues, som falder udenfor Facebooks normer for god tone. I slutningen af maj straffede tjenesten Andrea Lalama, mor til to autistiske børn, fordi hun havde postet et billede af sine børn til demonstration mod USAs største producent af genmanipulerede fødevarer, Monsanto. Andrea Lalama er stifter af Reversing Autism Foundation, der kæmper imod genmanipuleret mad, som organisationen mener kan medvirke til autisme. Det var netop budskabet på de bannere, som hendes børn holdt på billedet. Facebook reagerede prompte med at fjerne billedet med den begrundelse, at det var krænkende, og give Lalama karantæne fra Facebook.

Amanda Todd-hadesider er tilladt

blog fb policy a todd

Dobbeltmoralen i Facebooks censurpolitik er også et problem for pårørende og støtter for familien Todd, som sidste efterår mistede deres 15-årige datter efter intensiv Facebook-mobning. Amanda Todd begik selvmord på grund af hetzen mod hende, som startede, fordi hun havde vist sine bryster via webcam nogle år tidligere.  I dag findes der stadig en række meget grove sider på Facebook, som gør grin med Amanda Todd og det, at hun begik selvmord, fortæller Sandy Garossino, som er medstifter af organisationen Red Hood Project, der arbejder for børn og unges sikkerhed på sociale medier. Garossino siger om Facebooks nye politik:  – Frem for at gøre det hårde arbejde med at kontrollere deres site, beskytter de bare annoncørerne. Amanda Todds mor, Cariol Todd, mener heller ikke, at den nye politik gør nogen fyldest.
- Det er tid til at etablere en nul-tolerancepolitik overfor billeder, der forherliger voldtægt, seksuel udnyttelse, lemlæstelse og udnyttelse af handicappede, siger Carol Todd.

Imens betaler de artige brugere

En af de mange sider, som stadig nyder Facebooks fulde tolerance, er denne. Flere har klaget over den – jeg har selv gjort det den 12. juni i år, men har stadig ikke engang modtaget noget svar fra Facebook. Dens indhold er åbenbart svært at definere: Er glæde ved voldtægt og opsprætning af kvinder egentlig hadefuldt – eller er det kun stødende?

Mens moderatorerne utvivlsomt arbejder på højtryk for at nå frem til en afgørelse, trives siden videre i ro og mag og uden at Facebook skal høre et kvæk fra annoncørerne. Der har nemlig ikke været nogen annoncer på siden i mange måneder. Faktisk er der rigtig mange sider, som allerede i lang tid har været fri for annoncer = problemfri for Facebook. Som altså..suk.. ikke føler nag, ubehag eller utilbøjelighed ved misogyni i enhver tænkelig form..men som udelukkende forholder sig til, om firmaerne spytter penge i kasse 1. Og det gør de jo, hvis alt snavset bliver fejet ind under gulvtæppet. Spørgsmålet er så: Når Facebook nu har erkendt, at de ikke kan tjene penge på det kvindefjendske indhold - hvorfor er det så, at det skal være der? At det er velkomment og uanfægteligt? Hvorfor er det så vigtigt for Facebook at give plads til det?
Mens vi andre betaler gildet med vores stuerene indhold, fordi vi er pæne nok til, at annoncørerne gerne vil forbinde deres brands med os.

Problematikken har hidtil ikke vakt danske politikeres interesse. Fokus ligger af en eller anden grund kun på de ting, som Facebook IKKE tillader, og det vigtigste i den danske opinion har hidtil været Peter Øvigs berømte badebilleder. De kan få folk og folketingsmedlemmer op i det røde felt. Var det snart på tide at politikerne retter søgelyset mod alt det, der accepteres og promoveres på det gigantiske netværk? Hvis Jensen & co. mener alvorligt, at de vil i dialog med Facebook om firmaets censurpraksis, er det så virkelig to sæt hippiebryster på en strand, der er det helt centrale issue?